Læsetid: 3 min.

Et samfund uden sjæl

Den amerikanske forsker Francis Fukuyama beskriver i sin nye bog ’Our Posthuman Future’ et samfund, der for alvor må begynde at sætte grænser for bioteknologiens fremmarch
27. maj 2002

Mandagsbogen
Francis Fukuyama er født i 1952 og dermed opvokset med to romaner, der begge beskriver et fremtidssamfund, hvor tingenes tilstand er gået amok på grund af teknologiens ukontrollerede fremmarch.
Den ene er George Orwells fremtidsroman 1984 – den anden Aldous Huxleys Fagre Nye Verden. Orwells roman beskæftiger sig med et samfund, hvor det vi i dag vil kalde for informationsteknologi er løbet løbsk. Landet Oceania er et overvågningssamfund, hvor Big Brother konstant iagttager sine borgere via en tele-skærm. Dette apparat er en flat-panal skærm, som er bygget ind i væggen og som både kan sende og modtage informationer om hver enkelt borgers gøren og laden. Og tankepolitiet griber prompte ind, hvis en borgers aktivitet går ud over de grænser, som Ministeriet for Sandhed og Kærlighed tillader.
Huxleys Fagre Nye Verden handler omvendt om et samfund, hvor bioteknologien er løbet løbsk. Det er et samfund, hvor borgerne er dopet med lykkepiller, hvorfor de lever et apatisk, men tilsyneladende lykkeligt liv.

Mere demokrati
Orwells dommedagsdato 1984 er for længst overskredet uden, at den britiske forfatters negative profetier er gået i opfyldelse. Det skyldes imidlertid ikke, at den teknologiske mulighed for konstant at overvåge et samfunds borgere ikke er tilstede. Som den amerikanske forfatter Peter Huber har påpeget i bogen Orwells Revenge, så ligger udviklingen af den personlige computer, der er tilkoblet internettet, tæt opad det interaktive overvågningsapparat, som spionerede mod borgerne i Oceania.
Men informationsteknologien viste sig ikke at være ond.
»I stedet for at blive et instrument, der ledte til centralisering og tyranni, så førte (...den personlige computer...) i stedet til det stik modsatte: nemlig en mere demokratisk adgang til informationer og en decentralisering af samfundet. I stedet for en Big Brother, der overvåger borgerne, så kan borgere med en pc tilknyttet internettet overvåge Big Brother i takt med, at regeringer overalt i verden er blevet tvunget til at offentliggøre stadig flere informationer om deres egne aktiviteter,« skriver Francis Fukuyama.
Blot fem år efter 1984 kollapsede det tidligere Sovjetunionen, hvorved endnu et Big Brother samfund forsvandt – snarere end blev skabt, som Orwell frygtede det.
Og Sovjetunionens fald skyldes ironisk nok blandt andet informationsteknologiens indtog.
»Det totalitære regime er afhængig af dets evne til at opretholde et monopol over adgangen til informationer, men i og med moderne informationsteknologi har umuliggjort dette, er det totalitære regimes magt blevet undermineret,« skriver Francis Fukuyama i Our Posthuman Future.

Tveægget sværd
Det er i den forbindelse værd at bemærke, at den personlige computer – i form af den første Macintosh – ikke alene blev introduceret i 1984, men tilmed som et opgør med netop Orwells Big Brother-figur. Det skete gennem den tv-reklame, som Ridley Scott (Blade Runner) skabte for Apple, som viser en ung, kvindelig atlet, der smider en tung forhammer mod et tv-image af Big Brother.
Informationsteknologi betragtes i dag af de fleste som værende ’ufarlig’, ja måske endda positiv i kraft af dens demokratiserende effekt. Anderledes er det med Huxleys fremtidssamfund, der beskriver bioteknologiens udvikling, mener Francis Fukuyama. Mens informationsteknologi er ’god’ – og atomfysikken ’ond’ – så er bioteknologien et dobbeltægget sværd. Udviklingen indenfor bioteknologi lover fremskridt på en række områder som eksempelvis sygdomsbekæmpelse.
Men den rummer også en række skrækscenarier som genmanipulation og kloning af mennesker og dyr.
Der er netop fordi bioteknologien er dette dobbelthovede Dolly-får, at den er så farlig, mener Francis Fukuyama. Indbyggerne i Huxleys fremtidssamfund er ikke terroriseret, som de er hos Orwell. De lever i et samfund, der kemisk forsøger at opfylde ethvert behov, så snart dette melder sig. Menneskene lever således i et samfund uden egentlige konflikter, men også uden at kæmpe med basale ting som følelser, kærlighed og drømme.
Det er et samfund uden sjæl, som forfatteren Tom Wolfe kalder det i sit essay Sorry, but Your Soul Just
Died.

Svære grænser
Da bioteknologien hverken er kun god eller kun ond, forestår der for samfundet et enormt arbejde med at kortlægge, hvilke sider at bioteknologien, der bør fremmes og hvilke, der bør stoppes.
Det svære ligger i drage grænsen. For hvilket moralsk landkort, skal vi anvende?
Francis Fukuyama mener, at løsningen må findes hos de gamle græske filosoffer med Aristotles i spidsen. Snarere end at lade os styre af moralbegreber, der stammer fra religion, bør vi forsøge at finde tilbage til mere rene menneskelige moralbegreber, hedder det i bogen.
Men da udviklingen indenfor bioteknologi sker med forrygende fart, bør dette hellere gøres i dag – end i morgen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her