Læsetid: 2 min.

Politik under palmerne

Filmfestivalen i Cannes er i år præget af politiske og samfundskritiske film. Den argentinske film El Bonaerense er blot en af dem. En forklaring kan være angrebet på World Trade Center den 11. september sidste år og den efterfølgende politisering af snart sagt alle aspekter af et menneskes tilværelse og den vestlige verdens næsten samstemmende højredrejning, skriver Christian Monggaard Christensen fra Cannes.
24. maj 2002

Stilhed og sammenhæng
Fem Cannes-aktuelle instruktører forklarer, hvorfor de arbejder politisk med filmmediet

*»Den stilhed, der fyldte min første film, Krønike, om en forsvinden, mærkede jeg også blandt de israelske og palæstinensiske filmarbejdere. Jeg hæftede mig ved den særlige måde, vi havde at tale sammen på uden rigtigt at lytte til hinanden. Dette forfærdende fravær af kommunikation. Guddommelig indgriben er en film, der er langt mere forankret i det levende ord og i den verbale strid. Vi er i en fase, hvor sprogene løsner sig, og ordene eksploderer. Det, som jeg er gået efter denne gang, er langt mere morsomt: Jeg vil synliggøre dialektikkerne... Jeg anstrengte mig for hele tiden at huske på: ’Du er ikke politiker.’ Jeg er højst et politisk væsen takket være mit sprog, min stilhed, min film. Alle nuancerne findes der.«

Elia Suleiman, instruktør af Guddommelig indgriben, i Information

*»Jeg var interesseret i at lave en film om de fordrevne fra 1948. Og med ’fordrevne’ mener jeg både de europæiske holocaust-overlevende, som blev fordrevet til Israel og palæstinenserne, der blev fordrevet af israelerne. Den konflikt, som i dag er ved at rive os i stykker, har sin baggrund i begivenhederne i 1948.«

Amos Gitai, instruktør af Kedma, til Moving Pictures

*»Den beskæftiger sig med ting, der foregår lige nu. Den ser på, hvordan historien påvirker vores liv, hvordan folk kan være arrede af noget, som skete med deres forfædre, og hvor parate vi er til at inkorporere det i vores egen kultur.«

Atom Egoyan, instruktør af Ararat om det armenske folkedrab i 1915, til Screen International

*»Jeg synes, at film er så dårlige. Hvis det er lykkedes mig at lave en film, som om ikke andet giver fornøjelse til publikum, så mener jeg, at jeg har bidraget politisk til samfundet i stedet for at flå dig for ni dollars og to timer af din tid. Jeg forventer ikke, at folk går ud og slutter sig til våbenkontrolgrupper. Hvis du vil prædike så byg din egen kirke. Hvis du vil aflevere et politisk budskab så arrangér et offentligt møde. Jeg kender det land, jeg bor i. Jeg holder mine forventninger på lavt blus, hvilket så igen holder min kynisme og fortvivlelse i ave.«

Michael Moore, instruktør af Bowling for Columbine, til The Hollywood Reporter

*»Jeg kan godt lide at se folk i deres sociale sammenhæng. Jeg mener ikke, at man kan forstå dem, med mindre de placeres i en social sammenhæng. Det, der interesserer mig, er karaktererne – hvem de er, hvad de er omgivet af, og det sociale og økonomiske pres, der gør dem til det, de er.«

Ken Loach, instruktør af Sweet Sixteen, til The Hollywood Reporter

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu