Læsetid: 4 min.

Cd-box

14. juni 2002

Af Anders Beyer, CHRISTIAN MUNCH-HANSEN, Klaus Lynggaard og KAREN MOHR SOKKELUND
(2. sektion)

Rock
Manuela Lærke: So Very Still (Sundance)
*Det er et dygtigt spillet og internationalt klingende produkt, Manuela Lærke leverer med sin debut, So Very Still, der balancerer et sted mellem gospel og pop. Der er sikkert dem, som vil finde cd’en god, men denne signatur har svært ved at leve med den musikalsk set politiske korrekthed, der hviler over denne som så mange andre af Sundances udgivelser: kompetent, musikskolenydeligt og lydligt upåklageligt på den ene side og fersk, forudsigeligt, friseret og fuldstændig støvsuget for farlighed, originalitet, bid, vid, udfarenhed, nyskabelse og nerve på den anden. Musik, der i et væk postulerer hjerte, men ikke besidder det. Ligegyldigt, med andre ord. Trist, når man tænker efter.

Wilco: Yankee Hotel Foxtrot (Nonesuch/Warner)
*På et tidspunkt i de fleste gruppers karriere kommer trangen til at skabe Mesterværket – give sit bud på en Sgt. Peppers eller en Screamadelica. Wilcos magnum opus Yankee Hotel Foxtrot lykkes dog, fordi gruppen ikke spænder buen for højt, men tværtimod udvider parametrene uden at sprænge afsættet i en simpel rockkvartets klangmuligheder. Jeff Tweedys sange er stadig et pragtfuldt miks af det sørgmodige og det humoristiske – sangen »Heavy metal drummer« er således sjov, men alligevel med en melankolsk understrøm – og der underspilles, som kun gamle rotter kan, hele vejen rundt.

Killer: Sickeningly Pretty & Unpleasantly Vain (Mercury/Universal)
*På rockfronten har Finland givet os Hanoi Rocks og 22-Pistepirrko og nu altså glamrockkvartetten Killer. Den består af fire fotogene mennesker med nogenlunde lige så meget på hjerte som en reklamefolder fra Spar eller Fakta – det er kompetent lige-ud-ad-landevejen rock’n’roll med den kønne og velsyngende Siiri i front. Men selvom hverken hun eller de tre andre bandmedlemmer kan betegnes ’sickeningly pretty’, er de givetvist ’unpleasantly vain’. Nå, jeg sætter en hund på, at Killer vil komme til at udgøre springbræt for Siiris solokarriere som givetvis straight popsangerinde.-lyn

Klassisk
Midori spiller Debussy, Poulenc og Saint-Saëns. Sony Classical SK 89699.
*De franske violinsonater på denne cd er rigtig holde-af-musik, hvor pianistens rolle som akkompagnatør er lige så vigtig som solistens. En del af de asiatiske violinister, der fra vuggens tid har fyldt døgnet i selskab med instrumentet, kan teknikken bedre end de fleste, men de når knapt ind i den europæiske musiks inderste, de finder ikke ud af, hvad komponisterne dybest set er ude på.
Undtagelser er Midori og Sarah Chang. Sidstnævnte spillede i Tivoli i tirsdags. Førstnævnte, der for nogle år siden var i Danmark og spillede en mindeværdig koncert med Radiosymfoniorkestret, har udgivet en cd med fransk musik. Hvilken god pianist Midori har med sig i denne Robert McDonald.
Sammen får de musikken til næsten at svæve. Produceren Stevn Epstein hører til en af Sonys bedste aktiver, han kan få et Steinway til at klinge med fylde og timbre i bunden og en violin til at klinge fløjsblødt i selv det høje register.

György Ligeti: Lontano, Atmosphères, Apparition, San Francisco Polyphony, Concert Românesc. Berliner Philharnomiker under Jonathan Nott. Teldec Classics 8573-88261-2.
*Den ungarske komponist György Ligeti bliver spillet og indspillet af alle orkestre og ensembler i hele den klassiske musikverden. Denne cd er noget specielt: En førsteindspilning af Concert Românesc fra 1951.
Den 26-årige komponist bruger her folkloretraditionen og indkomponerer den i en musik, der trods harmonisk skønhed blev betegnet som politisk ukorrekt.
Som en reaktion mod den politiske modstand besluttede Ligeti at udvikle en radikal, dissonant og kromatisk musik.
De værker, der kom ud af den beslutning, kan også høres på cd’en, der er absolut anbefalelsesværdig. beyer

Verdensmusik
Nouvelle: Free Bossa (Stern’s/ Bonnier Amigo Music).
*Den fremsynede brasilianske trio Nouvelle Cuisine har lagt det kulinariske på hylden. Ved samme lejlighed har de udvidet besætninger med en tilbagelænet kontrabas og en fager sangerinde, hvis
attributter de bruger som blikfang på pladecoveret.
Det er ikke nødvendigvis klogt – set fra et PR-mæssigt synspunkt – for det er falsk varebetegnelse: Free Bossa indeholder nemlig andet og mere end letbenede døgnfluer.
Og den debuterende sangerinde, der pryder omslaget, synger som en drøm! Estela Cassilatti fremfører sine tekster med en elegant selvbeherskelse, som klæder de fire musicerende herrer, der behændigt håndterer klarinet, guitarer, vibrafon, orgel, basser og diskret percussion med stor originalitet. Free Bossa er tilbagelænet drømmende det ene øjeblik og perlende cool som sval champagne det næste. En forførende filmisk skive.moh

Jazz
Northern Voices: Shaman (CVTS)
*Gruppen Northern Voices – saxofonisten Christian
Vuust og den svenske guitarist Tobias Sjögren – fik pæn publikumstilslutning og en dansk Grammy, da de i 1997 udgav The Thule Spirit: en glat, melodisk og velproduceret jazz/pop-plade med omarbejdede, instrumentale udgaver af eskimoiske trommesange.
Shaman er en slags fortsættelse, hvor det orkestrale ambitionsniveau er skruet ned og det grønlandske islæt kun sporadisk. Vuust og Sjögren har valgt at arbejde med en oktet, der bl.a. tæller Mads Lumholt (vokal), Kaspar Vadsholt (bas), Göran Kroon (trommer) og Stefan Wingefors (tangenter).
Inspirationen fra Pat Metheny Group er tydelig både i Sjögrens guitarstil og i måden at arrangere på, samtidig med at musikken har et personligt, nordisk særpræg. Dygtigt, varieret og lidt for poleret. Cmh

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu