BRUXELLES Miljøgarantien lever, men Danmark forsøger at bruge den vilkårligt for at redde dansk rullepølse og Wilstshire-bacon. Og det går ikke. Sådan kan den grundige gennemgang af madsminkesagen fra EF-domstolens generaladvokat Tizzano opsummeres. Det er en anbefaling til den kommende, men ikke den endelige dom. EF-domstolen har dog ofte fulgt sine generaladvokaters råd.
Striden står om hvorvidt Danmark kan opretholde strengere regler end dem EU-direktivet foreskriver for konserveringsmidlerne sulfit, nitrit og nitrat.
For sulfitternes vedkommende køber Tizzano ikke de danske argumenter. Det gør han derimod for både nitrat og nitrit, der omdannes til nitrosaminer, der ifølge Tazzani »notorisk er kræftfremkaldende.«
De EU-tilladte mængder er af EUs levnedsmiddelkomité blevet kritiseret for at være »unødvendige.« Og det har EU-Kommissionen slet ikke taget med, da den i 1998 afviste at lade Danmark bruge miljøgarantien.
Ufatteligt
Denne klare røffel til Kommissionen hjælper imidlertid ikke Danmark, fordi de danske regler tillader brug af samme stoffer i dansk rullepølse og Wilstshire bacon.
Alt i alt gør det de danske regler diskriminerende over for andre EU-landes produkter. Og vupti, så får den erkendte sundhedsfare ikke nogen hovedrolle, hvilket har vakt vrede i Forbrugerrådet, der opfordrer detailhandlen til at lave frivillige aftaler med både danske og udenlandske producenter:
»Det er ufatteligt, at Danmark, der følger EUs Videnskabelige Komités anbefalinger, skal underkendes af Kommissionen og Generaladvokaten. Det kan slet ikke være rigtigt, at danske forbrugere skal risikere sundhedsskadelige fødevarer på grund af konserveringsmidler,« siger formand for Forbrugerrådet Kirsten Jensen.
Junibevægelsens Jens-Peter Bonde kalder miljøgarantien tømt for indhold:
»Efter 15 års ballade ligner miljøgarantien nu H. C. Andersens eventyr om Kejserens nye klæder.«
Det afvises imidlertid af professor i miljøret ved Københavns universitet, Peter Pagh:
»Det er absolut en bekræftelse af, at mijøgarantien eksisterer. Forslaget til dom er ikke en svækkelse i forhold til det, vi hidtil har vænnet os til, at garantien kan, selv om det er mindre end Danmarks oprindelige ønsker,« siger Pagh til Information.
Håndværksrådets juridiske ekspert Peter Vesterdorf, påpeger dog over for Information, at generaladvokaten lægger op til en skrappere fortolkning af miljøgarantien, der skelner mellem situationer, hvor det er nye eller gamle regler, der er i strid med EUs. Kravet er skrappere for de nye. Her skal danske særregler være begrundet i en specifik dansk situation, der gør et stof særlig farligt for danskere.
Vesterdorf kalder det »uholdbart«, når Tazzani argumenterer for, at også regler, der er indført før EUs, skal begrundes med en specifik dansk situation.
