»Fodbold er i den grad en global sport. England, Tyskland og Italien vil stadig være der, men vi kan konkurrere med dem når som helst.«
Bruce Arena, træner for USAs fodboldhold.
DA VERDENSMESTERSKABERNE i fodbold begyndte for snart tre uger siden, udnævnte fodboldeksperterne rutinemæssigt de sædvanlige favoritter: Især Zinedine Zidanes Frankrig, Juan Sebastian Verons Argentina, Francesco Tottis Italien og Rivaldos Brasilien blev konsekvent nævnt.
I dag er de tre førstnævnte ude efter bitre nederlag til fodboldmæssige småstater som Danmark, Sverige og Sydkorea. Der er vendt fuldstændig op og ned på den magtbalance, der har eksisteret i næsten et helt århundrede og det er kun godt. Traditionelle prügelknaber som især Senegal, Sydkorea og USA, men også langvarige tabernationer som England og Tyrkiet er blandt de otte hold, der er tilbage ved dette VMs kvartfinaler, der spilles fredag og lørdag i Japan og Korea. Af store nationer er kun Brasilien, Tyskland og Spanien tilbage.
Der er ganske enkelt tale om en sensation og en revolution af fodbolden. Med det spil og de overraskelser, som dette VM hidtil har budt på, er der endog grund til at tro på, at et hvilket som helst af de resterende hold kan vinde VM.
DE TRE NYE vinderhold Senegal, USA og Sydkorea har alle vist, at fodboldmagten er på vej væk fra Europa og Sydamerika. Bruno Metsu, den sympatiske træner for meget stærke Senegal, har vist, at et afrikansk hold både kan holde koncentrationen og spille defensivt hvilket hidtil har været afrikanske holds problem.
Næsten alle den franske træners senegalesiske spillere optræder til dagligt i den franske 1. division. Holdets og en af VMs store profiler, Hadji Diouf, den blot 21-årige angriber fra franske Lens, er en fremragende kontraspiller, der kan splitte ethvert forsvar men som ud over at være en kæmpeindividualist også er en formidabel holdspiller.
Bruce Arena, ærke newyorkeren i spidsen for det amerikanske landshold, har bevist, at også USA kan spille offensivt og ikke kun håbe på at losse bolden ud af kommunen som ved VM-fiaskoen i Frankrig i 1998. Den blot ti år gamle professionelle fodboldturnering i USA, Major League Soccer, har nået et helt andet plan end den pensionistturnering for fallerede europæiske stjerner, det tidligere var. Halvdelen af VM-truppen spiller i Europa, mens den anden halvdel optræder på hjemmebane heraf de to målscorere i 2-1 sejren over Mexico forleden.
Sydkorea, der trænes af Guus Hiddink, tidligere træner for Holland og Real Madrid, har vist en utrolig vilje til sejr og må efter sejre over både Portugal og Italien regnes blandt dette VMs nye favoritter. En stor del af Sydkoreas hold optræder til daglig i Europa blandt andet Ahn Jun-Hwan, der scorede sejrsmålet i ottendelsfinalen mod Italien. Han har i den forløbne sæson i 13 kampe for Perugia scoret fem gange, men det bliver ikke til flere for efter målet blev han fyret, idet den italienske klubejer ikke ville vide af manden, der eliminerede Italien.
DE UNDSKYLDNINGER, som de store nationer er kommet med for at forklare den tidlige exit og i samme åndedrag de nye vinderes succes, har hidtil været pinagtige: Korrupte dommere, for høje temperaturer, for høj luftfugtighed, for tomme tribuner, for trætte superstjerner. Man kunne stilfærdigt antyde, at amerikanerne, sydkoreanerne og senegaliserne simpelthen bare spiller bedre? Måske har en kombination af de udtalelser, som henholdsvis en frustreret fransk fan og en jublende senegalisisk træner kom med efter VMs første chok Frankrigs nederlag i åbningskampen til Senegal forklare meget mere.
Den ulykkelige unge fan anklagede de ustyrligt rige franske stjerner for at tænke mere på at tjene endnu flere penge end de tocifrede millionbeløb, de allerede modtager om året, end på at spille fodbold. Træner Metsu fra Senegal påpegede omvendt, at det fællesskab og den glæde ved netop at lege fodbold, der kendetegner hans hold, er selve styrken.
HVEM VINDER SÅ? Ja, af de otte hold, der er tilbage, har kun Brasilien, England og Tyskland prøvet at vinde et VM. Et af de hold er ude efter kvartfinalen mellem Brasilien og England. Chancen for, at et nyt hold vinder er med andre ord statistisk stor. Det er bestemt en mulighed, at et af tre nye vinderhold ender med trofæet den 30. juni i Tokyo.
Uanset, hvad der sker, så er fodbolden ved dette VM blevet global: USA var i kvartfinalen i 1930, og ellers har intet nordamerikansk hold klaret sig gennem indledende runde; Senegal er kun den anden afrikanske nation i kvartfinalen efter Cameroun i 1990; og Sydkorea er det første asiatiske hold i kvartfinalen siden Nordkorea i 1966. Fodbolden har fået nyt blod og asiaterne, amerikanerne og afrikanerne har fået nye idoler. Det er positivt.
