Læsetid: 3 min.

EU-topmøde i skygge af strejke

Generalstrejken i Spanien lammede i går landet før dagens EU-topmøde i Sevilla, hvor de spanske protester og illegale indvandreres besættelse af universitetet gav aktionerne en særlig europæisk relevans
21. juni 2002

SEVILLA – Apoteket var åbent, og en enkelt café havde stillet borde ud i den skygge, hvori temperaturen lige godt og vel holdt sig under de 40 grader. Men ellers var skodderne for og gitrene nede på alle butikker i det ellers så levende Santa Cruz kvarter i den centrale, gamle del af Sevilla.
Selv taxichaufførene holdt sig hjemme under gårsdagens generalstrejke i Spanien, hvor fabrikker, kontorer og størstedelen af den offentlige sektor havde fulgt de to store fagforeninger UGT og CCOOs opfordring til at blive hjemme fra arbejde i protest mod bl.a. regeringens omlægning af støtten til de arbejdsløse.
I Sevilla var der således langt til det serviceniveau på »minimum 30 procent«, som ministerpræsident José Maria Aznar havde forlangt for at undgå, at en alt-lammende strejke skulle sætte Spanien i et alt for dårligt lys før EU-topmødet, som begynder i byen i dag. Bedre blev det ikke af, at folks manglende servicelyst var erstattet af en kraftig trang til trods heden at demonstrere i Sevillas gader. Allerede fra kl. 11 om formiddagen var det visse steder på demonstranternes nåde, om man kunne passere gaden eller ej.

Ansigt på indvandrerne
Det var dog en mere specifik aktion på Pablo de Olavide universitet uden for centrum, som udgjorde den måske mest pinlige aktion for Spaniens regering i forhold til de øvrige EU-lande. 450 illegale indvandrere holdt for tiende dag i træk universitetets bygninger besat, og de havde ikke til sinds at standse aktionen på grund af topmødet. Tværtimod ønsker indvandrerne, som hovedsageligt kommer fra Nordafrika, at vise den menneskelige side af indvandringen til de europæiske stats- og regeringschefer.
Ikke mindst, fordi netop illegal indvandring er det øverste punkt på topmødets dagsorden, foranlediget af Italiens ministerpræsident Silvio Berlusconi, Storbritanniens premierminister Tony Blair og værten José Maria Aznar.
Det spanske formandskab vil forsøge at få vedtaget en sluttekst, som er rimeligt hård over for de lande, hvorfra indvandrerne kommer. Storbritanniens Tony Blair har eksempelvis erklæret sig klar til at tage den økonomiske støtte fra fattige tredjelande, der afviser at samarbejde med EU i indsatsen mod de ulovlige immigranter.
Resultatet af Sevilla-topmødet ventes dog at blive mindre aggressivt i sine formuleringer, blandt andet på grund af Sveriges, Frankrigs og Luxembourgs betænkeligheder ved forslaget, som de mener er for vidtgående.
Menneskeretsorganisationen Amnesty International udsendte i går det, de kaldte en »sidste øjebliks appel« til topmødedeltagerne i Sevilla om at undlade at lave en »sammenkædning« af bistand med tredjeverdenslandes evne til at forhindre, at deres borgere søger mod Europa i stort tal.
Uanset dette slagsmål vil de 15 EU-lande nok i hvert fald kunne blive enige om at gøre kampen mod illegal indvandring til et element i unionens samarbejde med tredjelande og at samarbejde bedre om at skærpe den fysiske kontrol ved EU’s ydre grænser.
De fleste af de aktionerende indvandrere på universitetet arbejder med at plukke
jordbær i sommerperioden og klager først og fremmest over, at østeuropæere fra især Polen og Rumænien er kommet til Spanien og tager meget af det plantagearbejde, afrikanerne hidtil har siddet på. Og eftersom afrikanerne har status af illegale, har de ingen sociale rettigheder.
Ikke langt fra Sevillas kongrespalads, hvor topmødet holdes, illustrerer de oprørske indvandrere konkret, hvilket politisk dilemma, der er forbundet med de seneste par ugers europæiske debat om illegal indvandring.
På den ene side vokser det politiske pres i mange EU-lande for at begrænse indvandringen. På den anden side er ulovlige indvandrere en kilde til billig arbejdskraft, ikke bare i Spanien og Italien, men også andre steder i EU.
FN’s menneskerettighedskommissær Mary Robinson kritiserede i onsdags EU’s ledere for at fokusere for meget på den illegale indvandring. Især fordi antallet af asylansøgere på verdensplan er faldet med 10 procent i de første tre måneder af 2002 ifølge de seneste tal fra FN. Dette har også konsekvenser i EU, mente Mary Robinson og beklagede, at dette forhold ikke var »reflekteret i den europæiske debat.«
I statistikkerne over asylansøgere optræder illegale indvandrere ikke, men de udgør 300.000-500.000 årligt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her