Læsetid: 1 min.

Forfriskende strengeleg

Ellika & Solo: Tretakt Takissaba (Xource/MNW).
14. juni 2002

(2. sektion)

Verdensmusik
*Ellika og Solo mødtes første gang i 1998 på en klubscene i Stockholm. De havde lige 10 minutter til at lytte sig ind på hinanden, inden de gik på scenen.
På dette spinkle grundlag har de bygget et langt og frodigt musikalsk samarbejde. Deres første plade sammen tager arven op efter de legendariske ’Songhai’-plader, som udkom i begyndelsen af 1990’erne.
Den svenske violinist Ellika Frisell spiller svensk folkemusik og udfordrer med sit traditionelle strengespil den senegalesiske koravirtuos Solo Cissokho, der er griot (en traditionel vestafrikansk troubadur) og en mester på sit instrument, hvis klang er sprød som en harpe. Solo har boet i Norge siden 1995 og er en gammel kending på den norske verdensmusikscene, hvor han for alvor blev kendt for sin medvirken på pladen ’Från Senegal til Setesdal’, der udkom i 1997.
En stor del af materialet på Tretakt Takissaba er kommet til verden på Ellikas gård i Bingsjö, hvor de to af og til sætter hinanden stævne for at følge øjeblikkets inspiration.
Det traditionelle materiale er i højsædet, musikken er akustisk og ledsages lejlighedsvis af Solos fortællende strofer.
Hvor Songhai-skiverne udforskede mødet mellem mandingomusikken og de ’beslægtede’ spanske klange, går Ellika og Solo på opdagelse i fusionen mellem musikalske udtryk fra nord og syd.
De to duellerer frejdigt pladen igennem: Det ene øjeblik høres brudstykker af mandigomelodier, det næste tager en svensk vals ubemærket over. Begge musikere sætter deres individuelle præg på hver enkelt melodi, som konsekvent har to titler.
Tretakt Takissaba er en perle, der emmer af musikernes lyst til at lege – og fortjener en plads blandt årets 10 bedste.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her