Læsetid: 1 min.

FOLK

10. juni 2002


John Iversen
*Socialdemokraten John Iversen taler denne mandag ved et arrangement i Salon K i København om EU og østudvidelsen. Mødet starter kl. 18.30.

Sportsfolk
*I dag holder noget, der hedder Awapatent, et seminar om, hvordan sportsstjerner skal beskytte deres navn (kommercielt?) Det afsløres ved samme lejlighed, hvilken dansk sportsudøver der pt. er landets stærkeste varemærke.

Jan Lindhardt
*Biskop Jan Lindhardt er sammen med blandt andre Keld Heick dommer i en konkurrence om den bedste sang om Årets Pinsefisk, rødspætten. Fristen for at deltage udløber denne
mandag.

Anders Fogh Rasmussen
*Statsminister Fogh Rasmussen er udenlands på de bonede gulve – han deltager i dag og i morgen i Østersø-topmødet i Skt. Petersborg.

Mike Tyson
*Mike Tyson ligner en mand med fremtiden bag sig. Søndag blev han i en VM-kamp knockoutet af den forsvarende champion, 36-årige Lennox Lewis, der for sin slagfærdighed indkasserede 200 mio. kr.

H.J. Helsø
*Den nye forsvarschef, general Hans Jesper Helsø, er med til at vinke farvel, når ubåden Sælen i dag afsejler fra Frederikshavn for at slutte sig til NATO’s stående atlanterhavsstyrke. Bare afskedsparaden nu ikke går hen og bliver for dyr.

Per Thornit
*HKH Kronprinsens hofchef, kammerherre Per Thornit, fylder i dag 60 år. Sikke et job at have.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu