Læsetid: 6 min.

Der skal hårde hunde til at sikre Mellemøst-fred

Det er en fejl at tro, at det bliver lettere efter Sharon og Arafat, siger Per Stig Møller
3. juni 2002

Det er en fejl at tro, at det bliver lettere efter Sharon og Arafat, siger Per
Stig Møller

Den danske udenrigsminister Per Stig Møller (K) vurderer, at Israels premierminister Ariel Sharon og den palæstinensiske leder Yasser Arafat stadig er de bedste til at bane vej for en fredsproces i Mellemøsten. Det selv om Sharon fortsat betegner Arafat som en hindring for fred, og selv om Arafat så sent som søndag kaldte Sharon »en kriminel«, der kun »lever for at dræbe folk.«
Samtidig varslede Arafat imidlertid offentliggørelsen en af de nærmeste dage af første del af den reform af den palæstinensiske selvstyremyndighed, som både USA, Israel og arabiske lande har forlangt. Det vil ske i form af et nyt palæstinensisk kabinet, der bl.a. centraliserer sikkerhedstjenesterne og nedbringer antallet af ’ministre’ fra 30 til 20. Arafat bekræftede også, at et palæstinensisk valg »mest sandsynligt« kommer i år.
»Arafat skal gennemføre valget, og han må også skabe en struktur, der er ansvarlig, så selvstyre-autoriteten faktisk får autoritet og myndighed blandt palæstinenserne,« siger Per Stig Møller.

En Ouisling
– Ariel Sharon har netop over for USA’s mellemøstudsending, viceudenrigsminister William Burns, gentaget, at Arafat er en hindring for, at man kan bevæge sig mod fred. Hvad er perspektivet i Sharons løbende bestræbelser på at få Arafat fjernet?
»Hvis man får møvet Arafat ud på den måde, israelerne har prøvet, så kommer der en anden ind, som vil have behov for at demonstrere over for palæstinenserne, at han ikke er ’en Quisling’, en forræder. Man kan meget vel ved et palæstinensisk valg få valgt en person, der siger, at Arafat har solgt ud.«
»Vi har sagt til israelerne: En efterfølger vil føle sig nødsaget til at være mere rabiat end Arafat – i hvert fald i den første lange periode – for at vise, at han ikke sælger ud. Hvis han hurtigt lavede en fredsaftale, så ville palæstinenserne opleve, at han havde fået den dikteret, og så ville den ikke blive respekteret. Man skal være stærk, for at man skal kunne lave fred.«
Ud fra den betragtning mener Per Stig Møller, at netop Sharon og Arafat stadig er dem, der bedst vil kunne lave en fredsaftale.
»Men jo mere Arafats autoritet svækkes, desto vanskeligere vil det være for ham at lave en fred, der holder. En svækket leder har svært ved at komme hjem og sige: ’Det her skal I leve med, venner, for det er vores fremtid.’«
»Man må stadig knytte sit håb til, at Sharon og Arafat kan finde ud af det sammen, for næste træk kan blive endnu værre,« siger Per Stig Møller, der mener, at en efterfølger for Sharon ved et kommende israelsk valg efter alt at dømme vil stå længere til højre.
– Andre siger, at netop de to er en hindring for, at der kan skabes fred?
»Det er også fuldstændigt rigtigt. Det er hamrende svært med de to, men det kan blive endnu sværere uden. I hvert fald vil der gå en lang periode, før mere rabiate afløsere for de to vil kunne mødes. Man skal sikkert en del ondt igennem først, for begge parter vil være nødt til at demonstrere – over for egne rækker og over for modparten – at de er nogle hårde hunde. Det var Yitzhak Rabins styrke som fredsforhandler: Han havde demonstreret, at han var en hård hund.«

Kort fredsproces
Israels forsvarsminister Benjamin Ben-Eliezer oplyste fredag, at Israel inden for et år kan have opført et hegn om Vestbredden som en fysisk fastfrysning af situationen langs den såkaldte Grønne linje.
– Sharons strategi synes at være passiv krisestyring. Han er ikke i offensiven for at fremme en fredsproces. Mange konkluderer, at Israel og palæstineserne ikke af egen drift kan skabe noget. Hvad er EU’s rolle og muligheder?
»Sharon har som sagt ikke opbakning i sit parti til at lave en fredsaftale, hvor der gives indrømmelser. Derfor er det muligt, at Israel slet ikke er bevægelsesdygtigt, før der har været valg, og det kan vare otte-ni måneder. Det er der bare ikke tid til.«
»Det er også rigtigt, at Arafat har forpasset flere muligheder. Selv arabiske ledere peger på, hvor mange fejl
Arafat har begået. Det er fordi, han er bange for at blive faldet i ryggen af Hamas og Hizbollah.«
»Derfor er EU en vigtig aktør, og EU er jo allerede meget aktiv. EU’s udenrigspolitiske koordinator Javier Solana har netop været i Mellemøsten for at drøfte en mulig regional fredskonference i sommer. EU anses for en nødvendig part, bl.a. fordi man venter, at EU kan betale en betydelig del af den store genpbygningsindsats, der vil følge med en fredsaftale.«
»Min vurdering er, at en langvarig fredsproces ikke giver nogen fred, så jeg forestiller mig en rimelig kort proces inden for det næste halve år. I tre faser: Sikkerhedskomité-niveauet, hvor det handler om at få israelernes og palæstinensernes sikkerhedsmyndigheder til at genoptage kontakten som første sikkerheds- og dermed tillidsskabende foranstaltning.«
»På det grundlag kan udenrigsministrene fra de to parter og fra EU, USA og de arabiske lande mødes og arbejde sig frem til noget, der ligner en fredsplan. Først da kan man få topcheferne til at træde sammen. Jeg tror ikke på, man for Bush til at gå ind og arbejde med parterne i 14 dage, som Clinton gjorde. Han går først ind, når der ligger en plan.«

Ikke sanktioner
– USA og EU er hidtil veget tilbage for at bruge stok, f.eks. sanktioner af økonomisk art, i deres bestræbelser på at bevæger parterne. Er det nødvendigt nu?
»Jeg tror ikke på det. Vi giver palæstinenserne penge til bl.a. fattigdomsbekæmpelse, og vi prøver at dække det hul, der er opstået, fordi israelerne afskærer dem fra deres mulighed for indtægter. Hvis vi truer palæstinenserne på pengene, så gør vi nøden og vreden endnu større og smadrer den efterhånden sidste mulighed for overlevelse for det palæstinensiske folk. Økonomiske sanktioner mod palæstinenserne vil heller ikke hindre, at selvmordsbombere, der vil smadre fredsprocessen, udøver deres aktivitet.«
»Og hvis det økonomiske argument havde virkning over for Israel, så havde det allerede virket. Landets økonomi er allerede ødelagt af krigen. Der er ingen turistindtægter, og der er ikke samme handel og produktion, som før krigen startede, og man afskar palæstinenserne fra at komme ind og arbejde i Israel. Hvis vi truede med økonomiske sanktioner, så ville israelerne være ligeglade. ’Vi slås ikke for penge, vi slås for vores liv, vores overlevelse’ vil være deres svar. De vil blot opleve, at EU er fuldstændig urimelige.«
– Men EU bruger gerne det økonomiske sanktionsvåben mod Irak?
»Du må vurdere hver enkelt situation for sig. Min strategiske vurdering er, at sanktioner ikke vil virke over for de stridende parter i Israel og de palæstinensiske områder.«
– Stadig flere taler om nødvendigheden af en international styrke i området til at holde parterne fra hinanden?
»En egentlig interventionsstyrke, der går ind og siger, at nu kan det være nok, vil ikke have en chance. Den vil ikke blive accepteret, men vil blive angrebet og beskudt, bl.a. af de grupperinger på palæstinensisk side, hvis mål er at smide Israel i havet. Og der kan også være bosættere, der vil modsætte sig en styrke, der går ind og beskytter palæstinenserne.«
»Det er en anden sag, hvis en observationsstyrke indsættes som del af en fredsaftale. Det går jeg helt ind for, men det kræver begge parters accept.«
– Hvad kan et dansk EU-formandsskab gøre? Der er blevet talt om en ’Louisiana-proces’?
»Jeg har tidligere i år været i Mellemøsten og talt med begge parters fredsfolk, dvs. de palæstinensere og israelere der havde tro på, at der kan skabes fred. Jeg spurgte, om de mente at kunne skrive et bud på en fredsaftale, for i så fald ville vi bringer dem sammen på Louisiana i maj. Begge parter sagde, at det kunne de godt, men det var før Jenin. På grund af Jenin er vi nu desværre i den situation, at de ikke taler sammen. Derfor har vi ikke holdt mødet i maj. Det er altså en proces, der skal genstartes, og det er jeg helt villig til.«
»I sidste ende afhænger det af, hvad de selv ønsker. På et vist tidspunkt er der flydt blod nok i enhver konflikt, og det må der snart være her,« siger den danske udenrigsminister.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her