Læsetid: 5 min.

’Det er gammeldags at være fransk’

Pauline er fransk og Rabea tysk, men de føler sig begge mere som europæere
27. juni 2002

europa.ung
Leiden/Konstanz – »Jeg føler mig mere som europæer end som franskmand,« siger 21-årige Pauline Egnet fra Strasbourg. Hun sidder med albuerne plantet på bordet på en hollandsk café, hvor en gruppe på omkring tyve ældre under stor forvirring er ved at betale for deres ostemadder og kaffe i baren. Vi er i Leiden, lidt uden for Amsterdam, hvor Pauline siden september har været udvekslingsstuderende.
»Det er allerede gammeldags at være fransk. Jeg er sikker på, at vores børnebørn vil være ligeglade med, om de er franskmænd, italienere eller danskere. De vil bare være europæere,« siger hun. Pauline har rejst meget med sine forældre og blandt andet boet med dem i USA i et års tid. Specielt efter hun selv er flyttet til Holland, er det blevet mere vigtigt for hende at være europæer.
Sådan har det også været for Rabea Karthoff på 26, som har boet to år i Stockholm. Hun sidder godt sunket ned i sofaen på et af værelserne i en tidligere kaserne, hvor hendes kæreste Anja Sailer bor sammen med fire andre studerende. Der lugter stadig lidt af spildt sangria, ølsjatter og cigaretskod efter festen aftenen før, hvor det blev fejret, at de begge netop har afsluttet fem års studier på det politiske fakultet på universitetet i Konstanz i Sydtyskland.
»Jeg tror, vi er den første generation, hvor det er muligt at sige, at vi er europæere,« siger Rabea. De to har planlagt, at rejse jorden rundt sammen og diskuterer, hvad de vil sige, når folk spørger dem, hvor de er fra.
»Jeg tror stadig, jeg vil sige, at jeg er tysker, men det ville være rart, hvis vi om nogle år kunne sige, at vi er europæere,« siger Anja. For halvandet år siden var hun i Italien for at læse et semester på universitetet i Bologna.
»På udvekslingsophold lærer man studerende at kende fra alle mulige steder i Europa, Det, tror jeg, er et stort skridt mod at føle sig som europæer. Man har muligheden for at diskutere forskellene og komme tæt på andre kulturer. Man lærer også at se sit eget land og sin egen kultur udefra,« siger hun.
Rabea bliver mere alvorlig.
»De fleste tænker måske, at EU er noget, der skal give Europa en større rolle i verden, specielt en økonomisk rolle i forhold til USA og Asien. Det tænker jeg ikke så meget på. Der er så mange forskellige lande, kulturer og sprog i Europa. Vi tænker og handler forskelligt, men stadig har vi mange ting til fælles. Det er en af de ting, jeg har lært ved at rejse rundt. Det er ofte de samme ting, som er vigtige for den enkelte, som for eksempel familien, vennerne og at nyde livet. Det, jeg godt kan lide ved unionen, er, at den skaber en fællesfølelse. Der har været så mange dumme krige,« siger hun. Anja giver hende ret.
»For mig er det vigtigste, at EU sikrer fred i Europa. Måske er det specielt vigtigt for os tyskere. I stedet for alle diskussionerne om landbrugsstøtte, burde man vende tilbage til, hvorfor man overhovedet besluttede sig for at oprette unionen. Nu har vi haft fred i Tyskland i over 50 år, og det er faktisk ret lang tid,« siger hun.
Rabea har lige skrevet speciale om globaliseringen og frygter, at borgerkrige vil blive mere almindeligt, fordi folk har brug for at identificere sig med deres nation eller region.
»Forbindelser og udveksling mellem landene i Europa kan måske forhindre stridigheder og krige mellem de forskellige kulturelle grupper. Når man lærer andre at kende, kan man se, at selv om folk taler et andet sprog og har en anden kultur, så har vi måske de samme idealer og ønsker for fremtiden. Men det ville være forkert at sige, at hele Europa skal blive ens,« siger Rabea.

Identifikation
Det er nødvendigt for folk at identificere sig med deres region, mener Anja.
»I diskussioner med udlændinge siger man, at man er tysker, og i diskussioner med andre tyskere er man stolt af at være fra en bestemt region i Tyskland. Det giver ikke mening at sige, at det er dårligt at føle sig som tysker, og at man i stedet skal føle sig som europæer. Man skal ikke underminere den regionale identitetsfølelse, man skal bare sætte den under et større tag. Jeg opfatter for eksempel mig selv som sydtysker, men i sidste ende er jeg også europæer,« siger Anja.
Tilbage på cafeen i Leiden mener Pauline, at vi burde bytte om på prioriteterne i EU.
»Det er tydeligt, at økonomien i EU kommer i første række. For eksempel er det første store skridt, der er blevet taget, den fælles mønt. Det er da meget godt, hvis vi får en stærk økonomi, men vi må indse, at den fælles union først og fremmest er for de mennesker, der bor her. Jeg tror, at der er mange mennesker, der bliver efterladt på sidelinjen. Folk er nød til at stole på EU, men så skal EU også tage sig af dem,« siger hun. Pauline mener, at det nu er blevet tid til for alvor at se på, hvordan EU kan gøre livet bedre for indbyggerne.
»Vi må forbedre de demokratiske rettigheder. Der skal mere information ud til folk, for mange ved ikke, hvilke beslutninger der tages i EU, og hvad vores nationale regeringer kan bestemme. Det er vigtigt at forklare folk, hvad der sker i EU, så vi kan diskutere det ordentligt. Vi skal også forbedre befolkningens sociale rettigheder, så det for eksempel bliver lettere for folk at arbejde i andre lande og være sikker på, at de kan komme tilbage til deres eget land igen, hvis de vil. Det er vigtigt at have friheden til at rejse,« siger Pauline, som godt selv kunne forestille sig at flytte til et andet land for at arbejde på et tidspunkt.
Netop muligheden for at læse og arbejde i andre lande er meget vigtigt for både Anja og Rabea.
»Jeg ville føle mig indelukket, næsten som i et fængsel, hvis jeg ikke selv ville kunne vælge, hvor jeg vil bo og arbejde,« siger Rabea. Anja og hende har tænkt på at bo et par år i Sverige og et par år i Italien, men også Frankrig, England og Amsterdam, har været på tale.
»Jeg kan godt lide at bo i et andet land og lære andre kulturer og traditioner at kende. Det er meget mere spændende, og man lærer meget mere. I Tyskland synes jeg nogle gange, det er lidt kedeligt, fordi jeg ved, hvordan det hele fungerer,« siger Rabea.

*Dette er tredje del i serien om unge i Europa. De første artikler blev bragt 22. og 25. juni.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu