Læsetid: 4 min.

Fanget i førtidspensionsfælden

Især indvandrere bliver bundet til en lav folkepension, hvis de tidligere har fået førtidspension. Det må 70-årige Khadim Husain sande
18. juni 2002

Ulasteligt klædt i hvid kjortel og petroleumsblå cardigan sidder pakistanske Khadim Hussain på sofaen i sin Nørrebro-lejlighed.
Rundt om ham ligger der ringbind og samlemapper. Alle papirer er sat i orden efter sirlige systemer i plasticlommer. Hussain finder et papir frem med en lang kolonne af tal. Den viser sig at være en oversigt over hans tandplejeudgifter i 2001: 7.000 kroner. Mens han fortæller, finder han en kasse frem fra hylden under stuebordet. Det er en mellemstor plastickurv, og den er fyldt med pilleglas og medicinæsker. Også det forbrug er ført i kolonner, og de viser en årlig udgift på 4.600 kroner.
Udgifter, der kan være svære at holde trit med, når man som Hussain kun får omkring 1.641 kroner udbetalt i pension om måneden – cirka 900 kroner mindre end han kunne have fået, hvis ikke loven var indrettet som den er.
Hussain er kommet i klemme mellem reglerne for folkepension og reglerne for førtidspension. Og han er ikke den eneste, for udbetalingen af den lave folkepension sker helt i overensstemmelse med den danske pensionslov.
Det betyder, at også udenlandsdanskere kan komme i klemme i den samme paragraf som Hussain.

Brøkpensionist
For at få udbetalt fuld folkepension i Danmark skal man nemlig have boet i landet i 40 år. Har man for eksempel kun boet i landet i 10 år får man en kvart pension udbetalt, og så fremdeles. Man bliver, det der i kommunalt regi hedder en ’brøkpensionist’, fordi man får præcis den brøkdel af den fulde pension, der svarer til det antal år man har boet i Danmark.
Som beskrevet i Information i sidste uge er det meget stor forskel på, hvordan kommunerne vælger at godtgøre den økonomiske forskelsbehandling, der dermed opstår – og derfor er der stor forskel på de økonomiske forhold for især ældre indvandrere.
Optjeningsreglerne for brøkpension gælder både, når man starter på at få førtids- og folkepension, men ikke, hvis man som Hussain har fået førtidspension inden man går over til folkepension.
Der bliver så at sige ikke lavet et nyt regnestykke, selvom man fylder 65 og går over til at blive folkepensionist. I Hussains regnestykke fra førtidspensionen står der, at han har boet her i 14 år, på trods af, at han, da han blev folkepensionist, havde boet her i 23 år.
For Hussains vedkommende skete overgangen fra arbejdsliv til pensionistliv i 1990. Da satte hans dårlige hjerte og astma en stopper for et aktivt liv på arbejdsmarkedet, og han kom ind i pensionssystemet som førtidspensionist. En beslutning Hussain delvist fortryder nu, for i kroner og ører betyder det 1.641 kr. om måneden i stedet for 2.517 kr. om måneden.
Hos det etniske mindretals paraplyorganisation INDsam finder man denne paragraf i loven urimelig.
»Som loven ser ud lige nu, er den forældet. Der er ingen tvivl om, at det er en indviklet opgave at lave en lovændring på området, men det er, hvad der skal til,« siger formand for INDsam, Mohammed Hassan Gelle til Information.

Urimelig lov
Endnu mere urimeligt forekommer det, ifølge INDsam, når man ser på reglerne i forbindelse med personer, der op til 65-års alderen har modtaget kontanthjælp eller tidligere bistandshjælp. De får ved overgangen til folkepension foretaget en ny beregning af det månedlige beløb.
De er ikke på samme måde bundet til det gamle regnestykke, og derved deres daværende bopælsstatus. De får i stedet udbetalt folkepension i forhold til deres bopælsstatus ved det fyldte 65. år.
Havde Hussains dårlige hjerte ikke tvunget ham på førtidspension, så havde han i 1990 haft et valg.
Han kunne have meldt sig ud af danske arbejdsmarked, og i stedet modtaget bistandshjælp. Hvis det havde været aktuelt havde Hussain i dag haft små 1.000 kr. mere til sig selv om måneden. Det valgte han ikke, ligesom han ikke valgte, at sygdom skulle tvinge ham på pension.

Hussain på barrikaderne
Det er disse skævheder i systemet, der har fået Hussain op på barrikaderne.
Han har i mange år forsøgt at råbe både Københavns Kommune, Folketingets Ombudsmand og politikerne op. Og det er ikke fordi, han vil brokke sig og være på tværs. Han er helt igennem glad for at bo i Danmark.
Både Khadim Hussain og hans kone Sarwari Hussain har deres liv, deres datter og deres venner i Danmark, og det har de haft siden 1976.
Hussain forstår bare ikke, hvorfor loven er indrettet på en facon, så han ikke får lige så meget i folkepension som andre indvandrere med samme bopælsstatus i Danmark.
»Why?« som han har skrevet med fede typer til Folketingets Ombudsmand.
Information har forsøgt at få en udtalelse fra socialminister Henriette Kjær. Vi ville gerne have spurgt ministeren om, hvorfor loven er indrettet på en facon, så personer som Hussain får mindre i pension end andre indvandrere med samme bopælsstatus og samme antal år på det danske arbejdsmarked. Ministeren ønskede ikke at udtale sig.

*Ida Wohlert og Karen-Helene Hjorth er journaliststuderende ved RUC

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her