USAs position
BOSTON Henry Kissinger tør snart ikke længere rejse til London og Paris. Ariel Sharon holder sig væk fra Belgien. Måske Yasser Arafat skal vare sig for at aflægge besøg i Holland, hvor Den Internationale Straffedomstol får bopæl og hvorfra den starter sit virke 1. juli i år.
Det er nemlig inden for sandsynlighedens grænse, at formanden for det palæstinensiske selvstyre kan blive retsforfulgt for at have godkendt finansiering af selvmordsbombere hvis man altså skal tro de dokumenter, som den israelske regering har fundet under Operation Beskyttelsesmur.
Den internationale anklager i Haag kunne definere Arafats handling som en forbrydelse mod menneskeheden eller en krigsforbrydelse. Følgerne af hans påståede underskrift er kendte: Palæstinensiske selvmordsbombere har slået utallige civile israelere ihjel. Det er i strid med en række internationale konventioner.
Eksemplet fremdrages af Alfred Rubin, professor i folkeret på Fletscher School of Law & Diplomacy i Boston.
Han deler Bush-regeringens modstand mod Rom-traktaten fra 1998, der banede vej for oprettelsen af straffedomstolen.
»Jeg ser en overhængende fare for, at anklagere og dommere udvikler sig til en magtfuld politisk elite. Alene det forhold, at de skal definere, hvad der er en forbrydelse, får det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig,« siger professor Rubin til Information.
Suverænitet i fare
I hans og andre modstanderes øjne er det fundamentale problem med en international straffedomstol, at den let vil undergrave enkelte landes suverænitet og dybest set de demokratiske institutioner.
»Kissinger-sagen er en oplagt illustration, fordi straffedomstolen formentlig vil tage den op på et eller andet tidspunkt. Kissinger blev i sin tid udpeget til udenrigsminister af præsident Richard Nixon, der var valgt til sit embede af det amerikanske folk. Hvordan skelner domstolen mellem Kissingers handlinger og den amerikanske regerings i Chile,« spørger professor Rubin.
»Ville retsforfølgelse af ham i Haag ikke underkende USAs juridiske suverænitet i en sådan sag og så tvivl om det amerikanske demokratis legitimitet?«
Tilhængere af straffedomstolen afviser denne argumentation. Traktaten har allerede taget højde for denne situation med princippet, at domstolen kun skal være »komplementær til nationale retssystemer«, hedder det fra Lawyers Committee for Human Rights i New York.
»Domstolen vil kun tage en sådan sag op, hvis en stat enten er ude af stand til eller uvillig til selv at gøre det.«
Men fra Bush-regeringens synspunkt er det netop problemet. Foreløbig har ingen domstol i USA overvejet at sagsøge Henry Kissinger. Derfor vil han fra 1. juli i år være jaget vildt på den internationale scene lige som Augusto Pinochet var det.
»Ingen kan længere føle sig sikker hverken Kissinger, Sharon, Arafat, Castro, Ghadaffi og så videre. Jeg tror ikke, det varer lang tid, førend det går op for europæerne, at straffedomstolen simpelthen spænder ben for internationalt diplomati,« siger Alfred Rubin.
Letkøbt
Tilhængere af domstolen finder denne argumentation letkøbt.
»Kan nogen forestille sig, at jeg kunne finde på at lege med ilden og optræde uansvarligt,« sagde den sydafrikanske højesteretsdommer Richard Goldstone for nylig under en konference på Harvard University. Goldstone var i en periode hovedanklager ved den internationale krigsforbryderdomstol for det tidligere Jugoslavien.
»Jeg tvivler ikke på Goldstones personlige integritet, men det er ikke dét, det handler om. Problemet er, at anklagere og dommere ikke er demokratisk valgte,« mener Rubin.
At USA trækker sin underskrift på Rom-traktaten tilbage skyldes helt konkret, at Bush-regeringen vil undgå at komme i strid med Wien-konventionen fra 1969, der forpligter USA til at afholde sig fra at undergrave internationale konventioner, det har underskrevet og ikke ratificeret.
»USA vil helt klart nægte at imødekomme en begæring fra Haag om at udlevere f.eks. Henry Kissinger. En sådan afvisning vil kunne blive tolket som et brud på de forpligtelser, vi har som underskriver af Rom-traktaten. Fra et public relations-synspunkt er det altså bedre at trække præsident Bill Clintons underskrift tilbage og undgå at komme i kambolage med Wien-konventionen,« forklarer professor Rubin.
Den amerikanske regering planlægger andre tiltag. I går blev USA-ambassadører verden over anmodet af udenrigsministeriet i Washington om at kontakte regeringen i det pågældende land. Ifølge Wall Street Journal vil Bush-regeringen bede udenlandske regeringer om at underskrive en aftale, hvori de lover aldrig at udlevere amerikanske statsborgere til straffedomstolen. Hvis de afviser, vil amerikansk militærbistand blive stoppet eller andre sanktioner blive indført.
