Læsetid: 4 min.

Déjà-vu

For præcis 10 år siden slog Danmark Frankrig ud ved EM i Sverige. I går gentog landholdet kunststykket, da Frankrigs verdensmestre blev udmanøvreret. Hvad kan det ikke blive til?
12. juni 2002

For præcis 10 år siden slog Danmark Frankrig ud ved EM i Sverige. I går gentog landholdet kunststykket, da Frankrigs verdensmestre blev udmanøvreret.
Hvad kan det ikke blive til?

VM 2002
Normalt er Blegdamsvej et buldrende befærdet stykke københavnsk infrastruktur, der forbilledligt forbinder Østerbro med Nørrebro, men tidligt i går morges var gaden i stil med så mange andre gader landet rundt som støvsuget for menneskelig intelligens.
Jovist – et par personbiler ført af kvinder og nogle busser fulde af folk, for hvem fodboldlandskampen mellem Danmark og Frankrig snarere var en petitesse end et brag, sås da susende i begge kørselsretninger. Men luften var ladet med andet end fuglefløjt. Der var noget i gære.
Pludselig klokken 8.52 blev stilheden brudt af et gevaldigt, mandsdomineret jubelråb, som skarpe ører kunne spore til Blegdammens Stjerne, den lokale bar beliggende mellem blomsterbutikken
og bedemandsforretningen modsat Rigshospitalet.

Bold i badekåber
Inden for døren havde cirka 22 mænd og to-tre kvinder i alderen 25-80 rejst sig og stod nu med hænderne knyttet sejrrigt mod etablissementets metalliske loft og øjnene manisk stirrende mod en grønlig tv-skærm over disken.
Det var naturligvis en dansk scoring, der havde foranlediget følelsesudbruddet: På et overraskende præcist indlæg fra Stig Tøfting havde medieprügelknaben Dennis Rommedahl i det 22. minut halvflugtet bolden i maskerne bag målmand Fabien Barthèz til 1-0.
De forhenværende formidable franskmænd var uigenkaldeligt på vej hjem fra Østen efter indledende runde – en forsmædelse som ikke er overgået et hold verdensmestre siden Brasilien i 1966.
Måske smittet af det danske landsholds kollektivistiske indstilling var forsamlingen på Blegdammens Stjerne mødt op her til fælles kaffe, rundstykker og enkelte øl og for nogles vedkommende en Fernet Branca. For at understrege det absurde tidspunkt sad flere af mændene i badekåber – som havde de begivet sig direkte ud af sengen og ned på værtshuset.

Taktiske genistreger
Frotté-atmosfæren gav en særegen kontrast til tv-billederne fra stadion i den sydkoreanske by Incheon, hvor solen stod højt, og spillerne allerede under afsyngningen af ’Marseillaisen’ inden kampen var gennemvædede af sved.
Som det sandsynligvis vil være læseren bekendt, havde landstræner Morten Olsen foretaget nogle ændringer i startopstillingen, som efter sejren hurtigt blev udråbt som »taktiske genistreger«: 22-årige Christian Poulsen var sat på banen i stedet for Ebbe Sand, Martin Jørgensen startede inde på kanten på bekostning af Jesper Grønkjær, og den sympatiske Manchester City-elegantier Niclas Jensen havde erstattet den gamle anfører Jan Heintze på backpladsen til venstre.
Måske virkede det. I det meste af første halvleg lykkedes det konsekvent for det heroisk kæmpende danske hold at slå franskmændenes opspil fuldstændig i stykker.

Som i 92
På Blegdammens Stjerne var det, som om man vidste hvilken vej vinden blæste; en herre – efter alt at dømme en stamgæst – med halvlangt, tilbagestrøget hår, skjorte og slips med kæmpeknude bestilte allerede i det 14. minut »to Tuborg« og drak selv den ene på en befriende, ikke-alkoholiseret måde, altså med en ’det går sgu altsammen’-attitude. Det gjorde det jo også.
Rommedahls scoring fik ikke franskmændene til at give op, selv om de nu skulle score tre mål for at gå videre til anden runde, og selv om midtbanestjernen Zinedine Zidane stadig så lårskadet ud, skabte han en hel del chancer for sit hold. Desailly, Trezeguet og flere andre havde nærgående skudforsøg, der ramte træværket omkring keeper Thomas Sørensen alle tænkelige steder. Efterhånden forplantede de 35 grader i Incheon sig til cafeen, og en mand i badekåbe rejste sig og åbnede døren ud til gaden, der stadig emmede af stille villavej.
»Frankrig kommer tæt på...« funderede stedets ejer højt. Han befandt sig det meste af kampen bag baren, hvor han fik røget et par cigaretter. »...Men i ’92 slog vi dem også. Det var med Lars Elstrup på holdet«.
»Og se hvordan det er gået ham,« responderede et hoved med bakkenbarter lynsnart med henvisning til Lars Elstrups lettere omtumlede skæbne efter EM i 92.

Slidte spillere
Eftersom det var tidligt på dagen, og føromtalte Sørensen tilsyneladende ikke kunne passeres, blev der ikke rullet de store analyser ud på værtshuset.
Men hvorfor skulle netop dette VM udvikle sig til en så forsmædelig oplevelse for franskmændene?
En forklaring kan være, at Frankrig som verdensmestre automatisk kvalificerer sig til VM; spillerne har således ikke spillet en ærlig, hård kvalifikationskamp i to år, men blot bløde venskabskampe.
Samtidig er de fleste af de franske spillere stjerner i deres klubber, og de har spillet rekordmange kampe i den forløbne sæson, når man lægger Champions League og UEFA Cup’en oven i hatten. Umenneskeligt.

En æra slut
Tilbage til Blegdammens Stjerne: Knapt havde en kvinde fået sagt til sin mand, at det var »synd« for det franske hold, at det ikke havde scoret et eneste mål i sine tre kampe, før Jon Dahl Tomasson bankede bolden ind til slutresultatet 2-0. Det var i det 67. minut.
Næsten som sindbilledet på det slagne franske hold forlod et ældre, dårligt gående ægtepar stedet i det 70. minut med ordene: »Kan I have en god kamp«.
»Vil I ikke blive,« spurgte en stemme.
»Nej, vi må se at komme hjem,« svarede konen, halvt ude af døren.
»Jah, det bliver hurtigt mørkt for tidenÇ« lød det fra lokalet.
Det blev det også for Frankrig i denne omgang. En æra er slut.
Med to sejre og en uafgjort kamp vandt Danmark gruppe A, mens Senegal med uafgjort 3-3 mod Uruguay blev nummer to. Om Danmark skal møde Sverige, Argentina eller England i ottendedelsfinalen afgøres i dag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her