Læsetid: 3 min.

‘En pige på flugt er en pige på flugt’

Tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber er stort set det samme. Begge dele er udansk og skal stoppes, mener både Venstre og IND-sam
11. maj 2002

De piger, der i desperation opsøger IND-sams kriserådgivning for at undgå et ægteskab, er ligeglade med, om det omgivende samfund kalder det arrangeret ægteskab eller tvang. De har bare brug for hjælp.
Derfor er det på tide, at vi holder op med at mudre debatten til med udsagn om, at arrangerede ægteskaber er gode nok, men at tvang vil vi ikke have. For der er som regel ingen forskel, siger pædagog og Jyllandssekretær i IND-sam, Leif Randeris:
»Som rådgiver skal man vide, hvor man står i denne problematik, og personligt synes jeg, at det er svært at se, at det overhovedet giver mening at skelne mellem arrangerede ægteskaber og tvangsægteskaber. Det er på tide, at vi tager en diskussion af, om vi overhovedet vil acceptere arrangerede ægteskaber i det danske samfund.«
Randeris’ udtalelse faldt i denne uge i Århus, hvor IND-sam havde indbudt kommunale sagsbehandlere og andre interesserede til konference under overskriften Tvangsægteskaber – uvane eller kultur?
Svaret var ifølge Leif Randeris selv, at tvangsægteskaber såvel som arrangerede ægteskaber er en »kultur-uvane«, som ikke stemmer overens med de værdier, vi bygger vores samfund på.
»Vi har nogle værdier, som individets frihed, der ikke går ret godt i spænd med arrangerede ægteskaber. Vi vil ikke engang komme til at se flere arrangerede ægteskaber i det danske kongehus. Den tid er forbi, og vi skal ikke bilde os ind, at vi lever i multikulturelt samfund. Vi lever i et dansk samfund, og det skal vi turde at stå ved,« sagde Leif Randeris.
Han henviste til, at den norske regering i stigende grad tager afstand fra både tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber, og at både den norske og engelske regering for længst har lavet en national handlingsplan for indsatsen mod tvangsægteskaber.
»Så langt er vi ikke kommet i Danmark endnu,« konstaterede Randeris, inden han gav ordet videre til Venstres Eyvind Vesselbo, der som kultursociolog har beskæftiget sig med familiesammenføring i mere end 10 år.
Vesselbo tog tråden op og konstaterede, regeringens politik på udlændingeområdet – og ikke mindst det nylige forlig med Dansk Folkeparti – ikke kun handler om at sikre unge piger og drenge mod tvangsægteskaber, men om at begrænse familiesammenføringer og arrangerede ægteskaber over en bred kam.
»Indtil videre har de fleste politikere sagt, at det handler om at forhindre tvangsægteskaber, ligesom det er blevet sagt, at flygtningepolitik handlede om at skride ind over for kriminelle asylansøgere. Det er fænomener, alle kan blive enige om at tage afstand fra. Men det handler om en meget bredere indsats. Vi skal nedsætte antallet af familiensammenføringer og arbejde på at integrere de flygtninge og indvandrere, vi allerede har i landet. Det vil modvirke arrangerede ægteskaber, hvorimod lovgivning aldrig kan forhindre tvangsægteskaber,« sagde Vesselbo – uden dog at komme med konkrete løfter om, hvordan der sættes turbo på integrationsprocessen, eller hvordan unge, der flygter fra tvangsægteskaber, kan hjælpes.

Kulturel uvane
Sammenstillingen mellem tvangsægteskaber og arrangerede ægteskaber fik flere af tilhørerne til at protestere – f.eks. lederen af forkurset for flygtninge og indvandrere på Jydsk Pædagog-Seminarium i Århus, Steen Nielsen:
»Det er ustrategisk at lægge afstand til en hel befolkningsgruppe, hvoraf mange har det godt i arrangerede ægteskaber, ved at kalde det en kulturel uvane. Vi må være mere rummelige. På samme måde, som vi kan undre os over, men alligevel acceptere, at nogle mennesker lever i sado-masochistiske forhold, bør vi også kunne acceptere, at nogle mennesker frivilligt indgår i arrangerede ægteskaber.«
Han blev bakket op af en ung mand, der præsenterede sig som Mahmut:
»Jeg har boet i Danmark i 25 år og valgte at gifte mig med en kvinde med samme etniske baggrund som mig, der boede i England. Jeg tog mine forældre med på råd, og det var et arrangeret ægteskab. Det kan jeg ikke se noget galt i.«
Det fik en kvindelig repræsentant fra Mellemfolkeligt Samvirke til at tage ordet:
»En af de største udfordringer for mange danskere bliver at acceptere, at nogle helt frivilligt gør ting, vi opfatter som udanske – indgår arrangerede ægteskaber, går med tørklæde eller noget tredje. Vi bør erkende, at de piger og drenge, vi taler om, også er aktører og ikke kun gidsler. De kan vælge at bruge deres personlige frihed på en måde, vi opfatter som udansk.«
Denne spådom fik Eyvind Vesselbo til at sige, at »vi lever i Danmark og har et livssyn, der siger, at vi er frie og selv vælger partner. Ved at sige at arrangerede ægteskaber er ok, at det ene er lige så godt som det andet, legitimerer vi også tvangsægteskaber.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her