Læsetid: 4 min.

Ældresagen gælder også indvandrere

Ældre Sagen har ringe kontakt til den voksende gruppe af ældre indvandrere i Danmark: ’Vi har indtil videre ikke talt de etniske minoriteters sag,’ siger udviklingschef
19. juni 2002

De burde være oplagte som talerør for en udsat og isoleret gruppe af gamle. Men Ældre Sagen har meget dårlig kontakt til den voksende gruppe af ældre indvandrere i Danmark, og det er et problem, der har ligget og ulmet i mange år. Sådan siger Ældre Sagens udviklingschef, Michael Teit Nielsen.
»Problematikken omkring de ældre indvandrere har i mange år været lidt af et tabuemne blandt Ældre Sagens komiteer. Enkelte har været interesserede i at tage kontakten, mens andre har vist modvilje. Derfor har landsorganisationen været meget tavs på området. Den tendens er ved at vende nu,« siger han til Information.
At tendensen er ved at ændre sig skyldes blandt andet en officiel opfordring til at tage fat om problemet fra landsforeningen.
»Vores formål er at tale de ældres sag, og det betyder alle de ældre i Danmark. Det formål har vi ikke overholdt indtil videre. De ældre indvandrere er så afgjort også en del af vores målgruppe, og det skal vi have gjort helt klart,« siger Birthe Jonsen, konsulent i Ældre Sagen.
Tal fra Ældre Sagen viser, at der i 2001 var over 36.000 indvandrere og flygtninge over 60 år i Danmark.

Del af bybilledet
Heller ikke de københavnske Ældreråd har nogen form for kontakt til de ældre indvandrere.
»Det er et problem, at kommunikationen til ældre indvandrere ikke eksisterer. Hele deres side af sagen mangler. Det havde kun været rimeligt og naturligt med den form for kontakt. De ældre indvandrere udgør trods alt en væsentlig del af bybilledet efterhånden,« siger Frank Hansen, formand for Ældrerådenes Fællesudvalg.
Ældre Sagen er ikke nået længere end til tænkefasen, hvad angår kontakt til de ældre indvandrere. Der har dog været projekter med sprogvenner og besøgsvenner, men ingen permanente tiltag.
Hos Ældrerådenes Fællesudvalg har man forsøgt med mødeindkaldelser og stemmesedler til rådsvalg oversat til f.eks. arabisk og tyrkisk, men heller ikke det har hjulpet på den ringe kontakt.
Formand Frank Hansen spiller derfor bolden videre til de ældre indvandrere selv.
»Det lader ikke til at vores arbejde i Ældrerådene har nogen interesse for den gruppe af ældre. Vi har ikke modtaget nogen form for respons på vores annoncer og mødeindkaldelser, og det er meget lidt tilfredsstillende for begge parter,« siger Frank Hansen.

Giver op for hurtigt
Katina Ali er socialpædagog med speciale inden for ældreområdet, og hun mener, at de danske organisationer giver op alt for hurtigt.
»Det nytter ikke, når at oversætte en pjece eller to. Når man skal have ældre i tale, kræver det en større indsats, end når det handler om unge. Men mange af de ældre har ganske enkelt ikke overskud til at engagere sig. Mange af dem har en så forskellig kulturbaggrund fra den danske, at det er helt fremmed for dem at engagere sig i foreninger og udvalg,« siger Katina Ali.
I sit speciale kommer Ali med et løsningsforslag, der handler om at tage fat i ressourcestærke personer inden for de forskellige etniske områder og så formidle kontakt til ældregruppen via dem. Ifølge Ali har de ældre brug for et forbillede, de kan knytte sig til både sprogligt og kulturmæssigt – et forbillede, de forstår.
Flygtninge- og indvandrerkonsulent Steen Haven beskæftiger sig med kontakt til ældre indvandrere i Århus.
»Det er et langt sejt træk at få etableret en brugbar kontakt til gruppen af ældre indvandrere, men uden kontakt bliver de ældre ensomme og isolerede. Konsekvenserne af det er ofte sygdom og en
ikke-værdig alderdom. Desværre har mange kommuner stadig den opfattelse, at de ældres familier tager sig af dem. Men i dagens Danmark har unge par hverken tid eller overskud til at tage sig af familiens ældre,« siger han.
Steen Haven mener samtidig, at mange organisationer og offentlige myndigheder ganske enkelt ikke er gearede til at tage kontakten til de ældre indvandrere. Ifølge Haven er det problematisk, fordi mange af de ældre ikke kender deres muligheder. Og så længe de danske organisationer og offentlige myndigheder ikke formår at tale indvandrernes sag, har Haven svært ved at se, hvordan de ældre så skal kunne komme i nærheden af en alderdom på ligeværdigt niveau med danske ældre.
Ældre Sagen er klar over at problemet er stort, og har bevilget penge til at ansætte en medarbejder, der skal have kontakten med de ældre indvandrere som eneste område.
»Vi vil stadig ikke gå ud og slå på tromme, men i stedet gå lige så stille til værks. Vi vil lade kontakten vokse stille og roligt ude lokalt,« siger
Michael Teit Nielsen.

*Ida Wohlert og Karen-Helene Hjorth er journaliststuderende ved RUC

FAKTA
Ældre på nettet
Hvis du vil vide mere:
*www.aeldresagen.dk
*www.etniskeaeldre.dk
*www.kk.dk og klik videre i menuen ’ældre’ og derefter
’ældreråd’
*www.aeldremobiliseringen.dk
Der er også udgivet en rapport fra Mellemfolkeligt Samvirke: Kommunernes information til ældre flygtninge og indvandrere i Danmark, samt en pjece fra Kommunernes Landsforening: Nye borgere i den kommunale ældrepleje om emnet ’ældre indvandrere’.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her