Læsetid: 5 min.

Prestigeprojekt får dumpekarakter

Sygeplejersker vender fingeren nedad over for den blåstempling, HS fik i år. I dag erkender den sundhedsfaglige direktør i HS, at projektet ikke er nået langt nok ud
10. maj 2002

Sygeplejerskerne i HS mener ikke at de er blevet tilstrækkeligt inddraget i den kvalitetsmåling, HS netop har gennemgået. Derfor oplever de i dag den såkaldte akkreditering som formålsløs og spild af penge. Sundhedsfaglig direktør i HS, Lone de Neergaard, erkender, at projektet ikke er nået godt nok ud til alle.
»Målet var vel, at få den blåstempling, men det må vel også have været at løfte hospitalet op til den blåstempling, men det er jo ikke sket, for tingene ser jo ud ligesom før de (konsulenterne, red.) kom,« siger tidligere HS-sygeplejerske Lise Müller om akkrediteringen af HS.
»Efter min opfattelse ville ledelsen gerne have et fint stempel, men de er ligeglade med patienterne og personalet,« siger en HS-sygeplejerske fra et andet HS-hospital.
»Jeg mener, at man har taget munden for fuld og set på alt for mange områder på en gang,« siger en tredje HS-sygeplejerske. De ønsker begge at være anonyme.
På baggrund af sygeplejerskernes kritik erkender Lone de Neergaard, at projektet måske ikke er blevet solgt godt nok til medarbejderne.
»Det er jo ikke nogen undskyldning, men det har været meget omfattende. Man kan sige, at vi kun lige er nået til kanten, hvor alle har hørt om det, men ikke meget længere, og vi håber, da at det kommer bredere ud.« siger hun og understreger, at HS netop er i gang med at evaluere medarbejdernes oplevelse af akkrediteringen i form af en anonym rundspørge blandt tilfældigt udvalgte medarbejdere.
På trods af sygeplejerskernes kritik har ledelsen ikke nogen planer om at stoppe akkreditering i fremtiden. Lone de Neergard mener stadig, at akkreditering er et godt udgangspunkt for at måle og dermed også forbedre kvaliteten i HS.
»Akkrediteringsbesøget er jo blot et element – omend meget vigtigt – i hele den lange proces,« siger hun.
»Vi samler nu erfaringer fra processen, hvor og hvordan det kan gøres bedre«.
De sygeplejersker, som Information har talt med, er langt fra lige så tilfredse. Selv blandt de mest tilfredse sygeplejersker er holdningen, at det var en mere eller mindre konstrueret virkelighed, som censorerne havde at forholde sig til.
Samtlige sygeplejersker fortæller f.eks, at de fik at vide, at de bare skulle svare, at »det står i proceduremappen«, hvis de blev spurgt om noget, de ikke vidste. Proceduremapperne var blevet udarbejdet af ledere og mellemledere i forbindelse med akkrediteringen, men ifølge sygeplejerskerne var det personale, der skal bruge procedurerne i hverdagen ikke blevet undervist i eller introduceret til de nye procedurer.
Til det siger Lone de Neergaard:
»Jeg kan da også se, at nogle af procedurevejledningerne først blev færdige kort før akkrediteringsbesøget, og at det har alle ikke kunne nå at sætte sig ind i. Der blev arbejdet til sidste øjeblik for at blive færdig – og det betyder, at indholdet ikke har bundfældet sig hos alle, men jeg håber, at virkningerne af det vi har sat i gang bliver bredere.«

HS er ikke klar
Lise Müller mener, at en kvalitetsforbedring er en god ide. Men hun mener ikke, at det personale, der beskæftiger sig med patienterne i dagligdagen er blevet tilstrækkeligt inddraget i projektet.
»Jeg mener ikke, at systemet er modent til sådan en kæmperenovering. Så selv om det er en god ide, er problemet jo, at vi ikke kan leve op til de krav nu og her, og den dag,« siger Lise Müller, der især undrer sig over, hvorfor man ikke har spurgt medarbejderne, hvad de største frustrationer i det daglige er.
»I stedet for at betale helt vildt for et firma, der kommer så langt væk fra og beskæftiger sig med nogle ting, som ikke lige er topprioritet, når man i syv dage har ventet på tid på en CT-scanning og kan starte forfra, fordi den ikke er kommet, fordi bestillingssystemet ikke fungerer optimalt,« siger hun.

Overflademaling
Flere af sygeplejerskerne fandt netop akkrediteringen frustrerende, fordi det tvang dem til at beskæftige sig med noget, de ikke kunne se relevansen af i en hverdag, som de i forvejen oplever som presset. En sygeplejerske siger:
»Det virker enormt provokerende, at man ikke tager fat i rekrutteringen af personale, når det er et kæmpeproblem, men at man i stedet bruger tiden på sådan en gang overflademaling.«
»På den afdeling, hvor jeg arbejdede, skete det på et tidspunkt, hvor vi manglede at besætte ni stillinger, og sådan er det jo mange steder. Og det slider meget på en afdeling. Og så kommer der de her med alle de her ekstra papirer, som man skal tage sig af, men som man ikke bliver sat ordentligt ind i,« siger Lise Müller.
»Sådan et projekt kan være udmærket, men man bliver nødt til at gøre det på en ordentlig måde. Og det virkede som, at det her skulle bare være i orden til de her mennesker kom – skidt med om vi kunne bruge det til noget,« siger Lise Müller.
De kritiske udsagn fra sygeplejerskerne kommer ikke helt bag på Karen Stæhr, næstformand i Det Centrale Samarbejdsudvalg i HS, hvor tillidsrepræsentanter mødtes under forløbet for at diskutere akkrediteringen.
»Der er selvfølgelig nogen, der altid vil være negative og især i starten var der mange, der var skeptiske og afstandstagende overfor akkrediteringen. Og mange syntes, at det var kejserens nye klæder. Men holdningen blev mere positiv med tiden,« siger hun. Derfor mener hun også, at det er ærgerligt, hvis det ikke er lykkedes at sælge projektet til medarbejderne.
»Men så må vi jo se på, hvorfor vi har så svært ved at engagere og motivere personalet,« siger hun.
»Vi har jo en tendens i det offentlige til at acceptere, hvad som helst, når det gælder ledere. Nogle ledelser (oversygplejersker og overlæger, red.) har åbenbart ikke formået at medindrage personalet tilstrækkeligt i de her ting. Det er for dårligt.«

FAKTA
Akkreditering
*I 1999 besluttede HS at undersøge og optimere kvaliteten på HS’ seks hospitaler. Derfor hyredes den amerikanske organisation Joint Commission on Accreditation of Healthcare Organizations (JCAHO).
*I samarbejde med HS-ledelsen udarbejdede JCHAO mål for, hvilke områder, der skulle forbedres inden HS blev kontrolleret af JCHAO i marts måned i år. En eksamen HS bestod.
*Akkreditering måler kvaliteten ud fra internationale kvalitetsstandarder. Standarderne omhandler alle sider af hospitalsdriften fra fysiske rammer til patientrettigheder. F.eks være, at alle patienter skal ernæringscreenes for, man på den måde kan lave den bedste kostplan for patienten.
*Afdelingsledelsen drager omsorg for, at personalet orienteres og oplæres, så de kan varetage deres opgaver.
*HS skal akkrediteres igen i 2005 Kilde HS

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her