Læsetid: 3 min.

Ro og eventyr - tæppet går

Det udvalgte projekt til et nyt kongeligt skuespilhus udmærker sig ved enkel fremtræden og spektakulære adgangsforhold
30. maj 2002

Skuespilhus
»Man skal have en stigende fornemmelse af, at noget er ved at ske, efterhånden som man nærmer sig teatret fra byen, og lige til man sidder skulder ved skulder inde i tilskuerrummet, og tæppet går op.«
Sådan forklarede Boje Lundgaard fra det vindende arkitektfirma turen i teatret og konceptet bag det projekt, der nu skal opføres dér, hvor Bornholmerbåden i øjeblikket lægger til kaj i København. Og en af de vigtigste afgørelser i konkurrencen var netop, om der nu skal bygges nyt kongeligt skuespilhus i den sydlige ende af Kvæsthusgrunden eller i den nordlige, hvor Oslobåden bor.
Helt fast lå det i konkurrenceprogrammet, at der fortsat skal være frit udsyn fra lange Skt. Annæ Plads over til Holmen på den anden side af havneløbet.
Og der er blandt de syv indkøbte og præmierede projekter eksempler på både den nordlige og den sydlige placering, og også et midtfor men delt op, så Skt. Annæ-kikket kan bevares.
Arkitekterne Fogh og Følner lader Lille Scene ligge til den ene side og Store Scene til den anden med højt sammenbindende tag over en udendørs piaza midtfor. Men Det Kgl.s ledelse fandt ikke opdelingen formålstjenlig, så det blev kun til en 3.-præmie.
2.-præmien er gået til det japanske firma Noriaki Okabe, der ligesom vinderprojektet placerer bygningen mod syd på grunden, men i en mere skævvredet formation end Boje Lundgaard og Lene Tranbergs 1. præmie.

Foyer og pier
Styrken i den bygning, der nu skal opføres på det sensible sted i havnen og byen, er den store enkelhed i udformningen og grebet om forholdet til vandet.
Nyhavn og Skt. Annæ Plads er forbundet med pierer og plateauer rundt om teatret, som ligger halvt ud i vandet, halvt på land. Teatrets foyer vender ud mod vandet og det kunstige pier-plateau, en etage højere end kajen inde på land så den indvendige adgang til Store Scenes tilskuerrum kan foregå oppefra og ned mod sceneåbningen. De to mindre scener ligger på siden af hovedscenen og danner tilsammen en høj ryg i foyerens rum og vandpanorama.
Bagscener og montagerum ligger ind mod land, så tilkørsel af dekorationer kan foregå fra Kvæsthusgade, og med mulighed for almindeligt indkik til nogle af de tekniske aktiviteter i trylleæsken.
Men det mest overbevisende arkitektoniske greb er det etagehøje kvadratiske tag, som binder foyer og sale sammen og indeholder garderober og prøverum, service og kontorer. Scenetårnets store volumen stikker højt op, men underordnet den markante vandrette flade. Tagets kanter er glasfacader, som vil stå højt lysende om aftenen og spejle sig i havneløbet.

Sammenpakning
Det sejt tilkæmpede enkle greb er et særkende for den vindende tegnstue. Boje Lundgaard og Lene Tranberg og deres medarbejdere har først og fremmest gjort sig bemærket med boligbyggerier og – kraftvarmeværker! Et i Horsens og et i Fåborg.
Også dér er det arkitektoniske resultat bestemt af stædige studier af de komplicerede funktioner med enkel sammenpakning for øje. Det er den samme tankegang, der driver det tykke tag frem som en serviceetage, der sikrer det samlede anlægs enkle aflæselighed.
Men samtidig med det er der i teaterprojektet en lyst til mere spektakulære rumforløb, når først man er inde i trylleæsken.
Det er den kombination af ’ro og eventyr’, Boje Lundgaard ved præmieoverrækkelsen selv fremhævede som en slags motto for besvarelsen. Og det eventyrlige er på det sidste blevet tydeligere i tegnestuens arbejder – først og fremmest i projektet til et kollegium på Amager, formet som en cirkelrund kinesisk etagelandsby med snit og gennemskæringer.

Båd eller bro
Det nye skuespilhus kommer til at ligge skråt over for det nye operahus på den anden side af vandet. Og de to fremtrædende placeringer gør det endnu mere påtrængende, hvad der skal ske på Christiansholmen lige over for Det nye Kongelige. Foreløbig er der papirlager.
Og spørgsmålet er i høj grad også, hvordan de to sider af havneløbet skal forbindes på dette markante sted. For vinderprojektet regner med undersøisk bilparkering under den gamle Kvæsthusbro for gæster til både opera og skuespil. Og hvordan kommer operagæsterne så videre? – i fodgængertunnel, på overdækket bro eller i hurtigpramme fra kyst til kyst?
Her bliver virkelig noget at diskutere for borgerrepræsentanterne og kommunens økonomiske beregnere.
Og det er ikke mindst vigtig i lyset af det nye teaterprojekt, der netop fremhæver forholdet mellem by og bygning som sekvenser i ankomsten til teateroplevelsen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu