Læsetid: 3 min.

Et ufestligt fødselsdagsselskab

Anders Christiansen er gået i æstetisk vinterhi med sin nyeste danseperformance, ’The Birthday Party’
30. maj 2002

Dans
Det er måske for at distancere sig fra nys afdøde Hannah Bjarnhoffs monolog om fødselsdagsselskabet, der var et af giro 413’s største hit, at Anders Christiansen har navngivet sin nyeste performance på engelsk. Ydermere taler den islandske hovedperson samme sprog, slæbende og monotont, men forestillingen er dansk og vedbliver at være dansk: upræcis, selvsmagende og prætentiøs.
Anders Christiansen har skabt betydningsfulde værker inden for genren dans/performance, grå og skarpe stemningsstykker med mandens skrøbelige seksualitet i centrum og et billedsprog med en efterklang af Beuys. I sit fødselsdagsselskab er han gået over i party-genren: japanske lygter, giftiggrøn punch og Rai Uno-farvede kostumer (Lise Klitten). Selskabet er til ære for den mandshøje Olöf Ingólfsdottir, som er ved at fylde de fatale 40, herregud, og derfor angstfyldt må forsvare sit singleliv og sin barnløshed som en ny vej. Hun er slet ikke ensom, nej, hun kan møde sine venner, når det passer hende – og hvis alt går galt, kan hun i øvrigt købe sig en klon.

Rådløst
Anders Christiansen lægger op til den store patetiske kvindehistorie, når han indleder sin forestilling med mascara-hærget at rejse sig fra sminkebordet på giga-høje hæle og i negligé, forevisende sine ’slatne patter’ og sit ’golde kadaver’, der kun rummer ’død i bughulen’. På den verbale vrængen følger en fuck-gestus og en bar røv. Ofte går performance-kunstnerne på rov i verdenslitteraturen, men problemet i The Birthday Party er, at det, der siges, er så ligegyldigt formuleret. Det er en balancegang at blande dans med ord, og det er sjældent, at man fornøjer sig over de sproglige indslag som hos de fænomenalt synkron-snakkende piger i Les Ballets C. de la B. på Dansescenen fornylig.
Et kunstværk er summen af sine elementer, og en primitiv recitation trækker forestillingen ned. Værre er det, at Anders Christiansen så hurtigt opgiver at fortælle sin historie stringent. Oplægget giver
ideer om en udspaltning af hovedpersonen i den lille pige (Susanne Judson) spanket af lærerinden (Ninna Steen) i valgets kval imellem tre mandstyper: Den boksende svækling med skridtbeskytter Jean Hugues Miredin, den herman bangske skønånd med sorte øjenhuler Ole Birger Hansen og den liderlige joker Bo Madvig. Dukkebarnet falder effektfuldt omkuld, men snart forvandles disse figurer pointeløst til klichéaffyrende party-gæster.
Dette fødselsdagsselskab bliver ikke knugende, for hverken barnløsheden eller 40-års-krisen kommer os ved, når vi hverken har set hovedpersonen komme til live eller fået en prægnant forhistorie. Det er lidt opmuntrende at se selskabsdansenes præcise koder midt i den famlende strukturløshed, men de giver ikke danserne større identitet, selv om hver enkelt kæmper bravt for sin rolle. Et mandestripnummer, gaven til fødselsdagskvinden, er ganske umorsomt. Heller ikke scenografien udnyttes godt nok, og boksemetaforen er både for tydelig og for udefineret i forhold til hovedhistorien, der repeteres som den undergang, slægten er tildømt af »den nøgne abes yngste datter.«

Verdensfjernt
Nu er frivillig barnløshed ikke det største problem på denne klode, der har et par milliarder flere beboere, end den kan klare. Det er gorillaen og næsehornet, der viger for den nøgne abe, sammen med den sibiriske tiger og pandaen. Men den store verdens katastrofer trænger ikke ind i den glasklokke, The Birthday Party udspiller sig i. Det er svært at have tålmodighed med narcissismen i en sådan forestilling i disse tider. Bedre bliver det ikke i anden del, kaldet Nocturne – et abstrakt tågespind over en kvinde og tre mænd, der til musik af Jørgen Teller i 27 lange minutter med gulvet som partner vånder sig, stanger buh som sammenstødte rådyr og i øvrigt ikke ved, hvad de skal stille op imod hinanden. Dansesproget er blevet for fattigt til at give musikken modspil, man savner bevægelsesoplevelsen i denne abstrakte slutning.

*Anders Christiansen: The Birthday Party og Nocturne. Kanonhallen til 10. jun., Grand i Århus 14.-16. jun.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her