Læsetid: 4 min.

Plads til dyr i den tyske grundlov

Kunstnere, forskere, cirkusdirektører og landmænd får det svært efter tysk grundlovsændring, spår dyreværns-organisationer
28. maj 2002

BERLIN – Et gammelt ønske gik i opfyldelse i sidste uge. Efter mere end 10 års kamp er det lykkedes at skrive dyrenes rettigheder ind i den
tyske grundlov.
Med den nye paragraf bliver Tyskland det første EU-land, der giver dyr grundlovssikrede rettigheder. Landets natur- og dyreværnsorganisationer forventer sig en hel del af denne lovændring, fortæller blandt andre Ralf Sonntag, der er kampagnel-eder i organisationen Vier Pfoten (fire poter):
»Den tyske lovgivning består af et hierarki, hvor grundloven er øverst og for eksempel dyreværnsloven rangerer lavere. Det betyder, at grundlovssikrede rettigheder, som retten til fri næring, religionsfrihed eller kunstnerisk frihed, gør det lovligt at pine dyr, selvom dyreværnsloven egentlig siger det modsatte,« siger Ralf Sonntag.
Heidrun Betz, talskvinde for landets største dyreværnsorganisation Deut-scher Tierschutzbund, supplerer:
»Hidtil har det, der står i dyreværnsloven, ikke kunnet omsættes i praksis, fordi en forsker eksempelvis kunne påberåbe sig sin ret til fri forskning. For fremtiden skal forskerne meget detaljeret fremlægge, hvorfor deres arbejde er så nødvendigt, at dyr skal lide. Dyrenes rettigheder vejer nu lige så tungt som andre rettigheder.«
Midt i 1990’erne tilsidesatte landets øverste retsinstans – Forfatningsdomstolen i Karlsruhe – reelt dyreværnsloven i forskningsspørgsmål. Retten afgjorde, at myndighederne kun skulle vurdere brugen af forsøgsdyr formelt, ikke forsøgenes indhold.
»Dyreværnsloven foreskriver, at der om muligt skal søges andre veje end dyreforsøg, til at besvare forskerens spørgsmål. For os handler det om, at alternativ forskning bliver styrket, og det regner vi med at opnå nu,« siger
Heidrun Betz, der også glæder sig over, at kunstnere ikke længere kan udfolde sig på bekostning af uskyldige dyr.
»I 1990 havde vi en sag mod en kunstner, der som led i en performance dyppede en undulat i pandekagedej. Retten mente, at det var et klart brud på dyreværnsloven, men kunstneren kunne alligevel ikke dømmes, fordi hendes kunstneriske frihed var garanteret af grundloven,« fortæller Heidrun Betz.
»Det var meget ærgerligt for os, at vi ikke kunne gøre noget mod et så klart tilfælde af dyreplageri...«

Skjulte motiver
Grundlovsændringen blev vedtaget af et overvældende flertal i Forbundsdagen – i modsætning til Danmark besluttes en sådan ændring ikke ved folkeafstemning, men af de folkevalgte med to tredjedeles flertal.
Ændringen var også til afstemning for to år siden. Dengang blokerede de borgerlige partier (CDU, CSU og FDP) for projektet. Grunden til
deres pludselige holdningsskifte skal formentlig søges i en dom fra Forfatningsdomstolen, der i forrige måned lovliggjorde slagtning uden bedøvelse, hvis slagtemetoden var religiøst motiveret. Dommen kommer især
landets cirka fire millioner muslimer til gode.
»For mig har det en mistænkelig klang af, at CDU og CSU i årevis har været imod, men at de efter dommen fra Forfatningsdomstolen pludselig er kommet på bedre tanker. Sagt helt kynisk: Det er åbenbart sådan, at hvis andre kulturer er onde mod dyr, så er det for galt – men hvad vi selv begår af gemenheder i laboratorier og landbrug spiller ingen rolle,« siger Heike Moldenhauer fra Tysklands store naturorganisation BUND.
Hos Deutscher Tierschutzbund er man ligeglad med de eventuelle motiver hos borgerlige politikere:
»Vi tager ikke stilling til, hvorfor nogen ønsker at slå dyrene ihjel uden bedøvelse. Dommen om religiøse slagtninger viste tydeligt, at vi har en lovgivning, der ikke svarer til samfundets grundholdninger; at dyr skal bedøves, inden de slagtes,« siger Heidrun Betz.
Hos Vier Pfoten vil man ikke afvise, at spørgsmålet om de religiøse slagtninger nu skal prøves ved Forbundsdomstolen igen.

Langsom virkning
Ingen af de tre organisationer, Information har talt med, forventer, at den nye paragraf i grundloven fører til en lavine af sagsanlæg om dyrs rettigheder. Organisationerne regner med, at ændringen langsomt vil sætte sig igennem i den øvrige lovgivning.
»Effekten kommer ikke med det samme – den vil vise sig i de næste års lovgivningsarbejde. Spørgsmålet er også, hvilken regering vi har til efteråret,« vurderer Heike Moldenhauer fra BUND og hentyder til forbundsdagsvalget i september.
Hos Vier Pfoten er man ved at forberede en kampagne mod pelsdyravl.
»Der er cirka 30 farme i Tyskland – 30.000-40.000 dyr. Det er ikke noget stort
erhverv, og Tyskland kan af økonomiske grunde sagtens undvære produktionen. Pels er jo bare en luksusvare, som uden videre kan erstattes med kunstpels,« siger Ralf Sonntag.
Vier Pfoten vil også gå til angreb mod de tyske cirkusser, der lovligt lader tigre, løver og bjørne optræde i manegen – men heller ikke landbruget skal vide sig sikkert, siger BUND:
»Vi har i Tyskland 180 millioner dyr i landbruget, de lever under miserable, industrielle vilkår. 120 millioner fjerkræ, 26 millioner grise, 20 millioner køer og så videre,« siger Heike Moldenhauer.
Men landbruget frygter ikke den nye paragraf i grundloven, forklarer talsmand
Michael Lohse, Deutscher Bauernverband:
»Hvis man vil skrive dyrs rettigheder ind i grundloven, så for vores skyld gerne...
Nogen indvirkning på landbruget ser vi ikke, for vi er allerede underlagt dyrebeskyttelsesloven og andre love. Hos os bliver respekten for dyrene allerede praktiseret.«
Han mener ikke, at man af grundloven kan læse, at lændmændene skal give dyrene mere plads eller lægge driften om.
»Jeg kan ikke tale på vegne af alle 400.000 tyske landmænd, men jeg går ud fra, at der generelt hersker en opfattelse af, at dyr skal behandles i overensstemmelse med deres natur: De er Guds skabninger – og Guds skabninger skal man omgås med respekt.«
Michael Lohse ser større problemer hos private hunde- og katteejere, der bor i små lejligheder på femte sal og ikke kan give deres dyr frisk luft og motion hver dag.
»Som privatperson har man lov at holde dyr under forhold som langt fra er ideelle – dét har jeg betænkeligheder ved. Og hvad med forsøgsdyrs vilkår?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her