Læsetid: 2 min.

Tilbage til Mississippi

Cassandra Wilson er den væsentligste fornyer af vokaljazzen det seneste årti. Hendes nye cd ’Belly Of The Sun’ er en simrende gryde af jazz, blues og folk
7. maj 2002

Ny cd
Om det er jazz, kan man altid diskutere. Cassandra Wilsons musik er ikke afgrænset af skarpe genreskel. Men i sin kerne er hun jazzsangerinde. En fremragende fortolker med en mørk, indtagende alt-stemme og en afdæmpet sangstil fuld af antydninger og tøjlet intensitet. Ydermere skiller hendes orkester sig ud fra mængden. Først og fremmest ved en personlig og distinkt lyd brygget sammen af Wilsons intense fortællekunst og den løst strukturerede lyd af bas, trommer, percussion, akustiske og elektriske guitarer. Sådan var det også på New Moon Daughter (1995), som er det af hendes forrige album, der minder mest om Belly Of The Sun.
Cassandra Wilson er fornyer, fordi hun har insisteret på at skabe musik, der ikke reproducerer traditioner eller spillemåder, men benytter dem som afsæt for en egen vision. På overbevisende måde har hun optaget inspirationer fra blues, country og rock i sit repertoire og indskibet det i jazztraditionen: gammelt og nyt materiale fra folke- og populærmusikken, der ikke for en generation siden spillede nogen betydelig rolle i jazzen, men som rummer et reservoir af muligheder, som Wilson er en af de bedste til at udnytte. Har man f. eks. hørt hendes fastnaglende version af U2’s »Love Is Blindness« fra New Moon Daughter, ved man, hvad jeg taler om. På Belly Of The Sun indledes da også med Robbie Robertsons og The Bands »The Weight«. Midtvejs udføres James Taylors »Only A Dream In Rio« og senere fortolkes Bob Dylans mesterlige »Shelter From The Storm« på dynamisk vis.
Ideen med pladen var ellers fra begyndelsen et blues-album og en musikalsk rejse tilbage til amerikansk musiks rødder. Også i bogstaveligste forstand eftersom Wilson rejste rundt i hjemstaten Mississippi for at få inspiration. Omgivelserne skulle være autentiske, så Wilson lejede sig ind i en gammel jernbanebygning i byen Clarksdale med musikere og optageudstyr. Om resultatet havde været anderledes i New York skal jeg ikke kunne sige, men pladen emmer af en varm, generøs (blues-)stemning og afslappet musikalitet. Her er flittig brug af blues- og folk-guitarer, banjo, slide, mandolin m.m. På »Darkness On The Delta« høres Wilson med den over 80 år gamle bluespianist ’Boogaloo’ Ames, og på den ærke-deltaprægede blues »You Gotta Move« høres hun bl.a. med lokale folk som slide-guitaristen Richard Johnston og vokalisten Rhonda Richmond, der også har leveret et nummer til pladen.
Der er konstant liv i sangene. Slagtøj og sprøde strenge er i bevægelse og dialog med Wilsons vokal, og musikerne udfolder sig ikke mere solistisk, end der er kunstnerisk dækning for. Belly Of The Sun er et helstøbt album. Røsten fra en moden kunstner med et modent orkester.

*Cassandra Wilson: Belly Of The Sun (Blue Note 72435-350 7220)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her