Læsetid: 3 min.

Video & dvd

24. maj 2002

(2. sektion)

Citizen Kane
*Egentlig er det et ret tungt åg at bære. Orson Welles’ debutfilm fra 1941 er på snart utallige lister blevet udnævnt til ’verdens bedste film’ og er i det hele taget blevet så filmhistorisk udskreget, at mange nye unge tilskuere måske vil reagere med et lidt træt og overvældet: ’Er den virkelig så god?’
Heldigvis findes der nu et dvd-udgave, der i langt højere grad end nogen videokassette kan yde Welles’ magiske arbejde med billede og lyd retfærdighed. Det var den filmiske fortryllelse, Welles sigtede efter, da han legede med »det bedste elektriske tog, en dreng nogensinde har fået mellem hænderne,« som han sagde. Og fortryllelsen kan have svært ved at virke i tv-formindskning. Men med dvd-udgavens billedskarphed, der fastholder lys-skygge-effekternes raffinement (plus den fremragende lydgengivelse) vokser
Citizen Kane sig igen stor. Verdens bedste film – who cares? Når blot man kan opleve verdens bedste sort-hvide billedskaber i en form, der ikke forvansker hans arbejde.
Citizen Kane er et 25-årigt iscenesætter-genis festfyrværkeri af billeddynamik, udspekulerede kameravinkler og dristigt forkortende klip. En eksplosion af filmisk fortælleglæde. Et opbud af effekter, der både skaber mening og poesi. Hovedpersonen er den amerikanske bladkonge og finansfyrste Charles Foster Kane – et magtmenneske, der aldrig bliver voksen og hele sit liv ligger under for en fatal egocentri. Et portræt, der i flere, men langt fra alle henseender er inspireret af den reaktionære bladkonge William Randolph Hearst, hvis mange blade bagtalte og boykottede filmen ved dens fremkomst. Det var ikke langt fra, at negativet var blevet brændt inden premieren!
Filmens modernitet ligger i dens bevidst uafklarede jagt på personlighedens gåde – for hvem er denne Kane egentlig? Vi får en række vidnesbyrd om Kane, et personligheds-kalejdoskop, der hele tiden rystes, så der dannes nye overraskende mønstre. Barndommen har formet ham, men kan han ’forstås’? Nej, til syvende og sidst afvises vi med et symbolsk »Ingen adgang«, som skiltet på hegnet omkring hans kæmpe-ejendom lyder. Welles fyldte filmen med de håndplukkede skuespillere, han havde ansat i sit eget teaterselskab, The Mercury – spillere, der – som Peter Bogdanovich gør opmærksom på i dvd’ens speakerkommentar – aldrig havde medvirket i film før. De spiller som om de aldrig havde gjort andet. Allerbedst er Agnes Moorehead som Kanes mor, der næppe er mere end et par minutter med, da hun sender drengen Charles af sted i den forhadte adoptivfar mr. Thatchers varetægt. Men hun formår at lægge en intens sorg i nogle ganske få banale replikker, f.eks. da hendes stemme knækker over, mens hun står ved vinduet og råber på Charles, der leger med slæden ’Rosebud’ i sneen.
Det var i mange år god latin at udpege William Randolph Hearst som den entydige model til Kane. Sådan opfattede omgivelserne det jo, da filmen kom frem og blev lagt for had af Hearst-pressen. Men selv om der er afgørende ligheder – Kanes kæmpeejendom Kubla Khan svarer til Hearsts San Simeon, både Hearst og Kane er storsamlere i grotesk grad – har nye tolkninger med held prøvet at vise, at
Kane ikke mindst er inspireret af Welles selv. Det egocentrisk barnlighed, de store håndbevægelser, den trodsige uafhængighed og den emotionelle umodenhed er efter alle solemærker at dømme træk, som den unge Welles og Kane har til fælles.
DVD-udgaven betoner Kanes slægtskab med Hearst ved at inkludere den fascinerende dokumentarfilm The Battle Over Citizen Kane, der ligger på en skive for sig. Her følger man – med et rigt udvalg af ekspert-interviews og newreel-klip fra datiden – borgerne Hearst og Welles i et parløb, der viser dem som beslægtede sjæle på flere punkter: karismatiske magtmennesker og hensynsløse egocentrikere.
Da de stødte hornene sammen, fik begge skrammer for et liv, men Hearst var en olding med kun få år tilbage, mens Welles havde en lang tornebestrøet karriere foran sig som forhenværende wonder boy. Filmen Citizen Kane blev opgørets vinder. Hearst fik gjort Welles til en brændemærket mand i Hollywood, og Welles fik aldrig senere de
ideelle arbejdsvilkår, der muliggjorde et mesterværk som Citizen
Kane.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her