Læsetid: 5 min.

Svar til eliten

25. maj 2002

Intermetzo
Såfremt man bevæger sig på et nøjsomt niveau, er B.T.’s politiske redaktør Erik Meier Carlsens analyse af fædrelandets nuværende politiske og åndelige krise besnærende. Ja, redaktørens ofte gentagne teser kan ligefrem forekomme sympatiske. EMC fremfører – for nu at gøre en kort historie kortere – synspunktet at den politiske elite alt for længe har siddet Dansk Folkeparti overhørig og fortsat betragter Pia Kjærsgaard og højreskredet i dansk politik med hovenhed. Dette svier nu til elitens medlemmer. En sociologisk forklaring skal ifølge EMC søges i det forhold, at eliten ikke længere har brug for samfundets allersvageste og derfor ikke interesserer sig for den. Det er derfor dem, der har gjort oprør mod alt det stygge og uoverkommelige: globalisering, IT og de fremmede. Nu som før er DF’s tilhængere de underprivilegerede, de ikke bogligt orienterede. Eliten har til stadighed søgt at nedgøre disse grupper, som EMC siger: »med tynde og falske historiske paralleller og almindelig arrogant nedvurdering«. Hvad angår parallellerne, kan man i EMC’s avis erkyndige sig om redaktørens egen evne udi øvelsen. I B.T. mandag den 20. maj under overskriften: Brodne kar i alle lejre, paralleliserer han rask væk venstreskurke, konservative skurke og socialkrabater, som også er nogle skurke, illustreret med billeder af Brixtofte, Riskær Petersen, Traberg Smidt, Erik Ninn-Hansen, Willy Strube, Svend Auken og Poul Nyrup. Auken med dagpengene for længe, længe siden, en sag der i øvrigt ikke fik følger – dernæst fhv. statsminister Nyrup med løftebruddet om dagpengene, som enhver iagttager ved var en nødvendig, omend dårligt markedsført korrektion af et kompliceret fænomen. Disse to socialkrabater er altså ifølge EMC ikke et hak bedre end Ninn-Hansen, der efter Tamil-skandalen blev dømt ved Rigsretten, Riskær, hvis omgang med betroede midler er kendt, Traberg med natklubregningerne, Brixtofte med rødvinen og adskilligt andet, samt Strube, hvis tragiske endeligt var kulminationen på regulært bedrageri. Med i galleriet af skurke har EMC taget Hans Engell, der så vidt vides ikke er knaldet for andet end uterlig omgang med en betonklods, og som næppe af den grund kan kaldes en konservativ skurk. Disse linier blot for at illustrere EMC’s medrivende journalistiske stilart. Denne inkluderer dog ikke nuværende statsminister Foghs i sin tid rundhåndede bidrag som skatteminister til den kreative bogførings noble kunst. Hvorfor denne med B.T.’s udtryk ’venstreskurk’ ikke er med, når nu låget er af, kan man kun formode.
Hvad angår substans og EMC’s attitude til sit stof og emne må man bede om sine himmelblå.

Beskyldningen mod den såkaldte elite for at pisse på de allersvageste er komisk indtil det hysteriske i betragtning af Dansk Folkepartis årelange virke, dets nuværende formidable magtstilling samt i det hele taget småborgerlighedens uomgængelige styrke i Danmark før og nu. Her er sgu ikke tale om de allersvageste i samfundet, men om en særdeles hårdtslående kernevælgergruppe med slæb – anført af en ekstrem national, delvis social og social-bevidst højreelite af veluddannede, magtfikserede kynikere i fylke om partilederen. Tilgiv den historisk betændte artsbetegnelse nationalsocial, men hvilken anden kan man sætte på Camre, Espersen, Thulesen Dahl, Langballe, Krarup m.v. Disse folk har nu atter i Kjærsgaards navn fået dom for ikke at kunne kaldes racister – med mellemrum er de nødsaget til at få dette prøvet. Men domme neutraliserer ikke DF’s udtalelser, endsige retfærdiggør disse som udslag af magtesløs oversethed. Var adressen jøder eller farvede og ikke muslimer, som DF verbalt og politisk diskriminerer under ét, kunne en Camres udfald eller partiets berygtede kampagnebog næppe betragtes som andet end antisemitisme og racisme. Det korte af det lange: De herrer og den dame samt en falanks af toneangivende i DF udgør i højeste grad en egen politisk elite, såfremt dette ord skal have nogen mening – akkurat på linie med andre eliter af samme autoritære surdej. Mere end noget andet politisk partifænomen siden DKP, er DF’s top i færd med at etablere en politisk korrekthed, mod hvilken man ikke ustraffet stiller op i fremtiden. Søren Espersen har således varslet indgreb mod Danmarks Radios journalistiske frihed, når Brian Mikkelsen gennemtvinger sine skandaløse mediepolitiske magtforvridninger.

