Læsetid: 5 min.

De blomster kun C.V. kan nå

Det var ikke freaks og modeller, men fans i alle aldre, der overværede den hyggeligt intense start på C. V. Jørgensens sommerturné
17. juni 2002

Turnéstart
Fredag var der dækket op på den gamle kaserne i Næstved. Der var rød dug og tændte stearinlys på bordene. For 550 kroner kunne man købe en flaske spiritus inklusive fem vand. Mens man ventede. På digteren i dansk rockmusik og sangeren i dansk poesi: Carsten Valentin Jørgensen.
For i Næstved ventede 350 mennesker ved bordene på, at den plade som Jørgensen har arbejdet på i otte år for første gang blev flyttet fra studiet i villaen i Birkerød og ud til publikum. Fredag indledte C.V. Jørgensen sin Danmarksturné med der på bogstavrimet branchesprog hedder et klubjob.
Klokken 21.31 blev lyset slukket i loftet og fire spots bag scenen tændt. Nogle få stillede sig på stolene og kom med udråb i den kategori, der minder om, at mennesket er et intelligent dyr, som ved indtagelse af alkohol skruer ned for intelligensen: »uøøuuv« og »dæhå.«
»Så er vi tilbage,« sagde Jørgensen, da han klokken 21.36 trådte frem forrest på scenen hvor to spots dannede et felt af lys. Der stod Jørgensen i en grå t-shirt med et stort lysegrønt firmalogo på brystet og en mikrofon i hånden. Afslappet og anspændt, venlig og nervøs.
Anmelderne har rost hans nye album Fraklip fra det fjerne, men anmelderne har også efterlyst de jørgensenske melodier, som publikum plejer at synge med på.
Men allerede de to første sang fra det nye album viste, at Jørgensens fans har fundet melodilinjen i de nye tyst intense sange, som den store stemme sikkert sendte ud i rummet. De sang ikke med, men de bevægede læberne og som en ældre kvinde i lyserød skjorte sagde:
»Han har bare en knaldhamrende lækker stemme.«
Hendes partner sagde, at C.V.’s stemme i hvert fald klarede alderen bedre end Otto Brandenburg.

Fraklip ind i det nære
Det var da Aske Jacobys glidende guitar satte rock i scenen, at publikum ikke længere kunne stå stille. Klassikeren ’På gyngende grund’ satte bevægelse i gulvet og som til en landskamp gled strømme af fadøl fra baren og ud i lokalet.
Sangene jagtede ikke hektiske rocklinjer, men bevægede sig roligt i små sløjfer omkring Jørgensens små lyriske riff: »Nogen går til hånde i en billedbutik/Andre går i selvsving uden logik/
Selv er jeg til fals for en hurtig replik/skæbner ekspederes på et øjeblik.«
Aske Jacobys guitar, Gert Smedegaards trommer og ikke mindst Jakob Tranbergs rastløs flanerende kornet lagde et rum, som gjorde de otte sange fra Fraklip fra fjerne nærværende i Næstved.
»I er det bedste publikum vi har spillet for i meget, meget lang tid« sagde Jørgensen. Som både kompliment og kommentar til det forhold, at de ikke havde haft et livepublikum siden 1998.
»Mallorca,« var der en råbte, og det lød ikke som et fraklip fra hans egne ferie, men en opfordring til Jørgensen om at spille en bestemt sang.
Kvinden i den lyserøde skjorte gættede på, at det nok var Costa del Sol-hittet, han tænkte på. Partneren konstaterede generøst at Mallorca ikke lå på Costa del Sol, sidst han kiggede efter.
»Det er meget opmuntrende med den gode stemning. Det hjælper på nerverne,« sagde Jørgensen, der bevægede sig på scenen, som var det hans dagligstue, mens han i de pauser, som kornetten tegnede, spillede lufttamburin og drak danskvand.
Efterhånden var der flere, som stod på stolene end sad ved bordene. Også selv
om Jørgensen ikke spillede Costa del Sol og heller ikke andre klassikere som ’Det ganske lille band’, ’Datadisciplin’ og ’Bellevue’. Til gengæld talte Jørgensen tilsyneladende for flere end sig selv, da han i ’Spildte bedrifter’ sang, så det må have klinget heftigt i det guddommelige kasseapparat, hvis profit er solidarisk singalong. For de sang alle sammen med:
»En syndflod af spildte bedrifter/ et vognlæs af døde ideer/en digter der flæbende skrifter/et intet ingen andre ser.«
Det så ud som om, de andre så det fredag i Næstved.

Freaks og venner
Der var engang, Jørgensen beskrev sine fans og sit eget band som et foretagende uden for normen:
»Vi spiller for freaks på piller & coke/&for modeller på sprut & galar/& vi spiller for de stoffer/ vi selv render rundt og indtar.«
Sådan er bandet vist ikke længere, og sådan ser publikum heller ikke længere ud. Det var et bredt snit gennem en provinsbefolkning af begge køn midt i samfundet, der sang med på sangene som omkvæd til deres egne tilværelser.
Det kan godt være Jørgensen stadig længes mod nul efter noder, men det er nulpunkter, der bryder ind som velkendte vink for andre end modeller og freaks. På scenen stod de syv herrer da også og drak danskvand og tørrede sved af ansigtet med håndklæder. De tog det roligt i en intens maner. Og koncerten forløb som dialog mellem jazzede arrangementer af de numre, som folk var ved at lære at kende og rockede gennembrud af de sange, som folk allerede kendte.
Der var de små fejl, som med en gastronomisk metafor kaldes for bøffer, som der skal være på en turnepremiere. Det hører med til genren.
Ved sidste nummer satte Jørgensen sig ned og spillede guitar. Der blev fægtet sporadisk med engangslightere, mens han sang en glad sang om, at det var svært at huske nederlag, når man er som ramt af et trylleslag. Og han kom tilbage og honorerede råbene på lidt mere C.V. med sangen om en hovedgade og hans moder Elisabeth.
Inden han lukkede med sangen til og imod alle dem, der står bag ham. Jørgensen sang som sine venners ven og sine fans’ sanger. Han sang ’Alle mine bagmænd’. Og spotsene skiftede fokus til bandet bagved. Og lige inden han nåede den frase, som handler om de blomster, han ikke kan nå, modtog han en stor buket fra publikum, så da han takkede af med blomster i cellofan, lignede en, der havde vundet seksdagetløbet i Forum.
Det havde han ikke, han havde startet sin turne med en usædvanligt levende og vellykket koncert.

FAKTA
Det spillede C.V.
1. Flimmer fra en fjerner
2. Alverdens turbulens
3. På gyngende grund
4. Neon nok
5. Ude af sync
6. Mit lille reservat
7. Spildte bedrifter
8. Dagdriverdrømme
9. Det sir sig selv
10. Florafobi
11. Fraklip fra det fjerne
12. Endnu en vinter
13. Det regner i mit hjerte
14. En stor dag
Ekstranumre:
15. Elisabeth
16. Alle mine bagmænd

Det seneste album Fraklip fra det fjerne er netop udkommet som lp også. For C.V. Jørgensens turnéplan se www.cvjoergensen.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her