Læsetid: 4 min.

Topmøde: bryllup eller begravelse

Putin skal nu bevise, at Ruslands vestvendte udenrigspolitik kan producere resultater
23. maj 2002

Der står meget på spil for præsident Vladimir Putin, når han i dag byder sin amerikanske modpart, George W. Bush, velkommen til Rusland. For der skal mere end varme omfavnelser og skåltaler om nedrustning og globalt partnerskab til at gøre deres topmøde til en succes.
Siden terrorangrebet på USA den 11. september har Putin stået i spidsen for en markant nyorientering i russisk udenrigspolitik, hvor der er gjort op med en række af de hellige sikkerhedspolitiske køer, som det ny Rusland overtog fra Sovjetunionen. Putins store folkelige opbakning har gjort det muligt for ham at trodse en skeptisk opinion og udbredt modstand i miltære og politiske kredse, men de næste dages møder skulle gerne vise, at den nye politik nu begynder at give håndgribelige dividender for Rusland.
Blandt russiske iagttagere er der delte meninger om udsigterne. »Bliver topmødet mellem Putin og Bush et bryllup eller en begravelse,« spurgte den velanskrevne russiske netavis polit.ru i denne uge. Den konkluderede dog, at chancerne for et positivt udfald af mødet langt overstiger risikoen for, at parterne går tomhændet hver til sit.
For Kreml er »indgåelsen af en aftale om nedskæring i arsenalerne af atomvåben og en fællesudtalelse om strategisk partnerskab nærmest blevet et mål i sig selv,« skriver polit.ru.
Putin og hans rådgivere vil derfor gøre alt for, at topmødet kan udlægges som en succes og en bekræftelse af, at Rusland er på ret udenrigspolitisk kurs.
De vil efter alt at dømme have en del konkrete fremskridt at pege på, når mødet er ovre.
Først og fremmest en aftale om nedskæring af arsenalerne af atomsprænghoveder i hvert af de to lande til mellem 1.700 og 2.200 fra det nuværende niveau på omkring 6.000. Aftalen, der blev indgået tidligere på måneden, er udset til at blive et hovedtema på topmødet.
Det samme bliver et tættere samarbejde mellem NATO og Rusland ud fra formlen 19 plus en, der skal endeligt besluttes på et møde i Rom i næste uge, og en invitation til Rusland om et samarbejde omkring det amerikanske missilskjold, der angiveligt er rettet mod trusler fra såkaldte slyngelstater i den tredje verden.
Rusland kan også forvente indrømmelser på den økonomiske front, herunder amerikansk støtte til dets optagelse i Verdenshandelsorganisationen, WTO. Og Putin vil ligeledes forstå at sætte pris på de spørgsmål, der ikke rejses: Kritikken af Ruslands krigsførelse i den nordkaukasiske republik Tjetjenien vil således være næppe hørlig.

Udenrigspolitisk udsalg
Men politiske og militære kritikere i Moskva mener alligevel, at Rusland har givet langt mere, end man med rimelighed kan forvente at få igen.
De peger på Ruslands accept af USA’s militære tilstedeværelse i en række lande i Centralasien og Kaukasus, der traditionelt har været russisk indflydelsessfære. De mener også, at Putin har forrådt tidligere allierede så- som Cuba og Vietnam, hvor man har nedlagt baser, og Saddam Husseins Irak.
De kritiserer nedrustningsaftalen for at give mulighed for, at USA kan oplagre sine atomsprænghoveder i stedet for at destruere dem, og de lægger luft til det ny NATO-samarbejde, som de opfatter som en narresut.
»Det er bare en diskussionsklub, hvor hvert land kan sige sit, men kun et land træffer beslutningerne – nemlig USA,« vurderer Leonid Ivasjov, en tidligere topfigur i det russiske forsvarsministerium.
»Det er blot et diplomatisk spil, en måde at få NATOudvidelsen (i Østeuropa) til at glide ned.«
NATO forventes fortsat at optage en række østeuropæiske lande i alliancen på et topmøde i efteråret.
De kredse i Rusland, som ønsker en nedkøling af forholdet til USA, kan notere sig, at der er betydelig opbakning til deres bestræbelser.
Der er nemlig stor folkelig skepsis, hvad angår forholdet til USA. En meningsmåling offentliggjort tidligere på ugen viste, at 58 procent af de adspurgte mener, USA indtager en fjendtlig holdning til Rusland. Når det drejer sig om topmødets udfald, er meningerne dog mere delte: Her tror 39 procent, at mødet vil ende uden positivt resultat, mens 36 procent mener, det vil vise sig nyttigt for Rusland.
Der er en række grunde til denne skepsis. En del har rødder i koldkrigsårene, men Rusland er også skarpt kritisk over for det, der i Moskva opfattes som USA’s enegang på Balkan og i Mellemøsten. Selv dommerpræstationerne under de olympiske vinterlege i Salt Lake City tidligere på året har bidraget til at skærpe kritikken af amerikanernes angivelige stræben efter dominans på alle områder.
Putins nye kurs har derimod fået entusiastisk opbakning i store dele af pressen og blandt liberale politikere, der tidligere var at finde blandt præsidentens skarpeste kritikere.
»Præsident Putin ønsker helt klart en alliance med Vesten, og i den nuværende situation kan hans politiske vilje næsten i sig selv være tilstrækkelig,« siger Grigorij Javlinskij, leder af det liberale oppositionsparti Jabloko.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her