Festfestival
Nyhavn er så fuld af folk som den kun kan være det på en solskinsdag, hvor det er tre timer siden Danmark vandt sin første VM-kamp og tre dage siden sommeren startede. Helt nede, hvor den lille kanal løber ud i den store, vil opmærksomme turister bemærke en fraktion, der adskiller sig fra de øvrige. Den har ingen klaphatte eller fadøl, men den har glødende mobiltelefoner og dunkende basrytmer, og så har en del af den også trætte øjne bag
de mange røgfarvede solbriller.
Djen Jokke har sat den første plade på anlægget øverst på den åbne dobbeltdækkerbus, der lige om lidt vil køre over Øresundsbroen og tilbage igen med danskere og svenskere, og på kajen venter omkring 100 mennesker på den kanalrundfartsbåd, der skal sejle sin egen fest rundt i København de næste par timer.
De to ekskursioner, som er i færd med at blive sendt afsted af den headsetklædte, manisk fransktalende Thomas Dalvang-Fleurquin, er led i natklubfestivalen Cph Distortion, som fem dage i træk fejrer det københavnske natteliv i samarbejde med djs, festarrangører, kunstnere, rickshawførere og publikum.
15 kasser Crémant
Det er tredje år, der er Distortion, og den mobile festival er større end nogensinde før med omkring 5.000 deltagere i løbet af weekenden. Hvad der lige nu ligner et nyhavnsk kaos, er i virkeligheden del af et nøje tilrettelagt program.
Da vores båd har lagt fra, og vi har vinket farvel til de hårde technorytmer på Sverigesbussen, er første stop kajen under Knippelsbro, hvor to unge mænd venter i en diskret bil med 15 kasser Crémant, som hurtigt bliver læsset om bord.
Lars Wass, kendt fra Danmarks Radios ungdomsredaktion (hvor han senest stiftede et politisk parti i programmet »Partiet«), men på det seneste også som udgiver af elektronisk musik, står for sejladsens soundtrack, som han spiller fra en bærbar computer. En fotograf og en journalist fra fredagsredaktionen på en større morgenavis går rundt og prøver at spotte trends til næste uges nummer, og MC Jabber har taget mikrofonen fra den sædvanlige kanalrundfartsguide for at give os sin helt egen version af de københavnske seværdigheder. Mens de første champagnepropper springer, spørger jeg Fleurquin, hvad Cph Distortion går ud på.
The buzz
»Man kan sige, at det er en guidet rejse gennem nattelivet, med en masse elementer der er sjove og nye. Det er en invitation til alle, der har lyst, til at få nogle nye oplevelser og bare dele den glæde, vi selv har ved at gå ud og feste. Og så fejrer vi, at København har the buzz,« griner Fleurquin, som selv er nydansker af fransk oprindelse.
»Som Zlatko derovre sagde lige før: hvorfor tage til New York? København har jo det hele.«
Skuespilleren Zlatko Buric sidder ganske rigtigt længere fremme i båden midt i et publikum, der ellers mest ligner noget fra en yngre generation.
Er Distortion mest for unge?
»Slet ikke, den er for alle, der gider. Især for alle, der gider være åbne for noget nyt. Den skal helst være åben og lidt kaotisk, og jeg må heller ikke helt vide, hvad der kommer til at ske. En af mine yndlingsoplevelser var vores Truckers & Fuckers-aften i 2000, hvor anlægget ikke virkede, og folk blev nødt til at skiftes til at stå og holde højttalerne hele aftenen.«
En speedbåd sejler op på siden af os og får hældt champagne i glassene. Vi skåler alle sammen, og de drøner videre, mens matroserne på de store skibe i Københavns Havn studerer os i deres kikkerter.
»Se,« siger Fleurquin glad, »det er det der, det hele handler om. For mig er det bedste øjeblik der, hvor jeg kan se glæden og overraskelsen hos folk ligesom når man ser en god film eller hører god musik.«
Men film og musik er jo rigtig kultur er fester ikke bare en undskyldning for at stikke lidt af og blive fuld?
Klubliv er kultur
»Klublivet er kultur. Det har så mange elementer af kultur i sig: Det er byen og bylandskabet, det er oplevelser og indtryk, og det er ikke stift og fastlåst. Det har en masse, man kan lege med for eksempel at drikke champagne på en båd, den følelse af luksus det giver. Sidst lejede vi en limousine, som folk kunne blive kørt i. Det kostede os kun 4.000 kroner, men det virkede fantastisk.«
Mens vi har snakket, har stemningen om bord udviklet sig fra chillet aftenafslapning til Ibiza-lignende kådhed. Folk danser så godt de kan på den pakkede båd og råber og hujer under de københavnske broer. For hver gang vi lægger til ved et stop er det som om, vi er kommet lidt længere væk fra de jordboere, der betragter os fra kajen. Sidste stop er på Christianshavn, og festen fortsætter med nogenlunde fast grund under fødderne i Alis Wonderland skaterrampen på Christiania, hvor gruppen Blue Foundation giver gratis koncert, mens koldblodige knægte på skateboards hvirvler rundt for vores fødder.
Rust og Vega
Bagefter venter Luftkastellet, hvor Københavns klubarrangører fra Rust til Vega skal kappes om at fange publikums opmærksomhed og levere den allerbedste fest, mens sandet udenfor og udsigten over byens nattelys giver dem kamp til stregen. Og søndag er der hygge og reggae i Ørstedsparken, for som vi allesammen godt ved, men i otte-ti timer tillader os at glemme: Ingen fest uden en dag derpå.
*www.cphdistortion.dk
