Læsetid: 2 min.

Arne Jacobsen på scenen

Den legendariske instruktør, Robert Wilson, er tilbage i København – denne gang for at fejre Arne Jacobsens jubilæum
22. juni 2002

Teater
Både gensynets og forventningens glæde er som bekendt stor. Og der var en smule af begge da den verdensberømte teaterinstruktør Robert Wilson i går var tilbage i Danmark og kunne løfte lidt af sløret for efterårets store forestilling på Bellevue Teatret: The White Town. Stykket er blevet til i anledning af Arne Jacobsens 100 års jubilæum, og Robert Wilson – der som Arne Jacobsen havde det, har en forkærlighed for at designe stole – beskrev stykket som en slags hyldest til den danske designer.
Sidst Robert Wilson var her var det for at sætte Büchners Woyzeck op på Betty Nansens Teatret, en forestilling der blev til i samarbejde med rockmusikeren Tom Waits. Denne gang bliver musikken leveret af den originale musikproducer Hal Willner, der bl.a. har stået bag flere af Lou
Reeds plader. Det lød da også næsten som et refræn fra Lou Reed, da Robert Wilson skulle beskrive hvordan han arbejder sammen med Hal Willner: »We never really had to talk a lot,« lød det messende fra instruktøren, der velklædt og tilbagelænet i sit sorte jakkesæt havde lidt rockmusiker over sin fremtoning.
Robert Wilson er som instruktør måske mest kendt for sine lysopsætninger. Men kendt er ikke det samme som anerkendt, og Wilson benyttede derfor gårsdagens pressemøde til at vejlede de danske kritikere:
»Der må være tusindvis af kritikere, der har skrevet om mit arbejde over de sidste 30 år, men kun én har bemærket lyset og proportionerne. Da jeg satte Wagners Ringen op, var det helt uden en egentlig scenografi men med 3.000 lyskilder. Det var der ingen der bemærkede. Kritikere ser tilsyneladende ikke med øjnene,« bemærkede Wilson bittermuntert, uden det dog rigtigt skinnede igennem, at verdensstjernen skulle føle sig miskendt.

Diva uden manuskript
Wilson var flankeret af Hal Willner, kostumedesigneren Jacques Reynaud og af stykkets enlige skuespiller Ulla Henningsen, som Wilson – efter samarbejdet om Voyzeck – har udviklet en særlig fascination for. »Voyzeck var aldrig flad,« begrundede Wilson – underforstået at fortjenesten var Ulla Henningsens.
The White Town vil tage en nærmest geometrisk form. Tre temaer i ni dele med tre karakterer: abc abc abc. Adspurgt om Ulla Henningsen skulle spille alle tre roller, far, mor og barn, svarede Wilson efter en endog meget, meget lang tænkepause: »Ja.«
»Men ikke samtidig,« tilføjede Ulla Henningsen som enten var svært benovet over det fine selskab eller blot lod sin indre diva få frit løb. Det var i hvert fald ikke mange ord skuespilleren ønskede at bruge til at beskrive de sidste dages oplevelser. The White Town bliver til uden et egentligt manuskript. Både Robert Wilson og Hal Willner beskrev deres arbejde som rammen til et maleri. Det er så op til Ulla Henningsen af fylde lærredet.
»Det handler om tillid og om at have gode nerver,« sagde Ulla Henningsen og nævnte Hal Willners musik som en vigtig inspirationskilde. Til slut gav hun de fremmødte en fornemmelse af vingesuset fra mødet med en stor kunstner. Leveret med behørig patos: »De sidste par dage har været helt ekstraordinære. Det har været et privilegium. Jeg føler mig meget heldig.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her