Læsetid: 2 min.

’Foghs eksklusivangreb er ren symbolik’

Eksklusivaftaler er et marginalt problem, og de skaber stabilitet på et uorganiseret område, mener forskeren Jesper Due
8. juni 2002

Ren symbolik. Sådan betegner arbejdsmarkedsforskeren Jesper Due statsminister Anders Fogh Rasmussen og regeringens angreb på arbejdsmarkedets eksklusivaftaler.
Aftalerne betyder på nogle virksomheder betyder, at kun personer med medlemsskab af en bestemt fagforening kan få ansættelse.
Men selvom godt 200.ooo danskere arbejder under overenskomster, der indeholder en eksklusivaftale, er de kun et marginalt problem marginal på det danske arbejdsmarked. Og de eksisterer først og fremmest, fordi en række uorganiserede arbejdsgivere indgår overenskomster uden om de store arbejdsgiverorganisationer, siger Jesper Due.
Alligevel brugte Anders Fogh Rasmussen en del af sin grundlovstale i onsdag på at fremhæve eksklusivaftalerne som et centralt problem i forhold til »borgernes frihedsrettigheder«. Fagforeninger er »en ganske fornuftig ting«, men de skal ikke »true lønmodtagerne på deres levebrød,« sagde Fogh Rasmussen i starten af sin tale - umiddelbart inden kritikken af den muslimske organisation Hizb-ut-Tahrir.
Men det er ude af proportion, mener Jesper Due: »Eksklusivaftalerne er et marginalt problem på det danske arbejdsmarked.«
Due betegner Foghs angreb som »symbolskÇ og peger på, at eksklusivaftaler hverken er tilladt inden for det offentlige, inden for finanssektoren eller i overenskomster under LO og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) eller Dansk Industri (DI).
Eksklusivaftalerne indgås hyppigst mellem mindre arbejdsgivere og især SiD og Dansk Metal.
»Problemet opstår typisk på en arbejdsplads, hvor der ikke er ingået nogen overenskomst, og hvor arbejdsgiveren heller ikke selv er organiseret. Så kommer fagforeningen og kræver en overenskomst og truer med blokade osv., og for at undgå bøvl indgår arbejdsgiveren så en overenskomst. Og så stilles kravet om organisering på lige fod med krav om løn, arbejdsmiljø. Det er jo fagforeningerne, der skal stå for at administrere aftalen, og derfor kommer kravet om medlemskab. På den måde er det et ordinært aftaleproblem mellem fagforeningerne og en uorganiseret arbejdsgiver,« siger Jesper Due.
– Ville eksklusivaftalerne forsvinde, hvis arbejdsgiverne var organiserede?
»Tja, man kan i hvert fald sige, at det vil ramme arbejdsgiversiden, hvis de bliver afskaffet uden videre, for de er med til at skabe stabilitet på et uorganiseret område.«
Jesper Due peger på, at aftalerne sammen med den øvrige overenskomsttekst også forpligter lønmodtagersiden og lægger en dæmper på konflikterne, fordi fagforeningerne står som garanter for, at de overholdes.
Til gengæld mener han ikke, at en afskaffelse vil få den store betydning for fagbevægelsen: »Fagforeningerne ville selvfølgelig miste nogle medlemmer, men det ville ikke være noget voldsomt,« mener Jesper Due, der også peger på, at der er andre incitamenter til at indgå overenskomster: Stadig flere af de uorganiserede arbejdsgivere mødes med krav om pensionsordninger, og de siger derfor ja til at indgå overenskomster, hvori ordningerne indgår.
»Tidligere kunne man sige, at den høje organisationsprocent, vi har i Danmark, kunne føres tilbage til den tætte sammenhæng mellem fagforeninger og a-kasser. Men nu spiller pensionsordningerne en vigtig rolle på det felt,« siger Jesper Due.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her