Læsetid: 4 min.

Det peaker kl. 21

En medarbejder ved DR har på tre kvarter zappet sig gennem 260 kanaler
15. maj 2002

I Tv-Byen
Ingen ville mistænke generaldirektør Christian S. Nissen for at invitere landets tv-anmeldere til et møde i Tv-Byen for at få bedre anmeldelser af sine tv-programmer. Men nok for at ville give dem »et billede af de overvejelser, DR gør sig om udviklingen«, og det var netop, hvad han sagde.
Vi var seks-syv skribenter, der troppede op på dagen for medieforliget, repræsenterende nogle af de største eller (i vort tilfælde) mest betydningsfulde aviser i Danmark.
På den anden side af bordet sad et tilsvarende antal personligheder fra Danmarks radio, foruden generaldirektør Chr. S. Nissen bl.a. radiodirektør Leif Lønsmann og tv-direktør Jørgen Ramskov. Mødet havde orienterende karakter som et strengt fagligt miniseminar. Oplysninger blev båret frem i hobe og underbygget med tal og med grafiske fremstillinger med kurver, der gik op og ned.
Diagrammerne lignede profiler af bjerge, som man ser dem i Tour de France med stigninger af forskellige kategorier.
Et af dem lignede Per Kirkebys ungdomsmalerier fra popkunstperioden (fig. 1).
Et andet mindede om et erhvervsgeografisk kort over den globale forekomst af kobber og tin (fig. 2).
Andre lignede søkort med farlige, undersøsiske skær (fig. 3), som det gjaldt om at manøvrere udenom.

Twin Peaks (fig. 4)
Seernes kigning bliver løbende kortlagt af Gallup via små sorte bokse, monteret på repræsentative seeres (og deres børns) apparater. Hvornår kigges der mest intenst? »Det peaker kl. 21,« sagde en veltalende herre fra markedsanalyse. »Peake,« er er at de mange fagudtryk, det svirrede med. Radiolytningen falder drastisk om aftenen, når tv’erne tændes i de små hjem. Det fremgik eftertrykkeligt af en graf, der mest mindede om Twin Peaks. Efter klokken 1 om natten er der derimod ikke meget, der peaker.
Radioens P1 lå så lavt med lyttertal, at man let kunne forveksle det med diagrammets bundlinje. Musik i tv lå også ekstremt lav, men så var Musikbutikken og Kjeld Heicks program heller ikke regnet med. De var bogført som underholdning.
Man måler ikke blot lytter- og seertal, men folk skal også – på tv-meteret – kvalitetsvurdere programmerne på en skala fra 1 til 5. Nogle tal var røde, nemlig dem under 4 (3,9 o.lign.), og det var ikke så godt. Over 4 var ok.

Cher og share
Engang var Cher en amerikansk sangerinde, men i dag betyder ordet markedsandel og udtales »share.« Share spiller er stor rolle. Det gør dækningprocenten også, og man skal være opmærksom på, at selv om der er 2,6 mio., der ser Melodi Grand Prix, så er der 2 mio., der ikke gør. Når 2 mio. ser Rejseholdet, er der 3 mio., der ikke gør. (En Tv-Avis umiddelbart efter Rejseholdet havde langt flere seere end en TVA på en aften, hvor der ikke var rejsehold).
Der kæmpes en nådesløs kamp om på seertal og share – ligesom der vistnok gjorde i sin tid (af mændene) om Cher.

Boogie og likør
Danmarks Radios måske største traume er, at man ikke har godt fat i de unge, hverken på tv eller radio. Det er et decideret fokusområde, hvor man kører i stilling med programtyper som Boogie og Banjos Likørstue. Sidstnævnte bliver gamle damer sure over, mens unge er sure over de mange genudsedelser med Linje 3. »Unge« defineres som dem under 20, »yngre« som dem mellem 20 og 40-45 år.
Den gamle flowkanal-kigning er på vej ud, og de unge vil opleve helt nye måder at se tv på samt helt nye fortælleformer i stedet for den lineære gammeldaws.
»Vi bliver nødt til at forlade public-service-klosteret og gå ud blandt gøglerne på markedet,« konstaterede en af direktørerne nøgternt.

Gatekeepers
Efterhånden følte man sig overbevist om hvad som helst, man var blot ikke helt klar over præcis hvad. Men anmelderne fik et indtryk af de mange håndtag, som ledelsen som en anden flok varmemestre kan skrue op og ned for radiatoren med og styre programmerne og medarbejderne derhen, hvor man gerne vil. Programmer er ikke bare noget, der snakkes frem.
Og man forstod, at Danmarks Radio havde gjort det godt, bedre og bedre, både hvad angår kvalitet og seertal, men at det ikke var let at være DR nu og i fremtiden, for der er mange balancer, der skal holdes mellem public service og underholdning, og lige om hjørnet står de to spøgelser, Murdoch og Berlusconi, og er klar til at overtage kontrollen over hele baduljen. Og det gør de tre gatekeepers, TDC, Viasat og Canal Digital også, så snart tv bliver digitaliseret.
Men man skal ikke være så nervøs for de mange kanaler, man i fremtiden vil kunne pejle sig ind på. Det tager for lang tid at zappe mellem dem. En medarbejder ved DR havde således zappet sig gennem 260 kanaler på tre kvarter.
Anmelderne gik hjem med et mere relevant grundlag at udarbejde deres anmeldelser på.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu