Læsetid: 2 min.

Radikal miljøaktivist på overtid

Fortuyns folk skyder skylden på pressens hetz, men alt tyder på, at den mordmistænkte miljøaktivist havde sin egen dagsorden
11. maj 2002

BRUXELLES – En kvindelig radiovært fra Haag fik en mursten i hovedet og måtte en tur på sygehuset, og radiostationen Omroep Brabant i Eindhoven modtog en bombetrussel for sit »medansvar«.
Forbitrelsen og sorgen over mordet på Pim Fortuyn får hans tilhængere til at hige efter syndebukke.
De etablerede hollandske partier og pressen er i skudlinjen og beskyldes for at have sat ham i bås med Le Pen. Men der er ikke meget, der tyder på, at det var racist-etiketten, der bidrog til at sende Fortuyn i døden. Snarere peger en hel del på, at den 32-årige hvide hollænder og miljøaktivist, Volkert van der Graaf, havde sin egen dagsorden. For nok var Fortuyn dyreven med to hunde, men han havde også særdeles bastante meninger om miljøbevægelsen:
»Hele Hollands miljøpolitik har ikke nogen substans mere. Jeg er dødtræt af jeres miljøbevægelse,« sagde Fortuyn til miljøorganisationen Milieu Defensive i fjor.
Oven i kommer Fortuyns udtalelser om, at han ikke ville støtte et lovforslag, der vil forbyde minkfarme. Det afstedkom straks en anti-Fortuyndemonstration af en dyreværnsgruppe, Bonds Voor Dieren, der står tæt på den mordsigtedes miljøorganisation, VMO.
Van der Graaf, der af sine modstandere i landbruget beskrives som fundamentalist og fanatiker, tager sin mission alvorligt. For 10 år siden var han medstifter af VMO og har siden med succes kæmpet mod både biotekindustrien, mod ulovlig forurening fra det intensive landbrug og mod minkfarme. Selv om han er kendt som landbrugets skræk, er alt hidtil foregået uden vold. Det er fra kontorstolen og i retssalen, at VMO med juraens hjælp har søgt at ramme både bønder og myndigheders løselighed i forvaltningen af love om dyrevelfærd:
»Han var et af de mest effektive hjul i miljøbevægelsen, og han udrettede mere skade på bio-industrien end alle de radikale, der kom i aviserne,« siger kampfællen Roger Vleugens om samarbejdet med den mordsigtede, der har været med til at føre 250 miljøklagesager alene mod kommunen Ede, hvoraf 240 blev vundet. Netop dette arbejdspres kan have påvirket van der Graaf.
Den hollandske efterretningstjeneste, BVD, holder øje med miljøgrupper op til store internationale konferencer, men den havde ikke udpeget enkeltpersoner som mulige trusler. Og indtil denne uge havde ingen fantasi til tro på, at miljøbevægelserne ville fostre det første politiske mord i Hollands moderne historie. Mordet har dog fået pressen til at sætte spot på en uløst mordsag fra 1996, hvor en miljøembedsmand fra Nunspeet blev myrdet med skud. Dengang var VMO og van der Graaf i søgelyset, men intet blev bevist. Van der Graaf kendte den myrdede embedsmand fra en række klagesager om ammoniakudslip .
Sagen er genåbnet, og eksperter vil senere sammenligne patroner fra de to mord.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her