Læsetid: 5 min.

Dansk er for eksotisk til rigtigt store film

Flere danske filmselskaber satser i disse år internationalt med engelsksprogede film. Er det vejen frem for dansk film? Og er man klædt på til opgaven?
14. juni 2002

(2. sektion)

På udebane
Lars von Trier gør det. Thomas Vinterberg gør det. Ole Bornedal, Lone Scherfig, Søren Kragh-Jacobsen og Nicolas Winding-Refn gør det.
De indspiller film på engelsk. Lars von Trier viste vejen med Breaking the Waves og Dancer in the Dark, og nu kommer der en bølge af danske instruktører, som vil prøve kræfter med det internationale filmmarked.
»Der hersker en vikinge-stemning i dansk film i øjeblikket,« fortæller Rumle Hammerich, direktør for Nordisk Film Production. »Vi synes, vi er gode, og vi vil ud og vise verden, hvad vi kan. Men ligesom vikingerne er vi også lidt desperate. Hjemmemarkedet er for lille, og hvis det ikke lykkes at åbne for et større marked, er det ikke sikkert, at den filmbranche, vi kender i dag, kan overleve.«

Ringe økonomi
Det lyder umiddelbart paradoksalt, at en branche, som i 2001 oplevede et rekordår for billetsalget til danske film, har svært ved at få økonomien til at hænge sammen. Men ifølge de danske producenter er forklaringen, at den offentlige støtteprocent pr. film er faldet igennem de senere år.
»Økonomien i den dyre ende af de dansksprogede film er så ringe, at det ikke kan lade sig gøre at lave andet end billige film på dansk,« siger Peter Aalbæk Jensen, direktør for Zentropa. Han fortsætter:
»Vi har i dag ikke råd til at lave en Pelle Erobreren eller en Barbara, som i nutidens priser ville koste omkring 40-50 mio. kroner. En dansksproget film må ikke være meget dyrere end 13-14 mio. kroner, hvis økonomien skal være sund. Det svarer til en almindelig pæn dansk film med et nogenlunde anstændigt udseende som Min søsters børn eller Anja & Viktor. Vil vi lave dyrere film, må vi skifte over til det engelske sprog.«

Blod på tanden
Og det er netop, hvad en række danske filmselskaber gør i øjeblikket. På Zentropa laver Lone Scherfig Wilbur Wants to Kill Himself og Lars von Trier Dogville. På Nimbus Film er Thomas Vinterberg ved at lægge sidste hånd på fremtidsdramaet It’s All About Love, mens Søren Kragh-Jacobsen optager Skagerrak på engelsk i Skotland. Nicolas Winding-Refn instruerer thrilleren Fear X på sit eget selskab NWR, og Nordisk Film, der tidligere på året udsendte Ole Bornedals Jeg er Dina, har flere internationale film i støbeskeen.
»Det kan godt være, at vi rider på en bølge lige nu, men en del danske instruktører har fået blod på tanden, og hvis vi som producere ikke kan løfte opgaven, så flyver vores guldfugle,« siger produceren Lars Bredo Rahbek fra Nimbus Film og henviser til svenske Lasse Hallström, der fortsatte karrieren i Hollywood.
»For at forhindre at noget tilsvarende sker for os, må vi skabe en platform, der giver de danske instruktører mulighed for at veksle mellem at lave lavbudget-film på dansk og større internationale film med stjerneskuespillere.«

Dansk kontrol
Thomas Vinterberg er et af de talenter, der har været fristet af udenlandske tilbud.
»Efter Festen ville det nemmeste have været at sige ja til at instruere en god thriller i Hollywood. Men jeg er glad for, at jeg besluttede at blive i Danmark, for der er så megen energi i dansk film, og det er her, jeg føler mig hjemme,« siger Thomas Vinterberg, der fik tre mio. kroner i støtte fra Det Danske Filminstitut til It’s All About Love, som har et samlet budget på 85 mio. kroner.
»De engelsksprogede film er et fint supplement til de dansksprogede film og et helt naturligt skridt, når man tænker på den internationale succes, nogle danske film har haft,« siger Lars Feilberg, områdedirektør for Produktion og Udvikling på Det Danske Filminstitut.
»På Filminstituttet har vi en interesse i at hjælpe de danske producenter med at holde på deres instruktører. Men vores midler er begrænsede, og de dansksprogede film vil altid være vores førsteprioritet. I princippet burde de engelsksprogede film kunne finansieres på markedskræfternes betingelser, men vores penge kan – selv om de er få – måske være med til at sikre dansk kontrol over de store projekter.«

Mangler viden
Producenten Mads Egmont Christensen arbejder for tiden på engelsksprogede film med Bille August og Søren Kragh-Jacobsen. Han mener, at det vil være en bommert af de helt store, hvis en branche med så meget vind i sejlene ikke griber chancen og satser på det internationale marked.
»Dansk film har en enestående position i Europa, og vi har nogle af de mest talentfulde instruktører i verden. Men mange af vores produktionsselskaber er af indlysende grunde mere interesserede i at producere end i at arbejde systematisk med udvikling af deres film. De har derfor ofte ikke de fornødne kompetencer inden for det kreative, finansielle og juridiske område. Vi mangler også et solidt økonomisk fundament og frem for alt en viden om, hvordan vi udvikler film til verdensmarkedet. Derfor er Filminstituttets støtte meget vigtig – især i filmens tidligere udviklingsfase. For det systematiske arbejde på tegnebordet – ikke bare med filmens manuskript, men også med dens markedsmæssige muligheder - er en af de væsentligste betingelser for international finansiering,« siger Mads Egmont Christensen.

Eksotiske film
Det er Rumle Hammerich enig i. »Hvis vi vil begå os på det store kommercielle marked, skal vi selvfølgelig kunne gøre det uden statsstøtte. Men i en overgangsfase – for overhovedet at komme ind på markedet – har vi brug for ’bløde’ lån, så vi har mulighed for at udvikle filmene ordentligt. Et gennemarbejdet og helstøbt manuskript betyder også, at investorer og ko-producenter vil kræve mindre indflydelse for deres penge,« siger Rumle Hammerich.
Der har igennem længere tid været arbejdet på at etablere en film-venturefond – den såkaldte Vækstfond – som skal kanalisere millioner af kroner ind i engelsksprogede film. Men fonden mangler stadig en tredjedel i at nå op på de ønskede 200 mio. kroner.
Når det kniber med at overbevise professionelle investorer om, at det kan betale sig at investere i engelsksprogede danske film, skyldes det ifølge Peter Aalbæk Jensen, at vi endnu ikke har et stort nok register af film.
»Men det bliver der forhåbentlig vendt op og ned på, når vi får bevist, at det ikke kun er Lars von Trier, der kan sælge internationalt,« siger Peter Aalbæk Jensen, som har følgende råd til de kolleger, som ønsker at åbne for et større marked:
»Vi kan ikke begå os i konkurrencen, hvis vi laver mainstream-film. Det er amerikanerne bedre til. Vores engelsksprogede film skal have en kant og være eksotiske. Det er blandt andet derfor, vi på Zentropa i øjeblikket er så glade for at lave film i Skotland, for her gør det engelske sprog, at filmen er international, mens den skotske dialekt samtidig gør filmen eksotisk.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her