Læsetid: 4 min.

Ældre kræftpatienter mødes af fordomme

Et negativt syn på ældre præger sygehusvæsenet, og behandlingen af ældre kræftsyge er langt fra optimal, viser undersøgelse
3. juni 2002

»Vi kan ikke gøre mere for dig.«
Dette nedslående udsagn må mange ældre kræftpatienter høre fra deres læge. Men det er langt fra sandt.
Sådan lyder nogle foreløbige resultater af interview med 100 ældre kræftpatienter, som Bente Appel Esbensen er i gang med at lave til sin ph.d. om ældre og kræft.
»Der er altid noget at gøre for kræftpatienter i form af smertelindrende behandling og omsorgsfuld pleje, men problemet er, at der i sundhedsvæsenet hersker ligegyldighed omkring ældre,« siger hun.
Udtalelserne kommer efter, at Kræftens Bekæmpelse i sidste uge offentliggjorde en større undersøgelse af kræftpatienters overlevelse i perioden 1981 til 2001. Undersøgelsen, der tager højde for den almindelige dødelighed i de forskellige aldersgrupper, viser, at overlevelsen er bedre for de unge og de midaldrende end for ældre over 75 år.
Overlæge Hans Storm fra Kræftens Bekæmpelse, som står bag undersøgelsen, påpeger, at forskellen i overlevelse blandt ældre og yngre kunne tyde på, at der sker en forskelsbehandling – bevidst eller ubevidst – i sygehusvæsenet.
»Jeg synes, der er behov for at undersøge området nærmere, så alle får den behandling i sygehusvæsenet, de har krav på,« siger Hans Storm.

Gentagne klager
Patientforeningen Danmark oplever igen og igen via henvendelser og klagesager fra især pårørende til ældre patienter, at ældre diskrimineres i behandlingen.
»De nye resultater kommer ikke bag på os. Mange klagesager viser, at ældre patienter overses i behandlingen og plejen,« siger Marianne Thomsen, formand for foreningen.
Hun mener, at holdningen præger hele systemet fra politikere til behandlere i sygehusvæsenet.
»Det jo også et spørgsmål om økonomisk prioritering, og der synes jeg, det er sørgeligt for et velfærdssamfund, at man i den grad glemmer at prioritere de ældre, fordi de har mistet værdi på arbejdsmarkedet,« siger Marianne Thomsen.

Andenhåndsarbejde
Det er ikke kun herhjemme, at ældre overses i behandlingen. I Sverige har en interview-undersøgelse blandt ældre kræftpatienter om deres opfattelse af behandlingsforløbet vist, at de ældre følte sig negligeret i plejen og omsorgen og havde mindre kontakt med officielle behandlingsorganer end yngre patienter.
»Der er noget andenhåndsarbejde over det. Engang, da jeg spurgte om hjælp til at smøre lotion på benene, nægtede personalet. De sagde, at jeg ikke burde gøre krav på så meget tid, fordi der er yngre patienter, som har større behov for hjælp,« fortæller Erik på 78 år i et af forskningsinterviewene.

En bombe
Ifølge den italienske kræftforsker, Silvio Monfardini er en af forklaringerne på, at ældre over 70 år ikke tilbydes samme behandling som andre kræftpatienter, at læger ikke ved nok om, hvilke typer af stråle- og kemobehandling, ældre kan klare.
Den manglende viden kan kun afhjælpes ved at gennemføre kliniske forsøg, men kun et fåtal af ældre, der fylder mere og mere på afdelingerne, deltager i forsøgene. De udelukkes ifølge Monfardini fra forsøgene på grund af påstået skrøbelighed, der ikke dokumenteres. Den manglende viden på området betegner Monfardini som en ’bombe’ under kræftforskningen, da der kommer en eksplosiv stigning i antallet af kræftsyge ældre i de kommende år.
Inden 2030 kan man i de vestlige lande forvente en kraftig stigning i antallet af kræfttilfælde hos ældre. Det skyldes, at over halvdelen af alle kræfttilfælde rammer ældre over 65 år, og antallet af ældre vil fordobles inden for de næste 30 år.
Bente Appel Esbensen mener, at den tidligere generation af ældre ikke stillede så store krav og samtidig var meget mere autroritetstro, men dette vil ændre sig i fremtiden.
»Tidligere generationer klappede i, når lægen havde stillet diagnosen, da man var mere autoritetstro. Men dette, tror jeg, er ved at ændre sig og vil ændre sig langt mere i de kommende år. Om få år vil den såkaldte 68’er-generation tilhøre den aldrende del af befolkningen, og mange af dem vil også få kræft og næppe acceptere at blive mødt med fordomme,« siger Bente Appel Esbensen.

Arbejdsgruppe nedsat
En arbejdsgruppe inden for Statens Sundhedsvidenskablige Forskningsråd skal i de kommende måneder undersøge på hvilke områder, den kliniske forskning i kræft kan optimeres. Arbejdsgruppen er et led i den nationale kræftplan fra år 2000.
»Det er en relevant arbejdsopgave for gruppen at se på, om der foregår nok klinisk forskning i behandlingen af ældre kræftpatienter, men jeg tror ikke, at vi halter bagefter på området,« siger overlæge Jens Overgaard fra Århus Kommunehospital, der er en del af den kommende arbejdsgruppe.
Kræftens Bekæmpelse påpeger, at det er nødvendigt med en økonomisk indsprøjtning til kræftplanen på 400 millioner kroner til næste år. Ifølge formanden for Kræftens Bekæmpelse, cheflæge Anne Thomassen, er der brug for pengene, så den nationale kræftplan kan føres videre ud i livet ved en styrkelse af især den kliniske forskning.

Marianne With Bindslev er journaliststuderende på RUC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her