Læsetid: 5 min.

Fem kr. for en kilometer i city

Hvis der skal færre biler i Københavns gader, bliver det dyrt – og hvem skal betale for det? Et ’taxameter’-forsøg giver et svar
24. juni 2002

Som fisk indespærrede i et akvarium sidder flere og flere bilister hver morgen og eftermiddag i bilen og glaner ud af forruden, mens de venter på fri bane i den københavnske trafik. Det er endda et voksende problem:
Hvis biltætheden i hovedstaden fortsætter med at stige i samme tempo, så kan man tælle årene til, at det bliver hurtigere at spadsere: Trafikken til og fra København er de seneste fem år steget med hele 15 procent, og kommunens Vej & Park-afdeling har på seks hovedruter målt et fald i gennemsnitsfarten i løbet af de sidste 20 år på en femtedel.
Med en gennemsnitsfart i dag på knap 30 km i timen kommer bilisterne ikke meget hurtigere frem i det københavnske trafikmylder end cyklisterne.
En løsning ligger lige for, om end det nok vil være lettere sagt end gjort: Færre biler i gaderne, ellers ender København meget snart i det samme uoverskuelige trafikkaos, som længst har trukket en lang række storbyer til bunds i ufremkommelighed og trafikpropper. Men hvad kan man egentlig gøre ved det?
Et sted at starte kunne være at gøre det dyrere for bilisterne at køre. Teknisk kan det ske på flere måder, f. eks. som bompenge, hvor bilisterne betaler for at køre ind i byens gader, eller som road pricing (på dansk: kørselsafgifter), dvs. at bilisterne betaler et vist beløb for hver kilometer, de kører. Fordelen her kan være, at taksten kan varieres alt efter lokalitet og tidspunkt af døgnet.

Forsøgsdyr på hjul
Siden nytår har 400 københavnske bilister som led i et større forsøg således haft et elektronisk ’taxameter’ monteret i deres bil. I denne uge afsluttes første fase af forsøget, som hvert sekund siden jul har registreret, hvor de 400 biler har kørt.
Bilernes ’taxametre’ har været tilsluttet en central computer, hvori er indlagt et vejkort med et betalingssystem. Forsøgsdeltagerne har derfor også hele tiden kunne se, hvad det koster at køre den ene vej frem for den anden - og hvad der kan spares på at lade bilen stå.
Hver deltager fik fra starten stillet et bestemt kronebeløb til rådighed. Hvis de 400 forsøgsdeltagere så har valgt at køre mindre – eller har nøjedes med at køre billigt, dvs. uden for myldretiden – har de sparet penge, som de bagefter vil få udbetalt, fortæller projektchef Poul Sulkjær fra Vej & Parks plankontor.
Det absolut dyreste sted at køre har været i Københavns city i myldretiden: Der bonger taxametret for ’høj takst’, som er fem kroner pr. kilometer. Taksten er med vilje sat højt, fordi deltagerne i en mindre test forud for det egentlige forsøg havde kritiseret, at priserne var sat alt for lavt.
»Meningen er jo, at bilisterne skal tænke over, hvor og hvor meget de kører. Når man f. eks. ser, at en ganske almindelig indkøbstur fredag eftermiddag i city let koster 60-70 kroner, så bliver man overrasket. Forhåbentlig overvejer man så, om man hellere vil bruge pengene på noget,« forklarer Poul Sulkjær.
»Det har da gibbet nogle gange i mig,« siger projektchefen, som selv har haft ’taxametret’ installeret i sin bil – dog uden mulighed for kontant afregning.
»Hvis systemet blev obligatorisk, og den høje takst var gældende, så ville det skæppe mærkbart i kommunekassen,« siger Poul Sulkjær, der forventer, at de mange tusinde rådata fra de 400 forsøgsdeltagerne er bearbejdet lige før jul.
»Så skal der laves en begavet kommentar, der fortæller, hvad tallene viser, og hvad meningen er,« fortsætter han.
En endelig rapport forventes klar om godt et års tid.

Kramer og Pind
Forud for kommunevalget tilkendegav den socialdemokratiske overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, at han var tilhænger af at indføre road pricing i byens gader. Mere valen var venstre-borgmesteren Søren Pind, der nok ville støtte – men kun hvis det blev landsdækkende.
Formålet med det københavnske forsøg er imidlertid ikke at forberede indførelse af kørselsafgifter i hovedstaden. Dertil er den politiske uenighed endnu for stor. Ambitionen med forsøget er derfor skruet ned til at »skaffe et bedre grundlag for en eventuel beslutning om at bruge kørselsafgifter i de dele af regionen, hvor miljøproblemer og trængselsproblemer gør det ønskeligt at påvirke trafikmønstret«, som man kan læse på forsøgets hjemmeside: www.akta-kbh.dk. Når forsøget afrapporteres i efteråret 2003 skal kommunalpolitikerne altså vurdere, om kørselsafgifter kan vise sig at være en effektiv måde at leve op til kommunens vigtigste trafikale ambition: Nemlig at begrænse biltrafikken til 1997-niveau, så trafikstigninger alene sker i den kollektive trafik. Målet er slået fast i kommunens fem år gamle trafik- og miljøhandlingsplan.
I forhold hertil går udviklingen den forkerte vej, fordi biltrafikken foreløbig er steget med 15 procent siden 1997.
»Hvis vi bliver ved med at hælde biler ind i byens gader, så vil fremkommeligheden snart være en saga blot,« forudser Poul Sulkjær.

Udvalg sat i bero
Som et led finanslovsaftalen 2001 blev der nedsat et tværministerielt udvalg under Trafikministeriet med opgaven at tilvejebringe et beslutningsgrundlag for indførelse af kørselsafgifter i hele Danmark.
Udvalget, hvor Finans-, Skatte-, Økonomi-, Arbejds-, Erhvervs-. Justits- og Miljøministeriet foruden Kommunernes Landsforening, Vejdirektoratet, København og Frederiksberg kommuner var deltagere, nåede at holde tre møder.
En uge efter folketingsvalget i november fik udvalgsmedlemmerne en kortfattet, skriftlig besked om, at fjerde møde var udsat »indtil videre«. Og sådan er det fortsat. En deltager har ellers på baggrund af de første tre møder i efteråret beskrevet udvalget som et, »der lignede et udvalg, der skulle arbejde.«
Ifølge Informations oplysninger gættes der blandt deltagerne nu på, at udvalget i realiteten skal nedlægges, eller have ændret sit kommissorium. Årsagen skulle være, at danske kørselsafgifter ikke ligefrem er regeringens livret.
I andre europæiske lande breder forskellige former for kørselsafgifter sig: I London er der netop truffet beslutning om bompenge, og i Schweiz er samtlige landets 60.000 lastbiler blevet forsynet med et lignende udstyr som det, der nu testes i København. Selv om afregnings- og opkrævningsprincipperne er lidt anderledes, er hovedprincippet det samme som i det københavnske forsøg: Det koster at køre. Tyskland har principielt vedtaget at gå i gang med et Lkw-Mautsystem, dvs. et afgiftssystem for lastbilkørsel på landets mange motorveje. Og med Østrigs geografiske placering varer det næppe længe, før de indfører noget lignende. Ifølge Poul Sulkjær er østrigerne allerede i gang.
»De tre lande har hver især et enormt behov for at få bedre styr på deres lastbiltrafik,« siger han og tilføjer, at det er svært ikke at forestille sig, at der før eller senere vil komme en afsmittende effekt i Danmark.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her