Læsetid: 4 min.

Rockens store antihelte

Den anarkistiske svenske sekstet bob hund fejrer ti års jubilæum, og vor korrespondent går i spagat og hylder Skandinaviens nok mest originale rockband
2. maj 2002

Ny cd
Det har siden 1959 med jævne mellemrum været en populær forteelse at erklære rocken for død. Undertegnede er ind i mellem gået med på spørgen, men er nu blevet så gammel i gårde, at han ved det er farlig snak … thi når scenen er gået fuldstændig i selvsving, pladesalget faldet katastrofalt, og spillestederne står tomme hen – ja, så sker der altid et eller andet drastisk.
Men heller ikke før – vi skal ned og skrabe bunden og for en tid kaste vores kærlighed på balinesisk folklore, tyske ekspressionistiske stumfilm og curling, til et eller andet fænomen på rockscenen pludselig påkalder sig vores fulde opmærksomhed.
Som regel kommer fænomenet fra den engelsktalende del af verden, men det monopol er efterhånden blevet brudt en smule, og er man så heldig at bo klods op og ned af Sverige, hænder det, at det er derfra, det ny kommer.
Helt sikkert er det, at vi her i Skandinavien aldrig har haft noget helt som Stockholm-sekstetten bob hund – med den umisforståeligt skånske forsanger Thomas Öberg – som siden debuten i 1993 har gjort rockscenen et sjovere og mere uforudsigeligt sted at være.
Ved hjælp af rockens allermest basale byggeklodser, en total kunstnerisk frygtløshed og under mottoet »spela musik för att vardagen inte räcker till« kastede gruppen sig ud i på det dybe vand fra dannelsen i 1991 og fik hurtigt bygget et ry som uforligneligt liveorkester op, før de i 1993 skrev kontrakt med Silence og fik udsendt deres første langspiller.
Med afsæt i bl.a. Velvet Underground og Jonathan Richman’s Modern Lovers gik de mod to af datidens dominerende trends – den selv-iscenesættende og højspændte grunge på den ene side og den hedonistiske dance/rock-fusion på den anden – og skabte en anarkistisk, men dog checket art-punk med skånsk sang, som på overfladen lød som ren skæg og ballade, men som ved nærmere eftersyn viste sig at stikke endog rigtig dybt.

Decideret anti-macho
Musikken er trods sin ligefremme og hæsblæsende form dog ofte både avanceret og eksperimenterende, og teksterne et kapitel for sig, idet de på en tilsyneladende henkastet måde ofte både formåede at lodde tidsånden samt fremstå som helt præcise signalementer af unge mænd i en opbrudstid. Eller lad os bare sige – unge antiheltes syn på verden, thi medlemmerne af bob hund er decideret anti-macho, trods det relativt bastante musikalske udtryk … som selvsagt er blevet mere avanceret for hver plade, bandet har udsendt, hvilket efterhånden er blevet til en fire-fem stykker plus det løse.

Skånsk som sangsprog
En ufravigelig del af gruppen er dens designer, Martin Kann, der har skabt det prisbelønnede logo med den piberygende hund samt designet alle gruppens plader, plakater m.m.
Det siger noget om gruppens status i Sverige, at 10-års jubilæet p.t. fejres med en udstilling af bob hund-effekter Backstage på Stadsteatern i Stockholm.
Musikalsk fejres jubilæet med en dobbelt-cd betitlet 10 år bakåt & 100 år framåt, hvoraf den første består af diverse rariteter – b-sider, ep-spor, outtakes, obskure live-optagelser etc. – fra bob hunds sangkatalog, mens den anden er en live-indspilning fra London, optaget en majaften sidste år foran et publikum bestående af lige dele svenske og britiske fans … thi på trods af at gruppens holder fast i svensk – dvs. skånsk! – som sangsprog, har den formået at få tag i et bredt udenlandsk publikum. Den skulle således have en vis fanskare i såvel Brasilien som Ungarn!

Uegalt som bare fanden
Selvom denne udgivelse i første omgang primært er rettet mod de allerede omvendte, er der masser af sjove ting at finde for enhver musikelsker, selvom den frenetiske og ubetalelige øvelokale-version af ’Istället för musik: förvirring’ vist mest er for feinschmeckere.
Sjovt at høre gruppens svenske tolkninger af sange af Velvet Underground, Pere Ubo og The Stooges, men også interessant at høre hvor stærke sange, der ligger gemt af vejen rundt omkring på de mange udgivelser. Det er uegalt som bare fanden, men bæres igennem af gruppens uangribelige entusiasme og man skulle være et satans sært væsen, hvis ikke de 19 sange (plus tre ’skjulte’ bonusspor) ikke virkede som en vitaminindsprøjtning i sjælen.
Som live-orkester er sekstetten fuldstændig unik, hvilket man kan forsikre sig om ved at lytte til de 12 liveoptagelser fra London, hvor bandet folder sig ud for fuld, søsyg skrue.
Det kan minde lidt om et Greatest Hits Live-sæt, men man kan mærke den karismatiske Öberg brænde stærkt igennem og give sangene det der ekstra puf ud over scenekanten, mens musikerne knokler som små svin for at få det hele til at gå op i en højere enhed … hvilket må siges at lykkes over al forventning.
Det er ikke musik, man kan sidde stille og være eftertænksomt kulturel til, men det slipper ens indre headbanger løs, og man får garanteret overstået støvsugningen på halv tid, hvis man i processen afspiller disse forrygende liveindspilninger på naboantogoniserende lydstyrke.
For en gangs skyld et live-album, der ikke lyder som om det lavet for at opfylde den sidste klausul i en snærende pladekontrakt!

*bob hund: 10 år bakåt & 100 år framåt (Silence/MNW) Diverse producere.
www.bobhund.com

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her