Læsetid: 8 min.

Dannet på den fede måde

Fingeren på pulsen, musetasten eller i Herman Bangs noveller? Du kan blive dannet overalt; det vigtigste er, at du mærker efter, mener rapperen Clemens og pianisten Katrine Gislinge
19. juni 2002

Dannelse
Den har stået på MC Clemens som lektielæsning for mange af de studenter, der lige nu sveder med de sidste eksamener. Clemens raptekster er nemlig kommet på gymnasiernes pensumlister sammen med Herman Bang, Rifbjerg og de andre klassikere, og altså på vej til at blive en del af ’den almene dannelse’.
Hvad det så end er i dag? For det er præcis, hvad rapperen Clemens alias Clemens Telling og den klassiske pianist Katrine Gislinge skal diskutere mellem skulpturer på Thorvaldsens Museum.
Der er 10 år mellem dem og et musikalsk landskab, hvor man for ikke så længe siden ville sige, at de befandt sig på hver sin pol. Begge er blevet udråbt til vidunderbørn, og de slog allerede som teenagere deres navne fast. Han som rapper, der antænder nuet. Provokatør og utæmmet ordjonglør, der dypper pennen i eget blæk. Hun som fortolker af hundrede år gamle værker, der raffinerer traditionen, mens hun nyder udsigten fra skuldrene af musikhistoriens giganter.
Vidt forskellige udgangspunkter, der viser sig i arbejdsprocessen: Clemens tømmer rummet omkring sig, når musikken skal skabes. Katrine Gislinge arbejder bedst på fuld tank af inspiration fra kunsthistorien.
»Hvem er mest dannet af os to?Ç« spørger Katrine Gislinge med et halvflabet smil.
»Det tror jeg, du er.« Svaret falder hurtigt fra Clemens. »Men det er svært at sige – mange af de største kunstnere kommer jo fra slummen. Men det har selvfølgelig ikke så meget med dannelse at gøre, det handler mere om sult.«
Gislinge: »Skal man være dannet for at være en stor kunstner?«
Clemens: »Man kan i hvert fald sagtens være dannet uden at være en stor kunstner.«
– Du siger, Clemens, at mange store kunstnere kommer fra ghettoen. Kan dannelse stå i vejen for fornyelse?
Clemens: »Det tror jeg. Jeg havde i en periode et trip med, at jeg ikke ville læse bøger, aviser, se nyheder osv., fordi jeg følte, at jo mere jeg vidste om, hvad andre går og laver, desto større blokering var det for min egen kreativitet. Jeg er stoppet med det igen, men tomrummet gav mig lyst til at skabe. Faktisk skabte jeg mit største kunstneriske arbejde i den periode, hvor jeg lukkede hele verden ude. Så viden kan godt være en blokade, men generelt tror jeg nu, det er godt at vide noget om det, man laver.«

Som en sportsmand
Gislinge: »Du har ret i, at intuition og åbenhed er det vigtigste, men der er utrolig meget teknik i det, jeg laver. Jeg betragter mig lige så meget som en sportsmand, der skal holde mig i form og træne hver dag. Det er langt mere håndværksmæssigt at være klassisk musiker, end mange tror. Der er virkelig mange klassiske musikere, der ikke er særlig dannede eller vidende om kunsthistorie og musikhistorie, men bare er skidegode til at spille.«
– Bruger du også tomheden i din arbejdsproces?
Gislinge: »Nej, jeg tror, jeg måske er for energisk. Det er klart, at jeg op til en koncert bliver totalt fokuseret og mere eller mindre ligeglad med alt omkring mig, men jeg oplever det ikke som tomhed. Det lyder meget meditativt.«
– Har I lært hjemmefra, at I skal tilegne jer bestemte færdigheder og viden?
Gislinge: »Det synes jeg faktisk ikke, men mine forældre har givet mig en fornemmelse af, at det er fedt at lære noget nyt, at det er skønt at gå i skole og at spille musik. Så jeg er blevet ret videbegærlig, men lysten skal ligesom være med hele tiden. Jeg vil faktisk enormt gerne være dannet,« griner hun og tilføjer:
»Altså ikke på den kedelige måde, jeg vil bare enormt gerne vide noget. Også fordi jeg nogen gange oplever at have en intuition for noget musik eller litteratur, men jeg vil gerne kunne sætte det ind i en sammenhæng. Hvis jeg læser Herman Bang, vil jeg gerne vide, at han er impressionist og forstå, hvad det betyder.«
– Har du det også sådan Clemens – skal man kunne placere hiphoppen i ismer?
»Ja, selvfølgelig er det det, det er bare ikke den del af klasselokalet, jeg selv udfylder. Jeg ville ønske, at jeg havde det på samme måde, men når jeg slår op i en bog, kan jeg læse tre sætninger, og så skal de tre slutord helst passe ind i rimkartoteket, ellers får jeg sjældent læst længere.«
Gislinge: »Kunne du forestille dig, at det har noget med alder at gøre?«
Clemens: »Jo, men mange af de ting, jeg er stødt på ved at slå op i en bog, er ting, der har været så banale, at jeg lige så godt kunne gå ud og leve mit eget liv, fordi det var der mere gang i. Men det kan selvfølgelig også være, fordi jeg ikke er dannet nok til at få øje på de interessante ting.«

