Læsetid: 3 min.

Sætter de kryds ved krigen?

Alvaro Uribe står til at vinde det colombianske valg med budskabet om, at mere krig er den korteste vej til fred
27. maj 2002

Med mindre en attentatmands kugle skulle stoppe ham forinden, er den ultrakonservative Alvaro Uribe kørt sikkert i stilling til at blive Colombias nye præsident efter gårsdagens valg. Selv om valgresultaterne ikke forelå ved redaktionens slutning i aftes, tyder alle prognoser på, at Uribe er sikker vinder. Hans slagnummer er et stærkere militær og en hård kurs over for landets marxistiske oprørsgruppe, FARC. Det vil føre til, at landets befolkning kastes med fuld styrke ud i en borgerkrig, der hidtil har haft begrænset omfang, siger iagttagere til Information.
»Colombianerne ved godt, at krigen vil eskalere og udvides, men de er blevet forført af Uribes løfter om, at det samtidig er den korteste vej til fred,« vurderer Alejo Vargas, der er politolog ved universitetet la Nacional.
Også Daniel García-Peña, tidligere fredskommissær for regeringen, forudser, at colombianerne vil opleve mere krig: »FARC vil svare hæren med mere terror, og man må regne med, at vi vil se endnu flere internt fordrevne. Jeg er meget skeptisk over for, om den strategi kan skabe fred.«
García-Peña er bekymret over Uribes planer om at oprette et bevæbnet hjemmeværn på en million civile, der skal udfylde det sikkerhedsmæssige tomrum.
»Det kan skabe en meget alvorlig situation, hvor der er stor risiko for, at de paramilitære opsuger dele af korpset,« siger han. Det scenarie er nemlig set før. I Uribes tid som guvernør i Antioquia oprettede han et netværk af hjemmeværnsgrupper, men to af grupperne gled hurtigt sammen med de ekstremt højreorienterede paramilitære militser. Det har da også været et af de skyts, som Uribes modstandere har affyret i valgkampen, hvor beskyldninger om nære forbindelser til de illegale paramilitære har bekymret menneskeretsgrupper, men ikke skadet Uribes vælgertække.
»Hvor lidt man end bryder sig om Uribe, er sandheden i sidste ende, at der ikke er beviser for, at Uribe plejer omgang med de paramilitære,« bemærker Daniel García-Peña.
Uribe vil desuden give militæret flere beføjelser og øge dets årlige budget med en milliard dollar. Finansieringen skal USA hjælpe med, og Bush-regeringen har allerede bedt Kongressen om at slække på reglerne om, at bistandspenge skal forbeholdes krigen mod narkotikaen og ikke bruges direkte i kampen mod oprørsgrupperne.
»I Colombia har frustrationen skabt en stemning, der er mere åben for amerikansk indblanding – så længe det bliver en model, hvor amerikanerne kun støtter hæren indirekte,« siger Vargas.

Nemme løsninger
Udsigten til øget magt til militæret har appelleret til de mange vælgere, der valgte den nuværende præsident Pastrana på hans løfte om at skabe fred gennem forhandlinger, men som oplevede, at den strategi har ført til, at oprørerne har fået flere indrømmelser, end de har givet. Og som er indignerede over, at FARC efter forhandlingernes sammenbrud i februar har optrappet den brutale fremfærd med mord, kidnapninger og, som noget nyt, terrorhandlinger i byerne.
»Mange colombianere har mistet tilliden til forhandling som politisk værktøj og skyder skylden på alle landets dårligdomme på FARC. De søger Uribes nemme løsninger, men overser, at krisen er ekstremt kompleks, og at guerillaen er et symptom på problemerne snarere end årsagen,« siger García-Peña.
Alejo Vargas vurderer, at Colombia må forberede sig på mere krig: »Lige nu er klimaet slet ikke til fredsforhandlinger. FARC’s strategi er at styrke deres position ved at sætte en skræk i livet på regeringen, og hæren vil svare igen. Men denne type konflikt kan i sidste ende kun løses ved forhandling.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu