Læsetid: 2 min.

En politisk stjerne er brændt ud

Venstres 12. mand er røget helt ud af truppen
15. maj 2002

Da Peter Brixtofte på Venstres ekstraordinære landsmøde den 18. april 1998 i Herning stillede op som kandidat til næstformand, havde han pæne støtter bag sig: Folketingets formand Ivar Hansen, forsvarsminister Svend Aage Jensby og EU-ordfører Charlotte Antonsen stod øverst på den stillerliste, der ønskede Brixtofte som partiets nummer to. Trods den pæne opbakning tabte han afstemningen. Ud af 607 delegerede fik Brixtofte 153 stemmer – hver fjerde.
Det var en skuffet Farum-borgmester, der efter nederlaget konstaterede, at »jeg er det, man kan kalde en slags 12. mand i Venstre. Hvis ikke de andre scorer, kan det være, at jeg kommer på banen.« Den nye partiformand, Anders Fogh Rasmussen, hvis personlige stil er så langt fra Brixtoftes som overhovedet muligt, kunne dårligt skjule sin glæde.
Stort set siden, at Uffe Ellemann-Jensen i 1984 blev formand for Venstre, har Brixtofte og Fogh nemlig kæmpet i næsten et tiår om at blive hans kronprins. Den drevne taktiker Ellemann-Jensen lod de to kamphaner kæmpe løs, idet de appellerede til hver deres store gruppe af vælgere – Brixtofte talte til det nye by-Venstre, mens Fogh havde solidt tag i det traditionelle land-Venstre. Alligevel var det kun i en meget kort periode, at Brixtofte stod foran Fogh. Efter at Fogh den 19. november 1992 i vanære måtte trække sig som skatte- og økonomiminister med anklager om kreativ bogføring i ministeriet, ville skæbnen, at rivalen Brixtofte efterfulgte ham.
Da Fogh forlod ministeriet, stod Brixtofte for første gang over sin rival i parti-hierarkiet. Ministerposten nåede han dog kun at have i sølle 67 dage – for den 24. januar 1993 faldt den borgerlige KV-regering med Tamil-sagen. Tilbage i Folketinget havde Fogh nu erobret posten som politisk ordfører, mens Brixtofte måtte nøjes med at være skatteordfører.
Gennem 1990’erene opnåede han alligevel en gunstig position i partiet. Havde Venstre erobret magten i marts 1998, havde Ellemann-Jensen givet tildelt ham en central ministerpost. Det skete ikke – og i takt med, at Fogh er blevet mere og mere populær, er det gået alvorligt ned ad bakken for Brixtofte. I efteråret 1999 blev han fyret af Fogh som skatteordfører – fordi han ikke ville trække udtalelser tilbage om, at Venstre ville finansiere skattelettelser ved hjælp af flere private forsikringer mod sygdom og ledighed.
Siden har han dårligt vist sig i Folketinget – og i stedet indledt den tilsyneladende endeløse række af skandaler hjemme i Farum. Nu er det næsten slut for Brixtofte. Han har tabt det halve kongerige – den ministerpost, han kunne have fået; den borgmesterpost, han havde; og nu også sin post i Venstres folketingsgruppe. Det næste kan blive medlemskabet af det parti, han har repræsenteret i Folketinget i næsten 30 år. Man kan roligt sig, at en politisk stjerne er brændt ud – og man skal vist efterhånden være meget troende Venstre-mand i Farum for at begræde faldet.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu