Læsetid: 3 min.

Frit valg på øverste hylde

En lynguide til alt andet end topnavnene på weekendens musikalske heksekedel
27. juni 2002

Roskilde-festival
Igen i år er det muligt at få rocket ved sit musikalske verdensbillede på Roskilde Festivalen. Importen til Ballroomscenen er i hvert fald spraglet, den bedste rock er krads og vital, den elektroniske musik har omend meget, meget få, men interessante pejlemærker, veteransektionen byder på lovende gensyn, der slås et par fine slag for dansk rock og hiphop, ja, selv nordmændene er godt repræsenterede.
Torsdag åbner Superheroes med den fødte superstjerne Thomas Troelsen orange scene med hvad der sikkert bliver et kulørt popbrag. Skive-bandet efterfølges af det fransk-spanske kollektiv Manu Chao Radio Bemba Sound System – forvent fyrig, spraglet festmusik med politisk sindelag og jamaicansk rytmefundament.
Anderledes motorisk muskuløse er amerikanske Black Rebel Motorcycle Club nogle timer senere på samme scene med deres Jesus & Mary
Chain-inspirerede støj- og garagerock. Ballroomscenens stærkeste kort torsdag er Bollywood Brass Band – et 11 mand højt blæserbårent orkester, der spiller rytmisk fyrige og opdaterede fortolkninger af bryllupssange, filmhits og folkesange fra Indien.

Elektroniske oplevelser
Fredag tegner den islandske kvartet Múm på blå scene til at blive en af festivalens store elektroniske oplevelser – og så endda i krydsfeltet mellem sang, analoge instrumenter og moderne, mikroskopiske programmeringer. Højtstræbende og romantisk.
Om østrigske Bauchklang lykkes på gul scene er svært at sige. Deres kompositioner er ikke altid lige fornøjelige, men deres eneste byggeklods – menneskets stemme – borger til gengæld for en del underholdning. Stemmen er også i centrum, når den norske singersongwriter St. Thomas med sit fremragende band bestiger blå scene med sine Neil Young-farvede og alligevel unikke alternative country-sange. Sidste gang fik overtegnede gåsehud, da St. Thomas oplod sin røst. Landsmændene fra Kaizers Orchestra kradser til gengæld frydefuldt med deres strålende gadekrydsning mellem Tom Waits, Bob Hund og The Pogues.
Det bliver ikke kedeligt, og det gør det heller ikke hos berlinske Alec Empire med hans aggressive, gnistrende og politiske digital hardcore på grøn scene. Ballroom byder samme aften på senegalesiske Orchestra Baobabs elegante blanding af vestafrikansk og cubansk musik, mens amerikanske Bilal givetvis vil smøre mangen et hofteled på gul scene med sin r&b et sted mellem Prince, Stevie Wonder og nutiden.
Danske Bjørn Svin på blå scene bliver uden tvivl også en varieret fornøjelse med hans efterhånden mangefarvede techno- og electronica-katalog, mens den britiske elektroniske veteran Andrew Weatherall samme sted vil brillere et sted mellem dansabel techno og progressiv electronica.

Ursmukke sange
Lørdag eftermiddag byder blå scene på dansk hiphop fra L.O.C., 2bak i munden, Zaki og Pelding – tidligt på aftenen efterfulgt af de newyorkske og elektronisk farvede kolleger i Antipop Consortium.
Tyske The Notwist kan tidligere på dagen blive festivalens højdepunkt med deres ursmukke sange og organiske sammensmeltning af træblæsere, strygere, rockinstrumentering og moderne knitrende elektroniske programmeringer på hvid scene. Og ganske vist toppede L.A.-bandet Love i 1967, men frontfiguren, Arthur Lee, er i vokal storform og medbringer stryger- og blæserensemble på grøn scene. Forvent mørkladen romantik. Fra samme blomsterbesatte tid kommer vor egen veteran Niels Skousen, der i år er genopstået med ung besætning i ryggen.
Ballroom byder lørdag aften og nat på dynamisk og medrivende afrobeat fra Antibalas Afrobeat Orchestra efterfulgt af bossanova fra hypermodernisterne i Bossacucanova i tæt samarbejde med veteranen Roberto Menescal. Fransk-argentinske Gotan Project sammensmelter formentlig med stort held moderne grooves med tango på gul scene og efterfølges af det liderligt kradsende garagerockband Yeah Yeah Yeahs.
Søndag eftermiddag er i vor rocknations tegn med Vinyl Dog Joy, Moon Gringo, Thau og Superjeg på blå scene, mens landsmændene i Malk de Koijn givetvis vil brillere med deres forrygende liveforløsning af deres to prægtige hiphop-albums på grøn scene. Amerikanske And You Will Know Us By The Trail of Dead leverer gnistrende støjrock, mens landsmændene i duoen The White Stripes på deres skuldre bærer æren for garagerockens renæssance med deres finurligt firskårne sange – og det skulle de kunne holde til. Og kan ens egen krop holde til det, så er Spiritualized altid en underskøn psykedelisk oplevelse at svæve hjem på søndag aften med afsæt fra hvid scene. God vind.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her