Læsetid: 3 min.

Alle e-mails skal gemmes

Aldrig før er man gået så vidt i overvågning af private informationer, siger eksperter om Europol-planer om nye fælles overvågningsregler
11. juni 2002

I fremtiden kan man ikke være sikker på, hvem der læser ens e-mails. I hvert fald ikke, hvis EU’s efterretningstjeneste planer om fælles regler i EU for overvågning bliver en realitet.
»Det chokerer mig, at man overvejer et så drastisk spring. Det er en alvorlig krænkelse af privatlivets fred,« siger tidligere formand i EDB-fagets fagforening Peter Christensen, der siden 1976 har beskæftiget sig med dataovervågning.
Den engelske avis The Observer er i besiddelse af et hemmeligt dokument fra Europol, som indeholder 10 forslag til fælles europæiske retningslinjer for dataovervågning. Det gælder bla. indholdet af sendte e-mails, bank- og kreditkortoplysninger og sms-beskeder. Tidligere har Europoldokumenter kun handlet om at registrere hvem, der skriver eller ringer til hvem, ligesom i den danske lovgivning. Det er første gang det har været på tale også at gemme indholdet af e-mails.
»Det er min opfattelse, at man bruger terrorbekæmpelse som undskyldning for at indføre mere og mere kontrol,« siger Peter Christensen, som til daglig er administrerende direktør i internetfirmaet Catpibe Systems og desuden flere gange har rådgivet Folketingets Retsudvalg i forbindelse med dataregistrering.
»Det her svarer til, at man gemmer alle folks breve på posthusene, så politiet kan læse dem, hvis de mistænker nogen for en forbrydelse. Det er i modstrid med Grundloven, som sikrer borgerne i at andre kigger i deres breve,« siger han.
Per Helge Sørensen er tidligere ansat i Forskningsministeriet, som rådgiver om sikkerhed på internettet.
»Jeg bryder mig ikke om, at så vigtige sager ikke bliver diskuteret åbent. Jeg er ikke tryg ved, at der ligger sådanne dokumenter, som ikke er til offentlig diskussion,«
siger han.

Ingen direkte tvang
Europol er ikke en integreret del af EU-samarbejdet, så de nye retningslinjer kan ikke tvinges ned over Danmark. Hvis forslaget skal vedtages som lov, kræver det at alle landene vedtager det enstemmigt. Men dokumentet kan alligevel få stor indflydelse, mener Per Helge Sørensen.
»Vi har tidligere set, at dokumenter fra Europol kan have stor indvirkning på dem, der bestemmer,« siger han.
»Selv om politiet skal have en dommerkendelse for at få fat i de gemte oplysninger, synes jeg, det er uhyggeligt, at det bliver gemt et sted, hvis jeg skriver en mail. Det er ligesom, hvis alle telefonsamtaler blev optaget, så ville man jo ikke føle, at man kunne tale frit,« siger han.
Der vil altid være en risiko for, at oplysningerne bliver misbrugt, mener Per Helge Sørensen.
»Hvem ellers end politiet kan få adgang til oplysningerne. Vi har før set, at fortrolige oplysninger er blevet misbrugt,« siger han.

Nemt at snyde
Peter Christensen mener ikke, at det vil have den store effekt på bekæmpelse af organiseret kriminalitet, hvis man indførte de nye retningslinjer.
»Det er enormt nemt at snyde, hvis man vil. Det kræver kun få midler at kryptere sine breve og informationer. Det vil ikke være noget problem for dem, der har hemmeligheder at gardere sig mod at politiet kigger i deres post,« siger han.
Det er desuden fysisk umuligt at opbevare så mange data, mener kriminalinspektør Troels Ørting Jørgensen, som er leder af Nationalt Efterforskningsstøttecenter under Rigspolitiet.
»Hvis man gemmer alting for altid, vil der selvfølgelig være god mulighed for at opklare mange forbrydelser, men man skal også opveje det med borgernes ret til privatliv. I vores arbejde med organiseret kriminalitet har vi ikke haft brug for at få adgang til så mange data,« siger Troels Ørting Jørgensen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu