Læsetid: 3 min.

En billedbog uden billeder

Ved at fortælle en historie i korthed, efterlades mange flere billeder hos læseren, end når der udpensles, siger forfatteren til en bog af bagsideresumeér til bøger, der ikke findes
15. juni 2002

Litteratur
Dramatikeren og billedkunstneren Bjørn Ingnatius Øckenholts bog Bagsidetekster er ikke ment som en parodi på de korte resumetekster, men sådan må den gerne læses, siger han.
Han tager imod foran sin nystartede billedkunstskole, Hotel Verden, på Frederiksberg i København, og starter med at præsentere træet Bendte, der også har lagt navn til én af de små bagsidetekster i hans bog, inden han viser rundt på det, der efter sommeren skal blive til atelier, skole, galleri og forlag.
Det hele hænger ganske naturligt sammen i hans eget univers, for han skelner meget lidt mellem tekst og billeder.
»En bog giver gode billeder hos læseren. Jeg har prøvet at bredde mig ud over 400 siders tekst og gå ned i detaljer om, hvordan et gardin blafrer, men det efterlader sjældent særligt mange spørgsmål hos læseren. Og det er på samme måde i billedkunst. Det er det enkle og kortfattede, der bliver i tankerne i længst tid. Det var derfor jeg valgte at skrive bagsidetekster,« forklarer han.
Af samme grund kunne han godt tænke sig at lave en tegneserie uden billeder – kun talebobler.
»Så må man selv tænke sig til resten. Det er da sjovere. Og så er jeg fri for at tegne figurer, der skal være ens fra et billede til det næste«
For de læsere, der ikke læste anmeldelsen af Bagsidetekster i herværende avis 12. jun., skal det forklares, at bogen er en samling bagsidetekster til bøger, der ikke er skrevet. Det vil sige den tekst, der på bagsiden af bogomslaget skal informere om bogens indhold og forsøge at sælge bogen.
»Og det er da sjovt at lave reklame for absolut ingenting,« siger han.
Vi har hilst på »Et træ ved navn Bendte«. Har du generelt først fundet en spøjs titel og kommet på historien efterfølgende?
»Ja, hvis jeg har hørt et eller andet absurd udsagn, og det så får lov til at køre lidt på internt frihjul, så er historierne kommet uden besvær.«
Bogen indeholder løjerlige titler som: »Den ærmeløse mand«, »Glæder i et lighus«, »Skabede katte i Vesteuropa« og »Kinesernykker«.

Fantasi på frihjul
Et andet eksempel på bogens fantasi på frihjul, er »Lille klejne kan også krumme«:
En bog for de syv til niårige om livet, døden og kærligheden. Rasmus er 8 år og bor på Vesterbro og har lige mistet sin far i en tragisk trafikulykke. Han har svært ved at forstå, hvad der er sket og hvorfor.
Da hans mor en nat deler sig i to, hvor den ene får skæg og blå øjne, går noget op for Rasmus. Den skæggede del af moren tager ham med en tur i den gamle kagedåse, og efterhånden begriber Rasmus en hel del og ender med at forlige sig med sin fars død«
– Laver du grin med ’de rigtige’ bagsidetekster?
»Nej, det er på en måde ment ganske alvorligt. Jeg kan ikke skrive bevidst sjove tekster. Det er snarere en slags hyldest til sommerhus-litteraturen, som jeg virkelig læser meget af. Men de må gerne læses som parodier, det gør ikke noget – og jeg er da også lykkelig for, at jeg ikke skal skrive hele bogen, men kun resumeet.«
– Er det et opgør mod en kommercialisering af litteraturen, med de mange klichéer?
»Det er skønt med en genre, der er så fyldt med klicheer, som bagsideteksterne er, men det er ikke et opgør mod noget som helst. Jeg er i det hele taget ikke særlig antikommerciel. Jeg er f.eks. vild med at læse kuponhæfter, der jo på mange måder er stor litteratur«
Den 37 årige kunstner blev færdig på Kunstakademiet i 1993 og har siden primært lavet billedkunst.
Ved siden af har han også skrevet dramatik, men har ikke haft meget held hos forlagene med sine manuskripter. Bagsidetekster er derfor udkommet på hans eget nystartede forlag ligesom han har udstillet flere af sine værker direkte i gadebilledet, udenom gallerierne.
»Det var vigtigt at få mine billeder ud over den snævre kreds af kunstkendere, der ellers normalt ser dem,« forklarer han.
– Var det af samme grund du valgte at udgive bogen selv?
»Det er ikke for at komme ud over en lille litterær kreds, for jeg havde aldrig troet, at jeg skulle ind i én«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her