Læsetid: 3 min.

...og tv-programmet: Færre nyheder og mere underholdning

En privatisering af TV 2 og øget konkurrence vil føre til færre udlandsnyheder og mere underholdning på tv, mener medieprofessor
15. maj 2002

Programmerne
Øget konkurrence og en deregulering af tv-markedet vil ændre nyhedsdækningen markant. Det mener Stig Hjarvard, der er professor ved Institut for Film- & Medievidenskab på Københavns Universitet.
»Erfaringen viser, at der er en direkte sammenhæng mellem kommercialiseringen og graden af underholdning på tv. Væsentlighedskriterierne ændrer sig i takt med kommercialiseringen. Der vil komme færre udlandsnyheder, mere kriminalstof, flere nyheder med ’human interest’ og mere underholdning,« siger han til Information.
Stig Hjarvard har i flere år forsket i, hvordan tv-nyhederne ændrer form og indhold i takt med at konkurrencen øges, og han udgav sidste år bogen News in a Globalized Society.
Tv er ifølge ham et ’meget sårbart’ medie. Konkurrencen føles meget hårdere end for eksempelvis dagbladene.
»Hvert enkelt tv-indslag kommer under et kommercielt pres,« når konkurrencen slippes løs, fastslår han.
Det er ikke kun nyhederne, men også dokumentar- og faktaprogrammerne, der bliver justeret, viser de internationale erfaringer.
»Mere kommercielt tv betyder ikke, at dokumentarprogrammerne falder helt væk, men det bliver en anden type. Kommercielle kanaler går efter sikre seersuccesser. Der vil sikkert komme flere naturudsendelser og mere oplevelse.«
– Mere oplevelse og mindre politik?
»Ja, uden tvivl.«

Tvs pengejagt
Europæerne elsker deres tv, og det er deres førende fritidsaktivitet, viste en EU-undersøgelse af europæernes kulturforbrug forleden. 98 procent af borgerne ser tv hver dag, mens kun halvdelen læser avis.
I de senere år er der skudt hundredevis af kanaler op på det europæiske tv-marked, og de mest succesrige har satset på elitesport, Hollywood-film og billige underholdningsprogrammer.
Den australsk-amerikanske mediemogul Rupert Murdoch har været toneangivende. Hans betalingstv, BskyB, er blevet en kommerciel succes i Storbritannien takket være Premier League fodbold, Ally McBeal tvshows, Simpsons tegnefilm og film fra hans 20th Century Fox studier i Hollywood. Men Murdoch er en af de få, der har formået at tjene penge på betalingstv.
Europas tv-industri befinder sig midt i en større omvæltning, hvor tv-stationerne har svært ved at få regnskaberne til at hænge sammen.
Europas største betalingstv, Canal Plus, har en gæld på over 35 mia. kroner, og et underskud på knap fem mia. kroner.
»Canal Plus er ikke længere en økonomisk succes og er nødt til at blive det igen,« tordnede for en måned siden Jean Marie Messier, der boss i det globale underholdningsimperium, Vivendi-Universal, der ejer Canal Plus. Og så fyrede han under store politiske protester præsidenten for tv-selskabet.
»Europas betalingstv mangler ressourcer til at levere overbevisende indhold,« siger Nick Bell, der er medieanalytiker hos Bear Stearns i London. »Europa har desuden et stærkt udbud af frit tv,« lyder hans forklaring på, at så mange private tv-stationer er trængt. Svigtende annoncekroner er en anden.
Tysklands førende betalingstv, Premiere, der var ejet af mediemogulen Leo Kirch, er gået konkurs, og hans medieimperium kæmper en blodig kamp for at holde kreditorerne fra døren. Dyre milliardkøb af tv-rettighederne til VM i fodbold og svigtende indtægter har tvunget ham i knæ.
I Storbritannien måtte den digitale tv-station, ITV Digital, hejse det hvide flag forleden. Det spanske digital tv, Quiero, er også netop gået konkurs. Og de to spanske satelit-stationer, Canal Satelite og Via Digital, meddelte i onsdags, at de vil fusionere. Store investeringer i digital sendeudstyr venter forude, mens Via Digital har en milliardgæld og venter et underskud på 3,5 mia. kroner i år. Ud fra samme nødvendighedslogik forsøger Italiens to udenlandsk ejede betalingsstationer, Telepiú og Stream, også at fusionere sig ud af krisen.

Succesmodel
Stig Hjarvard mener, at den danske model med en kombination af public service tv og konkurrerende private kanaler har visse kvaliteter, som politikerne ikke må overse i den aktuelle debat om TV 2’s fremtid.
»Der er få steder i Europa, hvor public service stationerne har haft så stor seersucces. Det har været godt for public service stationerne at få privat konkurrence, men omvendt har de private stationer også har følt sig nødsaget til lave fiktionsprogrammer, fordi DR har lavet kvalitet og fået mange seere på det,« siger han.
Men han fastholder dog alligevel, at den øgede konkurrence har sin pris:
»Konkurrencen ændrer alt på lidt længere sigt. Der kan godt være nicher som DR2, men alle mainstreamkanaler og også DR bliver trukket med af kommercialiseringen Licensen skal legitimeres, og public service tv kan ikke tillade sig at få et markant tab af seere. DR tvinges derfor også til at øge underholdningspræget.«
Hjarvard advarer af principielle årsager imod at forrykke balancen i større omfang over til de private.
»Det vil være dybt problematisk, hvis tv overlades helt til den private kapital. Tv-mediet er utrolig magtfuldt, og det er vigtigt, hvem der styrer det. Vi har i Italien med Silvio Berlusconi set et skræmmeeksempel på, hvor galt det kan gå.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her