Læsetid: 4 min.

Acceptér forbrug - genforbrug

Fem arkitektstuderende fik specialpris for at tænke bæredygtigt byggeri. Ikke noget med halmhuse – men nanoteknologi
22. juni 2002

Arkitektur
Forestil dig et hus som man kan dyrke som en plante. Et hus, som er bygget op sådan, at man kan tage det fra hinanden i de mindste bestandele, for så at starte på ny igen og igen og igen...
Sådan begynder fem arkitektstuderende fra Kunstakademiets Arkitektskole i København beskrivelsen af deres projekt Genforbrug, lavet på baggrund af en konkurrence udskrevet af Økonomi- og Erhvervsministeriet og By og Byg om fremtidens byggekomponenter.
Pointen i projektet er, at man skal tænke i små komponenter, der kan sættes sammen til et byggeri – men vigtigst af alt – skilles ad igen i de samme komponenter. Man må ikke bygge noget, man med den forhåndenværende teknologi ikke kan adskille igen til genforbrug, lyder et af de dogmer, projektet stiller op for bæredygtigt byggeri.
»Og tænker man den tanke til ende, så ender man med de mindste byggekomponenter, der findes – atomerne,« forklarer Rasmus Groth, der
er en af de fem 3. års studerende.
De har tænkt sig at bruge de teknologiske landvindinger til at skabe bæredygtigt byggeri. Og det kan med tiden blive nanoteknologiens manipulation af molekyler, der skal skabe huse, hvis det kan gøres ud fra i forvejen eksisterende materialer. Affald vil blive den ressource nybyggeri baseres på, forudser de fem studerende.

Uendeligt forbrug
Udgangspunktet for projektet var bæredygtighed, og det udmøntede sig i ialt otte dogmer.
»Problemet med bæredygtighed er, at det typisk forudsætter at produktion og forbrug sættes ned,« siger Maria Keinicke Davidsen fra gruppen bag Genforbrug.
»Det bliver hurtigt til noget fodformet noget med halmhuse osv., der lægger en masse begrænsninger på udformningen. Men mennesker vil ikke acceptere begrænsninger. Vi er skabt til at udvikle os og forbruge nyt. Og det satte vi blandt andet som præmis,« siger hun.
Gruppen vil altså tænke bæredygtighed uden at skulle ændre på folks forbrugsvaner. Derimod er det hele produktionsmåden, der skal revurderes.
Og det var med til at få dommerne i priskomiteen til at blive interesserede.
»Det er et meget provokerende dogme at sætte uendeligt forbrug sammen med bæredygtighed,« siger en af fagdommerne i priskomiteen arkitekt Michael Koch.
Hvis komponenterne er små og fleksible nok, kan man hele tiden skabe nye produkter uden spild, mener gruppen.
Og denne tanke har de ført til yderste konsekvens.
»Det er et meget visionært projekt. De har fået til opgave at se på nye byggekomponenter, og de har så taget de mindste der findes – atomerne – og forsøgt at inddrage dem i en arkitektonisk sammenhæng,« forklarer Michael Koch.

Atomer som byggesten
Hvis dogmet om, at man skal kunne skille, hvad der er blevet samlet, vil det betyde, at man i dag skal kunne løse det mekanisk. Lidt i stil med den måde man bygger stilladser, forklarer gruppen. Men en skønne dag kan man skabe helt nye komponenter ved hjælp af nanoteknologi, mener de, og den tanke har de leget videre med.
Gruppen har allieret sig med nanoforsker, ph.d.
Emmanuelle Boubour fra Microelektronikcentret på DTU. Der findes teknikker i nanoteknologien kaldet Self assembly.
Forskellige kemiske stoffer indgår i nye forbindelser og skaber nye stoffer.
»Den er grunden til, at mange forskere er så begejstrede for nanoteknologien. Det kan føre til mange ting. Hvis man ændrer på en enkelt molekyle vil man få et helt nyt materiale,« siger Emmanuelle Boubour.
Rasmus Groth tænker teknologien et skridt videre.
»Hvis det en dag bliver muligt at få molekylerne til at reproducere sig selv, kan de programmeres til at lave de materialer i de former man ønsker sig,« siger han, men indrømmer, at det begynder at lyde lidt science fiction-agtigt.

Først om 50 år
Emmanuelle Boubour mener dog heller ikke, at teknikken vil kunne bruges i det omfang et byggeri kræver i de næste 50 år. Teknikken har indtil nu været brugt til at skabe meget små komponenter i biokemien. Men alligevel har arkitekternes tanker sat noget i gang hos forskeren.
»Når vi videnskabsfolk fremstiller nye materialer, har vi sjældent tænkt over, hvordan de kan nedbrydes igen. Så det er en meget konstruktiv tanke, at alt hvad vi samler, skal vi kunne skille ad igen og genbruges,« siger Emmanuelle Boubour.
De samme tanker gør Michael Koch sig.
»De har tænkt byggeri ind i en meget hollistisk sammenhæng, som jeg savner hos andre. Traditionelt er huse bygget til at holde i 100 år, men vi kender jo masser af eksempler, hvor man ikke håber, det holder så længe. Og så har ingen tænkt på genanvendelse. Beton kan knuses til vejfyld, men det er også det hele,« siger Michael Koch.

*http://genforbrug.ha36.net
*Projektet kan sammen med de øvrige prisvindere ses på Dansk Design Center, H.C. Andersens Boulevard 27 i København. Til 23. jul.

FAKTA
Ny bæredygtigheds otte dogmer
– Det forbrugende menneske erkendes
– Energien er ubegrænset og vedvarende
– Affald er en ressource
– Det vi med en teknologi samler, skal vi med denne teknologi også kunne adskille
– Produkter opbygges af affald og energi
– Mennesket har sit eget kredsløb og er i kontrol med sin udveksling med naturen
– Kredsløb for komponenter er tidsvariable og uden spildprodukter
– Bæredygtighed skal være rentabelt også på kort sigt

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her