Læsetid: 5 min.

NEKROLOGER

24. maj 2002


Hannah Bjarnhof, 73 år
*Der er folk i showbizz, der bliver kendt, elsket og husket for især ét eneste hit, en enkeltstående indsats, som følger og forfølger dem på godt og ondt. Sådan var det med Hannah Bjarnhof og monologen En på frakken, bedre kendt som »børnefødselsdagen« eller »føss’da’en«. Man kunne i 50’erne og 60’erne dårligt åbne radioen på søndage mellem kl. 12 og 14 uden at høre Hannah Bjarnhof i Giro 413, lytternes ønskeprogram, fortælle – med drengestemme – om de utroligste spilopper ved en sådan fødselsdag. Lytterne kunne simpelthen ikke høre den ofte nok. En rablende Dirch Passer-monolog før Dirch Passer satte ind med det svære skyts. Og hvem siger, at han ikke var inspireret af hende?
Helt retfærdigt er det ikke, at Hannah Bjarnhof mest huskes for monologen, idet hun også gennem flere årtier løftede store opgaver på danske teatre – i Bruun Olsens Bal i den Borgerlige og i det græske drama, Elektra, på Århus Teater, i Havet på Aalborg Teater, som konferencieren i Cabaret på Det Ny Teater, i Don Juan vender hjem fra krigen på Folketeatret, osv. Talenterne var mange, og også som instruktør og scenograf virkede hun – bl.a. i Foursome og En spurv i Tranedans på Aalborg Teater.
Som skuespiller og meget benyttet kabaretkunstner havde hun en lidt tør, underspillet, men i øvrigt stærk udstråling, som også Det Kgl. Teater havde øje for, da man i 1945 engagerede hende (som 17-årig) til Saroyans skuespil, Rigtige Mennesker, der blev hendes debutforestilling. Året efter startede hun på teatrets elevskole.
Skrive kunne multitalentet også – således en del af de kabarettekster, hun selv fremførte. Ind imellem var hun brevkasseredaktør i den for længst hedengangne Radio Mercur. I fjor udkom en række af monologerne på en cd, som en hendes venner og beundrere udgav, idet han mente, de kunne stå for en renæssance eller endnu bedre: Blive kult.
Men Hannah Bjarnhof var ikke glemt, selvom hendes storhedstid lå nogle genera-tioner tilbage i tiden. Instruktøren Kaspar Rostrup havde bud efter hende til sit psykologiske og kriminalistiske filmdrama, Her i nærheden (efter en Martha Christensen-roman) så sent som i forfjor. Heri spillede hun en ældre prostitueret, en sladdertante, som gik under navnet Sarons Rose.
På film debuterede hun i 1951 i Fodboldpræsten, som netop er vist på tv (med Jørgen Reenberg i titelrollen). Hun medvirkede endvidere i bl.a. Bag de røde porte, Pigen i søgelyset, Een blandt mange, Familien med de 100 børn, Mig og mafiaen, Flamberede hjerter og Tøsepiger.
En vis opsigt vakte det, da hun i sen alder fortalte offentligt, at hun var lesbisk. At en kendt kvinde ’stod frem’ betød meget for miljøet, og hun belønnedes med Lesbisk Jubelpris i 1999 for det, der stadig regnes for en modig handling. »Uden ynk og jammer – men med glæde og stolthed har Hannah Bjarnhof i en moden alder valgt at synliggøre sin lesbiske identitet,« lød motiveringen fra komitéen bag. Prisen var oprettet året før af Landsforeningen for Bøsser og Lebiske, Københavnsafdelingen, Lesbiske over 40. Hannah Bjarnhof var et naturligt valg. Hun, der i sin ungdom havde ført en meget rejsende tilværelse mellem København og provinsen, boede i de senere år på Nørrebro. Bjørk

Sharon Sheeley, 62 år
*Det var en af den tidlige rocks ubesungne heltinder, der døde af en hjerneblødning på et hospital i Los Angeles sidste fredag. Sharon Sheeley skrev sig ind i rockhistorien via to navne, sangerne Rick Nelson og Eddie Cochran. Hun var kærester med dem begge, dog ikke samtidig. Men hun var også en af de første til at bryde det mandlige monopol på sangskrivning – før Carole King.
Født og opvokset lidt syd for Hollywood hang Sheeley som teenager ud med det slæng, der omgav den håbefulde filmstjerne Elvis Presley. Der var vist osse lidt småkæresteri med Kongen på bagsædet i drive in-biografen, og således stimuleret begyndte Sheeley at skrive sange. Vist nok med det formål at få Elvis til at synge dem. Sådan gik det ikke.
Hun blev kæreste med et andet ungpigeidol, Ricky Nelson, som i 1958 i to uger i august hitlistetoppede i USA og flere andre steder med Sheeleys egen – og første sang – ’Poor Little Fool.’ En lille popperle, der stadig
giver charmerende genskin, og den første melodi til at nå så langt uden at være skrevet af en mand.
Året efter mødte hun, via en anden eks-kæreste, Don Everly, det nye frembusende rockidol Eddie Cochran. Forelskelsen var lige så stormende og dramatisk som afslutningen. Den 21-årige Cochran omkom ved et biluheld i april 1960 under en turne i England, hvor han nød stor succes med sin rebelske rock. Ved hans side sad Sheeley. Hun slap med en brækket hofte. Med i bilen var også Gene Vincent, der overlevede.
Sheeley havde skrevet enkelte sange med Cochran, men trak sig nu tilbage i USA. Efter nogle år genoptog hun dog sangskrivningen. Denne gang med Jackie de Shannon. Sammen stod de to kvinder for bidrag til bl.a. Brenda Lee, Irma Thomas og de dengang meget populære The Fleetwoods ligesom The Searchers senere indspillede flere af deres sange. Sheeley var også en af de første, der fik øre for P.J. Probys særegenhed.
Da 60’erne definitivt blev til 70’erne var Sharon Sheeley fortid. Hun blev gift med værten på et af de toneangivende amerikanske rock-tv-shows, Shindig, og passede sig selv og sine minder.
I 2000 kunne man blive bekræftet i, at hun havde noget af have dem i. Da udkom cd’en Sharon Sheeley: Songwriter, en samling af hendes originale demoindspilninger fra dengang først i 60’erne, da rocken endnu havde en uskyld at tabe. tobi

www.rockabillyhall.com/ SharonSheeley

Ole Høyer, 74
*Komponisten, kapelmester Ole Høyer, København, er død. Over 60 danske spillefilm leverede han musikken til, deriblandt alle de såkaldte ’sengekant-film’, og ’Piger-i-trøjen-film’ med Dirch Passer. Som arrangør og kapelmester indspillede han et utal af grammofonplader med kendte sangere og sangerinder: Birthe Wilke, Raquel Rastenni, Gustav Winckler, Bjørn Tidmann, Dario Campeotto, Keld Heick m.fl.
Høyer fik et liv fyldt med musik: Han begyndte i Tivoligarden, uddannedes i klaver og klarinet på Musikkonservatoriet, fik siden sit eget orkester og spillede på kendte københavnske restauranter fra 1950’erne og frem: Bl.a. på Valencia og Lorry. Også for Danmarks Radio stod han for mange arrangementer af musik, såvel instrumentalmusik som underlægning til sangsolister.ritzau

Pierre Martens, 90
*Sproglærer Pierre Martens, Kgs. Lyngby, er død.
Pierre Martens var uddannet teologisk kandidat ved universitetet i Louvain (Leuven) i Belgien, men kom for 50 år siden til Danmark, hvor han skulle vise sig at blive en ambassadør for fransk kultur og sprog. Martens var gennem mere end 25 år en af hovedkræfterne på Berlitz School, ligesom han i en årrække var undervisningsassistent ved Københavns Universitet.
Martens var tillige en hyppigt anvendt oversætter.j.k.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu