Læsetid: 1 min.

FOLK

20. juni 2002


Autonome
*De autonome starter i dag et koordineringsmøde med udenlandske kampfæller om aktioner i forbindelse med EU-formandskabet. Mon ikke et par af deltagerne er fra ’skæg-og-blå-briller’-branchen?

Carl Nielsen
*Mange år efter hans fynske barndom hyldes vor store komponist med en international festival, som starter i Århus i dag. Flere af den klassiske musiks førende internationale navne medvirker.

Bent Greve
*I morgen kl. 13.00 forsvarer professoren og økonomen Bent Greve sin doktordisputats om velfærdsstaten. Det foregår i Store Auditorium på RUC.

Margrethe og Henrik
*Hofmarskallatet meddeler, at Hendes Majestæt Dronningen og Prinsen denne torsdag officielt ankommer til Århus ombord på kongeskibet Dannebrog. De vil ’optage residens’ på Marselisborg Slot.

Vikram Seth
*Den indiske forfatter og lyriker Vikram Seth fylder i dag 50 år. Hans internationale gennembrud kom med bogen En passende ung mand. Den udkom på dansk i 1996 og er på ca. 1400 sider.

Iranere
*Omkring 30.000 eksiliranere fra hele Europa ventes fredag at demonstrere foran Christiansborg. De protesterer mod, at en iransk eksilgruppe er havnet på EU’s
liste over terrororganisationer.

Brian Wilson
*’Surfin’ USA’. Blandt dagens fødselarer er Brian Wilson – hovedmanden i og medstifteren af den californiske gruppe Beach Boys. Hans langt fra problemløse liv kontrasterer med hans geniale ’feel good’-musik.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her