Læsetid: 7 min.

Mellem ideologi og fremsynethed

Siden regeringsskiftet er låget igen sprunget af debatten om storcentre. Mens regeringen er optaget af at slippe flere frie kræfter løs og ikke mindst lægge afstand til forgængeren, finder en af Danmarks førende byudviklingsforskere debatten morsom. Fordi den er så gammeldags
3. maj 2002

(2. sektion)

Fra centerlinjen
Vores måde at handle på er under forandring. Fra 1960’ernes og 70’ernes jagt på bedst til prisen (og helst i store mængder) – til et kvalitetsbegreb, der er mere sammensat og mere individuelt. Miljø, nærhed, etik og ikke mindst gode historier er ved at blive en lige så vigtig del af det at shoppe som det, vi rent faktisk køber og forbruger.
Den mangfoldighed får det dårligere og dårligere i de traditinelle indkøbscentre. De grå betonkasser, der overalt i den vestlige verden skød op med 60’ernes højvækst, kan slet ikke rumme den individualitet og sammensathed. De var gearet til wc-papir i 60-rullers pakninger, men ikke til nutidens moderne forbruger.
Regeringens forslag om at lempe den tidligere regerings stop for storcentre rammer midt ned i den udvikling. Men underligt bagvendt. Regeringens fokus synes nemlig primært rettet mod ideologiske mål: mod at skabe distance til den tidligere regering, især dens markante miljøminister Svend Auken – og mod at signalere de frie kræfters ret til at agere, som de finder bedst. Den udvikling af shoppingkulturen, som viser sig i internationale og nationale tendenser, synes helt uden for dens interesseområde.
En af Danmarks førende byudviklingsforskere, Tom Nielsen fra Arkitektskolen i Århus, har netop udgivet bogen Formløs, hvor han påviser, hvordan det skarpe skel mellem fortidens bymidte og forstadscenter er ved at blive udvisket. Der sker, hvad han kalder en suburbanisering af bymidten: Bymidten antager centerets karakter, mens centrene søger at indbygge den traditionelle, historiske bymidtes langt mere sammensatte kvaliteter.
»Profileringen af de indre byer som shoppingsteder er en værditilførsel, en branding. Der sker en overlejring af shoppingkultur, begivenhedskultur og gammel identitet,« siger Tom Nielsen.
Men miljøminister Hans Chr. Schmidts lovforslag om at ophæve sin forgænger Svend Aukens planbremse på nye store butikscentre i Danmark har ikke blik for disse nye tendenser.
Under overskriften »lovforslagets miljømæssige konsekvenser« er teksten særdeles frimodig om virkningen af liberaliseringen. Her skriver Schmidt – eller måske renfærdige embedsmænd – direkte at lovforslaget »forventes at føre til, at der opføres flere butikker i de 20-30 største byer.« Og videre, at forslaget vil gøre »det sværere at indpasse butikkerne i bymidternes tætte bebyggelsesmønster med respekt for byens arkitektoniske og historiske bygningsmiljø.« En udvidelse af butiksarealerne i større byer kan derfor udløse »behov for flere aflastningsområder uden for bymidterne i de største byer. Der må forventes en vis vækst i antallet af butikker i udkanten af de største byer.«

Men Tom Nielsen peger på helt andre udviklingsmuligheder. Med udgangspunkt i et indgående kendskab til den internationale udvikling inden for shopping beskriver han, hvordan regeringens forestilling er udtryk for et forældet billede af centerkulturen.
Ifølge Tom Nielsen kræver værditilførelsen i centerbyggeriet en bevidst planlægning, men det er ikke sikkert, at det er arkitekter og byplanlæggere, der kommer til at gå i front. De kommercielle investorer er lige så forhippede på at skabe et godt miljø. Og investorer, arkitekter og forbrugere er forbløffende enige om, hvad det er.
»Ideen om ’den gode by’ har vist sig at være et ekstremt godt salgsargument. Bymiljøguruen Jane Jacobs pegede allerede i 1960’erne på, at hendes ideer havde et kommercielt potentiale. Og det er for længst bevist.«
»Og internationalt kan man se, at det gammeldags betonkasse-center bliver udkonkurreret af nye centertyper af langt bedre kvalitet,« fremhæver Tom Nielsen.
»De nye centre efterligner de gamle bymidter, fordi der er et behov for rigtige gader, hvor vi kan flanere og mødes. Et behov, som ikke alene kan opfyldes af de historiske strøg.«
Tom Nielsen ser dette perspektiv:
»Hvis der kommer nye centre, kommer de måske til at ligne gamle købstæder.«
Noget tyder på, at Tom Nielsens forudsigelse holder stik. Mens både tilhængere og modstandere af lovforslaget har taget for givet, at størstedelen af det nye centerbyggeri kommer til at finde sted i ’vinderkommunernes’ udkant, meddelte det norske selskab Steen & Strøm og entreprenørkoncernen NCC sidste uge, at de ønsker at indrette 40.000 kvadratmeter godsbaneareal midt i Odense til nyt, stort butikscenter. Her er det også er planen at lave kontorer og nyt hotel.
»Odense er en interessant by i relation til udvikling af et stort butikscenter i bykernen. Man har et meget stærkt centerområde omkring Rosengårdscenteret, mens der i den indre by ikke er sket ret meget inden for detailhandelen de seneste 15 år,« siger den administrerende direktør i Steen & Strøm, Danmark, Mogens Pedersen, til Fyens Stiftstidende og fremhæver:
»Vi synes, det er oplagt at forstærke denne handel i bykernen, og vi tror på, at der er god fornuft i at forlænge det eksisterende gågademiljø.«
I troen på, at investorpenge forrenter sig bedst i at gøre bymidterne til gigantiske indkøbsoplevelser, er det fynske projekt på linje med erfaringer gjort i udlandet. Man behøver ikke rejse længere væk end til Malmø, Helsingborg, Oslo eller Hamborg for at opleve de nye centertyper, hvor eksisterende strøg forlænges ind under glastage, men i sammenhængende og bymæssige miljøer.

I Miljøministeriets forklarende bemærkninger til det nye lovforslag siges den barske sandhed ligeud: Få, store kommuner vil udkonkurrere mange små.
Når butikscentrene får lov at blive større, vil de enten gøre vold på bymidterne ved at blive lagt dér – eller sprænge bystrukturen ved at blive lagt udenfor.
Miljøminister Schmidt må siden være blevet forskrækket over sit ministeriums ærlighed. For til Ritzau bedyrede han 10. april – syv uger efter, at han fremsatte lovforslaget:
»Denne her lov har ikke noget med storcentre at gøre. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan de vil udnytte bymidterne.«
Her holder Schmidt sig til teknikken i lovforslaget, der fjerner amterne som godkendere af nye butikscentre og overlader spillet til kappedyst mellem kommunerne. Men det er jo just virkningen heraf, som Schmidts egen lovtekst er så åbenhjertig om.
Og den mening er da også blevet forstået. Schmidts forskrækkelse kan skyldes, at modstand mod hans forslag har skabt fælles front mellem 32 organisationer, omfattende naturfredningsforening, familielandbrug, forbrugerråd, handelsstandsforeninger, møbelhandlere, ostehandlere og samvirkende danske købmænd.
I en fælles erklæring den 10. april – den dato, ministeren fik kolde fødder – advarer de 32 organisationer:
»Miljøministeren vil oversvømme landet med nye, store butiks-centre.«
Og så vanker der fra organisationerne, der rækker langt ind i regeringens eget kerneland:
»På trods af udtalelser fra miljøminister Hans Chr. Schmidt om, at han ikke er tilhænger af flere storcentre, men er optaget af at sikre, at de mindre lokale forretninger kan overleve, så vil et nyt lovforslag fra hans hånd kunne forstærke koncentrationstendenserne i dansk detailhandel og skabe ny butiksdød.«
Ifølge organisationerne vil »centre så store som butikscenteret Fisketorvet (i København, red.) uhindret kunne skyde op som paddehatte«, og »de små samfund, landsbyer og landdistrikter vil blive taberne i de store kommuners kamp om at blive fremtidens såkaldte vinderbyer«.
Hver for sig har organisationerne uddybet deres modvilje. F.eks. forklarer Forbrugerrådet:
»Færre nærbutikker vil betyde, at forbrugerne kommer til at køre længere efter de nødvendige varer, hvilket i sig selv er både fordyrende for forbrugerne og absolut ikke hensigtsmæssigt i forhold til miljøet. Endnu mere problematisk vil det blive for de forbrugere, der ikke har egen bil.«

Der er dog også kommet støtte til ministeren – fra det A.P. Møller-ejede Dansk Supermarked A/S, der imidlertid har ønske om endnu mere liberalisering og at slippe af med maks-grænserne for arealet for dagligvarebutikker. I Supermarked-brevet hedder det:
»Man er nødt til at spørge sig selv, hvor spændende dansk dagligvarehandel ville være, hvis arealgrænsen på 3.000 kvadratmeter altid havde været gældende lov. Så havde vi haft et Danmark uden de 24 Bilka- og OBS-lavprisvarehuse, uden en stor del af Føtex, Kvickly og andre af de store supermarkeder, som er trendsættere og udviklere i detailhandlen.«
På Christiansborg har en enig opposition imidlertid sluttet sig til de kritiske røster og i spørgsmål til miljøministeren udfrittet ham, om han vil være indstillet på at lade sit lovforslag afvente nærmere undersøgelser om virkningerne.
Det er ministeren ikke. Schmidt har svaret, at han finder sit forslag udtryk for »en god balance« og kun erklæret sig blød over for at beholde mere overordnet styring i hovedstadsregionen, »hvor det kan give problemer at definere de centrale byområder på grund af de sammenhængende byområder på tværs af kommunegrænserne«.
Hans Chr. Schmidt regner med at få hele lovforslaget hevet igennem med stemmerne fra Dansk Folkeparti, der på forhånd har erklæret sig velvillig.
Men Tom Nielsen er ikke så bekymret. Han tegner et helt nyt syn på byen:
»Den traditionelle mall er ved at forsvinde i USA, til fordel for mere tematisk opbyggede centre. Men fordi vi ikke i samme grad kører bil, kan det være, at de gammeldags centre holder længere her. Centrene i Danmark er i høj grad befolket af lokale brugere.«
»Der er imidlertid ikke nok ’historisk bymidte’ til os alle, så man bliver nødt til at bygge det. Urbanitet er ikke nødvendigvis knyttet til det historiske center længere. Der vil være et enormt behov for steder, hvor folk kan mødes, og de vil ikke nødvendigvis have de funktioner, vi normalt forbinder med byen.«
»Fremtidens centre vil formodentlig hente træk fra tema-parker som Tivoli og Disneyland. Og de vil indkorporere nye funktioner. I Universal Studios i Los Angeles findes en del af University of Los Angeles,« siger Tom Nielsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her