Læsetid: 3 min.

EU-krav til fødevarer koster Afrika dyrt

Angst i EU for madforgiftning og rester af sprøjtegifte fører til store tab i Afrikas livsvigtige eksportindustri, viser undersøgelser fra Verdensbanken
12. juni 2002

Forgiftet
EU arbejder ihærdigt på at sikre, at forbrugerne med sindsro kan spise den mad, de køber. Ihærdigheden fører til krav til f.eks. afrikanske producenter af bananer og jordnødder, som overgår de i forvejen internationalt fastsatte krav.
EU’s høje krav fører til tab for Afrikas eksport, som er afgørende for at skabe økonomisk udvikling på det ellers så betrængte kontinent. Endvidere skaber kravene bekymring for, at de rige lande i stedet for told og kvoter fremover for at beskytte egne producenter i højere grad vil bruge tekniske handelshindringer over for u-lande.
Cheføkonom John S. Wilson i Verdensbankens researchgruppe for udviklingsøkonomi har sammen med sine kolleger lavet en række studier af, hvad EU’s fødevarekrav fører til for især lande i Asien, Afrika og Latinamerika

Dyr risikoformindskelse
Et af Verdensbank-studierne drejer sig om aflatoxin. Det er en gift, der f.eks. kan udvikle sig i jordnødder, hvis de opbevares for fugtigt. Forgiftninger med aflatoxin er set i flere tilfælde hos dyr, men yderst sjældent hos mennesker. Et af de få tilfælde var i en landsby i Indien i 1974, hvor 397 beboere angiveligt blev aflatoxin-forgiftet efter at have spist majs. 108 af dem døde. Aflatoxin er stort set kun farligt i områder, hvor smitsom leverbetændelse er udbredt, og hvor der ikke som i EU er nem adgang til vacciner mod betændelsen.
»EU har indført et nyt fødevarekrav, der er højere end det internationalt gældende, som bevirker, at risikoen for dødsfald på grund af aflatoxin-forgiftning reduceres med 1,4 menneske pr. en milliard mennesker. Denne lille risikoreduktion koster ifølge vores beregninger Afrika 670 millioner dollar årligt i tabte indtægter på eksport af kornprodukter, tørret frugt og nødder,« siger John S. Wilson til information.

Bananer og sprøjtegifte
Wilson og hans kolleger har udført studier om fødevarekrav for andre produkter f.eks. bananer og oksekød.
For bananers vedkommende fremgår det af deres undersøgelse fra i fjor, at mange bananproducenter blandt andre Chiquita bruger sprøjtegiften chlorpyrifos til at forhindre de såkaldte rustpletter.
I undersøgelsen anslås det, at hvis alle bananimportører gik over til at følge EU’s forhøjede krav for mængden af rester af chlorpyrifos, så ville det føre til, at bananeksportørerne årligt mistede 400 mio. dollar i indtægter.
»Igen kan vi se, at Afrika ville høste en gevinst på, at alle fulgte den samme internationale standard. I det tilfælde ville den afrikanske eksport af bananer ifølge vores beregninger vokse værdimæssigt med 410 mio. dollar pr. år,« siger Wilson.
Verdensbankens ærinde er at presse på for, at alle lande i højere grad forpligter sig på internationale standarder for fødevarehygiejne. Disse standarder findes allerede i dag for en lang række produkter under det såkaldte Codex Alimentarius, som administreres af FN’s fødevareorganisation, FAO.

Globale standarder
»Vores research viser, at hvis f.eks. alle lande fulgte den internationale standard for aflatoxin og ikke deres egne standarder, så ville verdenshandlen med jordnødder og kornprodukter stige med ikke mindre end 38,8 mia. dollar,« oplyser Wilson.
Mange u-lande arbejder på at leve op til Codex Alimentarius. Men de klager samtidig over, at de rige lande bruger fødevarehygiejnekrav som teknisk handelshindring. I rapporten Trade Liberalization, WTO and Food Security fra Det Internationale Institut for Forskning i Fødevarepolitik (IFPRI) i fjor står der:
»U-landene har gennem årene klaget over SPS-krav (i det her tilfælde krav til fødevarer, red.) og inspektioner, som har tendens til at blive strengere, når der er overskudsproduktion på hjemmemarkederne i de industrialiserede lande.«
»Der er tydeligvis en bekymring hos u-lande for, at når de traditionelle handelsbarrierer som told og kvoter forsvinder, så kommer der i stedet øgede krav om f.eks. færre rester af sprøjtegifte eller bedre hygiejene,« siger John S. Wilson, og han fortsætter:
»Under mødet i Doha i WTO (Verdenshandelsorganisationen, red.) i november var der enighed om, at Verdensbanken, FAO og WTO skulle lave et arrangement, så u-lande kan få opbygget deres kapacitet på standardområdet. Den facilitet er vi godt på vej til at etablere.«

*Læs mere på: www1.worldbank.org/wbiep/trade/Standards1.html

www.codexalimentarius.net

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu