Læsetid: 3 min.

Avis-læsere kræver patriotisme

Læsere svigter det seriøse israelske dagblad Haaretz. De mener, at avisen er blevet for pro-palæstinensisk
3. juni 2002

TEL AVIV – Læserne flygter ifølge sikre forlydender fra det ansete israelske dagblad Haaretz. De finder, ifølge flere kilder, ganske enkelt bladets spalter for pro-palæstinensiske, og derfor raser debatten i redaktionslokalerne – om man skal smide den journalistiske uafhængighed overbord for at sikre oplagstallet.
»Det er egentlig ikke så underligt. Hele landet går i patriotisk retning, og så må pressen følge med for at holde på læserne,« siger Arnon Levy fra Det syvende Øje, et magasin, der med Israel Democracy Institute som udgiver, kaster vågne blikke på udviklingen i landets medier.
Arnon Levy mener at kunne bekræfte tendensen hos landets tredjestørste dagblad, men har ingen sikre oplagstal at støtte sig til.

Levy og Hass
»I hele den israelske presse hersker en gennemgående uvilje mod at se konflikten fra modpartens side, og dette afspejler naturligvis en almindelig israelsk indstilling. Dette skyldes dels hensynet til oplaget, altså I grunden økonomiske interesser, og dels at dagbladsredaktionerne består af israelere, som selv finder det rigtigt at anlægge en mere patriotisk linje. Sådan har israelsk presse alle dage opført sig i sikkerhedsmæssigt vanskelige tider,« forklarer Arnon Levy videre.
Blandt de få undtagelser er to Haaretz-medarbejdere, Gideon Levy og Amira Hass, som i vid udtrækning også betragtes som årsag til bladets aktuelle vanskeligheder.
Den jødiske Amira Hass har fast bopæl i Ramallah og dækker herfra den daglige udvikling. Det samme gjorde hun under den første intifada, hvor hun havde kvarter i Gaza, og dette forhold har bladets læsere ifølge Arnon Levy indtil fornylig ikke gjort ophævelser imod.
Gideon Levy skriver en ugentlig feature til bladets fredagsmagasin, hvor han som oftest tager fat i en person eller en familie som eksempel på palæstinensernes aktuelle situation.
»Amira Hass betragtes som langt mere afbalanceret, mens Gideon Levy anses som en mellemting mellem journalist og aktivist,« forklarer Arnon Levy.
»Han taler ikke arabisk, bor i selve Israel og er ofte blevet kritiseret for ikke at sætte sig ordentligt ind i forholdene, så der er stor forskel på de to. Gideon Levy har altid været upopulær, og det nye består i, at Amira Hass nu også er blevet det,« siger han.

Flere bosættere
Men hvad udadtil ligner et spørgsmål om to journalister, er ligeså meget udtryk for en indre strid, som kendetegner hele den del at landets presse, som kan puttes under hatten mainstream. Ud over tv og radio er dette primært de tre dagblade Haaretz, Yediot Ahronot og Maariv, samt en lille håndfuld regionale aviser.
»Der er en tendens til, at journalisterne ligger til højre for midten og de tilknyttede analytikere og kommentatorer til venstre,« siger nyhedschef Eran Tiesenbrun fra Yediot Ahronot.
Således forholder det sig også på Haaretz, hvor én gruppe medarbejdere kritiserer ledelsen for ikke at gå vidt nok i sin kritik af Sharon-regeringen, mens andre føler, den patriotiske ånd mangler.
»Flere har krævet at vi giver folk som Amira Hass og Gideon Levy mundkurv på, men vi har endnu ikke foretaget os noget i den retning,« siger en af Haaretz’ chefredaktører, Yoel Esteron, som dog også understreger, at man søger at gøre linjen bredere. Forrige weekend bragte man således en overraskende positiv reportage fra en radikal bosættelse på Vestbredden.

Konkurrence
Bag det hele ligger en benhård konkurrence. Haaretz ligger med knap 90.000 i weekenden oplagsmæssigt langt efter tabloid-dagbladene Yediot Ahronot (650.000) og Maariv (200.000). Alle tre ejes af familier med vidt forgrenede økonomiske interesser, som ifølge Arnon Levy bliver stadig tydeligere som styrende faktor.
Amira Hass ønskede ikke selv at kommentere sin situation, men en nær ven og politisk beslægtet beskriver hendes situation som »særdeles vanskelig«.
»Hun har før været i vanskeligheder, og er virkelig kommet det igen. Der er ikke meget oppositionel presse tilbage i venstrefløjens Israel, og i tider, hvor nationale følelser er på hurtig fremmarch ledsaget af dyb økonomisk krise, står redaktørerne klemt mellem ejernes økonomiske interesser og læserne, som ikke ønsker at høre om modparten i konflikten. Yediot og Maariv har forlængst udvandet sig selv, og Haaretz falder også snart. Det er skidt for demokratiet.«

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu