Læsetid: 2 min.

Ulrik Kæphøy

Nogen burde lave en storfilm om den sejrende frontkæmper fra Weekendavisens bagside
24. maj 2002

(2. sektion)

Høyre om!
Ulrik Høy er en glad mand, og han bliver gladere og gladere og høyere og høyere, og til sidst bliver han nok helt euforisk. Hans helte er kommet til styret i Danmark, og det var på tide, for hvor har man døjet med mange års pladderhumanistisk ditto.
Til de, der ikke skulle vide det: Ulrik Høy er en af Weekendavisens bagsides absolut førende kommentatorer, som i en af sine klummer – med udgangspunkt i den amerikanske krigsfilm, We were soldiers – har fyret samtlige danske filmanmeldere, herunder Jyllands-Postens, fordi de rakkede filmen ned som ukunst og generelt ikke forstår værdien af patriotiske og nationalt sindede film.
Afdøde Pim Fortuyn var ret en mand efter Høys hoved, og Foghs sværgen troskab til Bush var ret en ed efter Høys smag.
Høy var også en af pionererne, da sandheden om gamle dages revolutionære marxister skulle graves frem.

Som et fyrtårn
Egentlig kan man godt forstå Høy og ligesindede, der i denne tid kror sig som haner i en hønsegård. Hvor må det være vidunderligt efter mange år uden indflydelse pludselig at se ens idegrundlag krones med gennemslagskraft.
Opløftende, befriende og med indbygget håb for fremtiden!
Og meget kan man sige om Ulrik Høy, men han har altid stået de stærkes side, på den rendyrkede højrefløj, rank som et fyrtårn, som man kunne tage pejling af – man vidste, hvor man havde ham – men efter at statsministeren personligt og med al sin autoritet har ophævet skellet mellem det politiske højre og venstre, er det hele lidt forvirrende, for hvor står så Ulrik Høy? Til Høyre?

Schlüters brik
Høyre har i grunden ikke været ved magten siden konseilspræsident Estrups tid i slutningen af 1800-tallet, hvor Høy er født, skønt han nominelt er yngre. Stauning indførte pladderhumanismen i 1930’erne, og skønt der har været borgerlige statsministre siden, har ingen repræsenteret Høyre. Schlüter flyttede skuffende sin skakbrik ind mod midten, da han fik magten.
Der har Høy stået i modgang, modgang og atter modgang, så på en vis måde under man ham sejrens sødme. Nogen burde lave en heroisk storfilm om ham - med titlen Fra stokkonservativ til kæphøy eller We were Høyre-folk.
Det forsonende træk ved Ulrik Høy er, at han også koketterer med sin høyreorientering. Hvis det da... øh... er det, han gør. Man kan komme sådan i tvivl.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her