Læsetid: 5 min.

Anders And i Solkøbing

Med Italiens nederlag til Kroatien ved en dansk linjedommers mellemkomst, og Mexicos sejr over Ecuador, er endnu en VM-favorit på usikker grund
10. juni 2002

VM 2002
ROM – Nej, jeg er ikke i familie med denne Larsen, og nej, jeg kender ham ikke, ved ikke noget om ham. At hente aviser som vanligt søndag morgen i kiosken på Piazza Santa Maria i Trastevere var ikke behageligt, når nu både kioskmanden og flere af de omkringstående ved, hvor jeg kommer fra. De havde været medfølende forleden og rasende på den dommer, der havde anulleret Jon Dahl Tomassons korrekte mål mod Senegal, men gjorde i går front mod en landsmand til den linjevogter fra Slagelse, der lørdag havde frataget Italien en ellers sikker kvalifikation til finalerunden ved at annullere to scoringer mod Kroatien, som så vandt 2-1.
At linjevogter Jens Larsen er født i Slagelse, er gift med damefrisøren Vivi i sit andet ægteskab, har en søn der hedder Marco(!) og sælger biler i sit civile liv, ved jeg kun fra de perfide portrætter af den udskældte mand, som jeg kunne læse i de aviser, jeg dog fik lov til at købe. Det havde været klogere at forklæde sig som en af kvarterets mange senegalesiske taskehandlere.

Skylden maskeret
Men også Italiens landstræner Giovanni Trapattoni har haft brug for forklædning efter i lørdags, for Larsens fadæser – hvis de var det – tjente til at maskere hans skyld for Italiens fortjente og aldeles uventede nederlag til det hold trætte gamle kroatiske mænd, der opgivende og umotiverede havde tabt 0-2 til Mexico i deres første puljekamp. Det mener i hvert fald dagbladet La Repubblicas førstepen på fodbold,
Gianni Mura, der i indsigt og skrivekunst, og i usportslig levevis, minder meget om afdøde Per Høyer Hansen. Italien var uheldige, unægteligt, mener han: Den formidable midterforsvarer Alessandro Nestas skrub på foden som tvang ham ud af kampen og muligvis ud af turneringen (som det også skete for ham i en kamp mod Østrig for fire år siden i Frankrig). Erstattet af Inters Materazzi, som uopvarmet var ansvarlig for begge de sejrgivende kroatiske scoringer med få minutters mellemrum, og som slet ikke har Nestas klasse. Men er Trapattonis opfindelse. Uheldig med Tottis vidunderligt sparkede, dykkende frispark langt ude fra på roden af stolpen, hvorfra den i 99 af 100 tilfælde ville gå ind eller ramme den paralyserede målmand til et selvmål. Og så selvfølgelig uheldig med danske Larsens kendelser fra sidelinjen. En ikke-eksisterende off-side på Vieris hovedstødsmål efter en pasning tilbage i feltet fra Zambrotta, og en signalering for frispark mod Inzaghi i en situation hvor han og den kroatiske forsvarer Simic rev hinanden i trøjerne, mens et langt los bagfra af den uheldige Materazzi svævede i mål urørt af nogen af de trøjerivende.
Forklædt som senegalesisk taskehandler ser jeg de larsenske kendelser således, men under stærk indflydelse af italiensk fortolkning: En dilettantisk bonderøv fra serie D (Sagt af Vieri), som i Italien ville blive smidt på bålet øjeblikkeligt (sagt af Paolo Maldini), og som ingen vel nogensinde ville købe en brugt bil af (sagt af La Gazzetta dello Sport).

Fejlagtig disposition
Bag disse uheld, og især bag Larsen, skjuler den italienske selvfølelse en fejlagtig taktisk disposition. Mener Gianni Mura og ikke den senegalesiske taskehandler, som dog ved om den 63-årige Trapattoni, at han som forsvarsspiller i Milan er en af de få, som har formået at stække Pelè, og at han som træner har vundet seks mesterskaber for Juventus, et for Inter og et for Bayern München.
Med øjne så azurblå som den italienske himmel og landsholddragt og med et rævesmil i krogene er Trapattoni en folkekær performer, og i omklædningsrummet er han en både vellidt og respekteret autoritet, også af de seks krukker, som alle vil spille i angrebet samtidig.
Men fejlen? Italien vandt sin kvalifikationsgruppe uden nederlag på et 3-4-1-2-system. Tre forsvarere med Nesta og Cannavaro som den faste akse, en midtbane med to slidstærke og teknisk sikre bolderobrere og to bevægelige fløje med lige ansvar for det defensive og offensive. Francesco Totti, i denne sammehæng vigtigst, det kreative bindeled mellem midtbane og to angribere.
Ved ankomsten til Japan ændrede Trapattoni struktur til en klassisk 4-4-2 med Totti som hængende angriber bag den i staropstillingen urørlige Vieri, som i åbningskampen mod Ecuador kvitterede med to mål, og Totti demonstrerede, at anden-angriber kan han også spille.
Før kampen mod de trætte gamle kroater annoncerede Trapattoni en tilbagevenden til det prøvede system med Totti hængende kreativt bag et to-mandsangreb af Vieri og Inzaghi. Men natten inden kampen fortrød han. Angiveligt fordi venstreforsvareren Maldini og midtbanedynamoen Di Biagio – Italiens Gravesen – var skadetvivlsomme. Reelt fordi Trapattoni ville spille sikkert i en undervurdering af kroaterne. Den gamle defensivist, en slags Italiens Richard Møller Nielsen, dukkede op i ham, og holdet blev straffet derfor af den kroatiske træner, som smed Davor Suker og Robert Prosinecki på bænken, men genfandt en forkætret skikkelse i moderne zoneforsvarsfodbold: Mandsopdækning. Tomas fulgte Totti som en skygge, og satte dermed bindeleddet mellem de to centrale midtbanespillere, Zanetti og Tommasi, og den foran isolerede Vieri ud af kraft. Dertil kom, at Kroatien spillede for stoltheden efter ydmygelsen mod Mexico, og at de gamle mænd – pånær Jarni og Boksic – var blevet skiftet ud med unge og sultne.
Ironien er, at Italien var den sidste store fodboldnation i verden, der forlod mandsopdækning til fordel for det sejrende zonesystem, men nu er blevet knaldet på sin egen gamle dyd. Men især – og uafhængigt af system – på en næsten genetisk betinget refleks til at krybe i forsvar efter en et-måls føring. Som den Vieri skaffede med et hovedstød til det fjerneste hjørne på et perfekt indlæg fra Doni på højrekanten. Hvis det er rigtigt, at heldet er de modiges medgift, så er det også rigtigt at Trapattoni opsøgte uheldet.
I en pulje, som forlods lå til Italien og Kroatien, kan tre hold nu ende med seks point, efter at Mexico uden besvær slog Ecuador i går med 2-1 og bragte sig i spidsen. Italien skal slå dem for at gå videre, og sker det ikke, må holdet og træneren og Jens Larsen fra Slagelse gøre som Anders And og ungerne, da de iførte sig skæg og mørke briller for at køre igennem det Solkøbing, de tidligere havde forvandlet til Omelet ved at hobe æg op bag bristefærdigt plankeværk oppe over byen. Senegalesisk taskehandler vil også være fint.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu