Læsetid: 4 min.

Højt at flyve

Prøver på en kabaretbastard
1. juni 2002

Performance
Bound to fail betyder ’dømt til at fejle’, og måske er det det, koreografen Adelaide Bentzons nye forestilling er. I hvert fald er der ingen spor af den planlagte videoprolog, lysshow, elektronikmusik, rulletrappe og garagerock på den solskinsdag en uges tid før premieren, hvor jeg besøger prøverne i børneteateret Artibus’ baggård på Vesterbro. I den hede sal råber de tre performere Pernille Koch, Svend E. Kristensen og Martin Lundberg »hej Lotte« inde fra et fiktivt univers, og madpapiret, juicekartonerne og tøjstykkerne på stolene vidner om de sidste seks ugers intensive prøveforløb.
»Du må selv forestille dig kostumerne,« siger Svend, »men så kan du også selv bestemme, hvad vi har på.« De tre svajer ved siden af hinanden på det vi forestiller os er scenen; de har passeret hinanden på en rulletrappe, og nu støder deres virkelighedsopfattelser sammen. »Du er en bregne,« siger Pernille, »og du er en mand bag bregnen. Jeg flyver som en fugl, jeg er fast forward, men jeg slår hovedet mod loftet. Det er så besværligt at flyve indendørs.«
Pernille falder om som en klud på gulvet, og jeg sætter mig udenfor på metaltrappen sammen med Adelaide Bentzon, der er forestillingens ophavskvinde. I samarbejde med performerne vel at mærke, for samarbejde er et af Adelaides nøgleord.
»Siden vi startede prøveforløbet er stykket blevet meget anderledes, end jeg troede – heldigvis. Det gør det altid. Al materialet er en dialog – jeg kommer med nogle ideer, performerne kommer med feedback, og stykket opstår i midten mellem os. Denne gang er der meget tekst, og jeg har for første gang samarbejdet med en dramaturg, Christine
Fentz, men ellers ligger mit arbejde i at finde en linje gennem mangfoldigheden.«

Bliv en anden
Stykket Bound to fail handler om virkelighedsopfattelser og selviscenesættelser. Tre mennesker mødes, men oplever deres møde forskelligt. »Først syntes jeg simpelthen det kunne være virkelig skægt at lave en forestilling med en titel som Bound to fail,« siger Adelaide Bentzon.
»Jeg har en svaghed for fiasko; for alt det, der flyver højt og dykker dybt. Men så begyndte jeg også at falde over en masse livsstilsstatements i stil med ’køb en krystal og bliv lykkelig’, og at spekulere over al den selviscenesættelse, der ligger i tiden: Det hele handler om selvudvikling, men selvudviklingen handler i virkeligheden om at blive en anden end den, vi er. På den ene side ligger vores egne forestillinger i vejen og spænder ben for os, på den anden side er det også dem, der flytter os og påvirker den virkelighed, vi indgår i.«
– I præsentationen af forestillingen står der, at det er en ’kabaretbastard’ med performance, dansetrin, tekst, rock, sang og video. Hvorfor så meget på en gang?
»For mig er de forskellige medier værktøjer, som jeg bruger til at ramme mit tema. Som koreograf er det det rumlige og kompositionen, der er mit hovedværktøj, men de andre hører også med. Og vi er jo allesammen vant til at opleve flere medier på en gang. Kabarettanken passer til ideen om virkelighedsopfattelser, at vi gerne vil vise tre personers forskellige oplevelser af den samme hændelse samtidig. Og video er også godt til at lave en parallelvirkelighed. Det er ikke selve mediet, der er vigtigt, men den virkning, det har.«
Adelaide Bentzon er 27 år og uddannet danser og koreograf, men i de seneste år har hun koncentreret sig om koreografien. Hun har dannet foreningen liminal.dk sammen med koreografen Erik Pold, som også har lavet forestillingens prolog – en video, som Adelaide endnu ikke har set, men som han har lovet hende helt sikkert vil fejle. Helt i forestillingens ånd.
– Er der fællestræk i de ting, du har lavet?
»Det tror jeg. Jeg bliver fanget af de menneskelige temaer, de nære historier – men altid men en anden dimension, så de bærer én et andet sted hen. Jeg er meget inspireret af det surrealistiske univers: Genkendelige elementer, men med et twist. Det er i det rum mellem det nære og det underlige, at tilskuerne får lov at lave deres egne tolkninger. Man skal bare huske, at det bizarre kun opstår på baggrund af det meningsfulde – præcis som man som koreograf heller ikke kan skabe kaos på scenen ved bare at lade folk vælte rundt. Man bliver nødt til at arbejde med, hvordan publikum oplever det. Det er ikke nok at sige, at alt er galt, hvis man ikke undersøger hvad det er, der er gået galt. Og ud fra det kan det nye så skabes.«

*Bound to fail. Iscenesættelse: Adelaide Bentzon med performerne. Prolog af Erik Pold, musik af Sara Indrio og Bjørn Svin. Den Anden Opera. Til den 8. jun.
*Mere på www.liminal.dk og www.denandenopera.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her