Potent vrede
Gislinge: »Jeg kan enormt godt lide det musik, du laver. Der er sådan en meget handlekraftig, potent vrede. Men kan man blive ved med at lave hiphop? Har man ikke en anden energi, når man bliver ældre?«
Clemens: »Det kommer også an på, hvad du betragter som hiphop. Selv om jeg i øjeblikket er med til at skrive tekster til Det Kgl. Teater, betragter jeg det stadigvæk som hiphop.«
Gislinge: »Hvad er hiphop da?«
Clemens: »Det er en måde at tænke og være kreativ på. Jeg ser hiphop som noget, der er blevet opfundet for at præsentere de kreative energier for unge mennesker. Men det er en hardcore uddannelse lige som alt mulig andet. Du bliver sgu ikke anerkendt som rapper, før du har rappet i 10 år.«
Gislinge: »Det lyder altså meget ligesom at spille klaver.«
Clemens: »Det er det også. Det er hardcore træning og kræver virkelig noget initiativ og personlig viljestyrke.«
– Men det er vel en anden træning end at skulle terpe Herman Bang tekster og kunsthistorie?
Clemens: »Man har måske ikke så meget brug for at slå op i bøger, men jeg skal jo have et rimkartotek, der er større end de andres, ellers bliver jeg simpelthen ikke anerkendt. Man skal kende alt, hvad der er på gaden for tiden. Jeg ved ikke mere end alle mulige andre om historie, til gengæld har jeg fingeren på pulsen og ved alt om, hvad der foregår i nuet. Det skal du vide som hiphopper, ellers er du ikke med i legen.«
Gislinge: »Sådan er det jo at blive god til noget. Det kræver totalt fokus i mange år.«
Clemens: »Derfor er det interessant at overveje, hvad dannelse er i dag. Er det at fordybe sig i noget, der skete i syttenhundredegrønlangkål, eller er det at være på internettet hele tiden?«
Gislinge: »Altså med hensyn til at have fingeren på pulsen er du i hvert fald mere dannet, end jeg er. Jeg håber selvfølgelig, at det føles nyt og levende, når jeg spiller, men musikken er skrevet for 200 år siden – jeg kan ikke gøre noget ved det,« ler hun.
– En frisk gymnasielærer kunne vel godt finde på at undervise i dine tekster, Clemens?
Clemens fortæller, at én af hans tekster faktisk har været på gymnasiets pensumliste. »Så længe forfatteren har fulgt treenigheden: ånd, hjerte og bevidsthed, så spiller det ingen rolle om teksten er skrevet for 3.000 år siden eller i dag,« siger Clemens.
– Hvorfor skal eleverne læse en 100 år gammel tekst, der måske kan virke gammeldags og svær, hvis de kan få det samme ud af dine tekster?
Clemens: »Det ene er ikke bedre end det andet. Hvis man kunne sammenligne det moderne menneske med et urmenneske, tror jeg, at reaktionen ville være nøjagtig den samme. Vi har udviklet os meget materielt set, men med hensyn til de menneskelige værdier tror jeg ikke, tingene har ændret sig meget.«
Gislinge: »Hvis man sætter en person fra et isoleret stammesamfund til at lytte til en Mozart klaverkoncert, tror jeg, at vedkommende vil finde det hamrende kedeligt.«
Clemens: »Det tror jeg
ikke.«
Gislinge: »Jo, sådan kan jeg selv have det lidt, når jeg hører noget helt moderne kompositionsmusik, der kan lyde sådan lidt ’pling-plong’ - helt uforståeligt, indtil man får lyttet det i gennem mange gange. Jo flere gange man bevæger sig ind i den jungle, og jo bedre referencer, man har, desto mere mening giver lydene. Det samme tror jeg gælder for stammemanden. Det er også en slags dannelse at være vesteuropæer.«
Clemens: »Jeg tror mange kunstarter lider under det samme problem, nemlig at det ofte kun er andre abstrakte kunstmalere, der forstår abstrakt kunst. Og sådan er det jo også i mit miljø. Når jeg virkelig folder mig ud, er det kun andre rappere og nogle få kendere, der kunstnerisk set forstår, hvad jeg snakker om.«
Gislinge: »Man får flere nuancer med, jo mere man er inde i noget stof.«
Clemens: »Det kommer også an på, hvem man er. Jeg er på en måde den hulemand, du snakker om – bare hulemanden på Vesterbro.«
Gislinge: »Nej, det er du
ikke.«
Clemens: »Jeg har aldrig lagt øre til et stykke klassisk musik. Jeg er blevet flasket op med sort musik, men derfor er jeg ikke i tvivl om, at jeg kunne føle mig hjemme i Radiohusets Koncertsal.«
Gislinge: »Jeg er sikker på, at du kunne få en kæmpe oplevelse ud af det, men der er stor forskel på dig og hulemanden. Du kender den nyere musik, som er blevet skabt på baggrund af den klassiske.«
Vi afbrydes af Clemens diminutive, alugrå mobiltelefon, der ringer med det sidste skrig i ringetoner.
»Fingeren på pulsen, ikk’,« siger han med et svedent grin og slukker den.

FAKTA

Katrine Gislinge, 32 år
Er blevet udråbt til en af sin generations største klassiske talenter.
Hun begyndte at modtage undervisning som seksårig og vandt i 1985 guldmedalje i Berlingske Tidendes Musikkonkurrence.
I 1986 blev hun optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium. Debuterede som solist i 1992, og har siden udgivet flere cd’ere, blandt andet på Deutsche Grammophon.

MC Clemens, 22 år
Har været aktiv på den danske rap-scene fra han var 13 år gammel og flere gange vundet DM i Rap.
Udsendte debut-cd’en Regnskabets time (1997) på sin 18 års fødselsdag. Siden er fulgt to cd’er: Den Anden Verden i 1999 og Professionel Bla Bla i 2001.
Lige nu skriver Clemens blandt meget andet tekster sammen med Al Agami til en forestilling på Det Kgl. Teater.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her