Det er denne magtelite, Erik Meier Carlsen forsvarer og fremstiller som et medlidenhedsværdigt udtryk for de allersvagestes magtesløshed. Den gamle elite – splittet erkender EMC – herunder Informations opinionsskribenter inklusive denne signatur – har ikke andet end hånsord og sværte til overs for ham og den ægte demokratiske folkelighed. Netop den har altså endelig har fået lov at trives ved noget så ægte folkeligt som Søren Krarups om noget elitære og højrøvede farisæiske Tidehverv: Den, der ikke retter ind, er en landsforræderisk ukristelig idiot, og resten af de hånsord denne koleriske trosbekendelse vælter sig i.
EMC ser ulykken i, at den gamle elite ikke tog og tager den nye elites grundlag alvorligt, ikke hører på dens valgte talsmænd. Heri gør EMC sig skyld i en elementær fejliagttagelse. Det kræver faktisk sin mand at overhøre bevægelsens aggressive talsfolk. Kun en ubetydelig tunghør minoritet tager ikke DF dødsens alvorligt. Kun tåber frygter ikke partiet.
Dertil kommer et forhold, som EMC i sit korstog negligerer: at Dansk Folkeparti er parlamentarisk grundlag for en regering, hvis ideologi og handlinger ikke på afgørende vis i hidtil ord og handling adskiller sig fra Pia Kjærsgaards højreelite. Selv ikke Louise Frevert kunne have udtænkt værre anslag mod fjendebillederne end at forflytte rigets primærarkiv til Bendt Bendtsens valgkreds. Brian Mikkelsen gør meget for DF. Haarder & co spærrer landet af, Bendtsen nedlægger vindkraften, miljøministeren, ingen kan huske hvad hedder, sønderbomber sit område. osv. Nedskæringer over hele linjen på vejen mod førstemandens fladpandede minimalstat og reduktion af et hidtil nuanceret, oplyst statsapparat til primitivt redskab for en flertalsregering. Det er hvad der sker. Adskillige af de organer som skulle betjene folk med mindre boglig baggrund, de allersvageste, for hvem EMC’s hjerte banker, bliver fra nytår kvalt. Tilbage står højreelitens vi-er-os-selv-nok-og-har-flertallet-mentalitet, som jo ikke vil dialog med anderledes tænkende, man kunne fristes til at sige: tænkende i det hele taget. Det sidste udelades, idet EMC ellers straks tager fat om den med arrogancen og nedvurderingen. Brian Mikkelsen har imidlertid på flertallets og højremagtelitens vegne udtalt, at ingen nok så gode argumenter om f. eks. Rigsarkivets tåbelige flytning bider på ham. Mere elitært kan man ikke udtrykke sig på et hensyns- og hovedløst flertals vegne.
I virkeligheden er EMC den arrogante og nedvurderende. Hin højrebevægelse, EMC opfatter som konsekvens af andres forkvaklethed, må han nemlig mene skal betragtes som en undtagelsestilstand, siden han så indtrængende trygler om dens politiske særbehandling. Man behøver ikke at være student for at have visdom og indsigt i samfunds-livet, skriver EMC. Nej, vist. Sjovt nok har de fleste i højreeliten som antydet studentereksamen og det, der i EMC’s øjne åbenbart er værre. Denne elite mener EMC, man skal solidarisere sig. Gu skal man ej, man skal dele sig efter anskuelser og møde disse determinerede magthavere som modstandere, der bør bekæmpes med alle til rådighed stående demokratiske midler – inklusive berettiget hånlig nedladenhed over for elitens råhed og døve stupiditet. Amen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her