Læsetid: 1 min.

FOLK

27. juni 2002


Frederik
*Sammen med mor, far og bror Joachim skal HKH Kronprinsen i aften overvære opførelsen af Richard Wagners Den flyvende Hollænder i Tivolis Koncertsal. Det er sandelig ingen spøg at forberede sig til at bestige tronen.

Jacques Blum
*Kort tid efter at være blevet dømt for bagvaskelse udsender Jacques Blum denne torsdag bogen Løgnens veje.

Lars Stadil
*I dag udkommer Lars Stadils Kogebog for festramte, der indeholder opskrifter mod den form for kostbetinget migræne, vi kalder tømmermænd.

Uffe Ellemann-Jensen
*Østeuropas befrier, den fhv. Uffe Ellemann-Jensen, ventes i dag udnævnt til æresdoktor ved universitetet i Gdansk, Polen. Dr. Uffe!

Elizabeth
*Den britiske tabloidpresse kan se frem til en gylden dag – denne torsdag offentliggøres Hendes Britanniske Majestæts forbrug i det forløbne år.

Sønderjyder
*Fra fredag til 30. juni holder Nordborg Ringridning det traditionsrige, årlige ringridningsstævne på Als.

Otto Bache
*Fredag er 75-årsdag for maleren Otto Baches død. Han blev født i 1839 og optaget på Kunstakademiet allerede som ti-årig. Hans mest kendte værk er det meget kopierede Et Kobbel Heste uden for en Kro fra 1878.

Bjørn Lomborg
*Fredag får miljøvurderingsdirektør Lomborg svar på tiltale, når The Ecological Council i Købenahvn holder pressemøde om en ny bog, der gør op med hans The Sceptical Environmentalist.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her